Sådan har GAFFA anmeldt Kim Larsens albums (1992-2017)

Sådan har GAFFA anmeldt Kim Larsens albums  (1992-2017)

Kim Larsen er desværre ikke længere blandt os. Det er en trist begivenhed, der giver anledning til refleksion. På GAFFA har vi anmeldt Larsens albums fra 1992 og op til det seneste fra 2017 – med få undtagelser, nemlig Kim Larsen & Kjukken fra 1996 og Luft under Vingerne fra 1998. Her er et uddrag af vores anmeldelser af albums, som vi har støvet frem fra arkivet. 

Ved at klikke på overskrifterne kan du læse anmeldelsen i sin helhed. De første to anmeldelser fra 1992 samt 1994 er fra før internettets storhedstid og kan derfor ikke læses online. Ligeledes blev stjerner heller ikke uddelet i denne årrække. 

Kim Larsen & Kjukken: Øst For Vesterled (2017) - fem stjerner
"Nationalskjalden har de senere år måttet kæmpe med aldringens skavanker, og en stok er nu hans faste følgesvend. Og det præger i den grad Øst For Vesterled, hvor Kim Larsen kigger sin egen dødelighed direkte i øjnene og ellers tager endnu en rundtur i livets scrapbog. Lune Larsen er derfor knap så lun på Øst For Vesterled, der mere viser en forsonende sanger, der godt ved, at han ikke altid har haft ret. Alligevel kan han stadig småbrokke sig over tidsånden, for hvad blev der lige af ånden."

Kim Larsen & Kjukken: Du Glade Verden (2012) - fire stjerner
"Der er vist ingen, som er i tvivl om, at Kim Larsen er en mand med meninger. Og på Du Glade Verden står meningerne i kø. Lune Larsen er ikke helt så lun længere. Han er mere lidt gal i skralden på et album, hvor han skyder til højre og venstre mod grådighed og selvtilstrækkelighed. To karaktertræk, der kan få det værste op i Kim Larsen (...) Du Glade Verden er billedet af en sprællevende Kim Larsen, der har lidt svært ved at tøjle sig selv i sin iver. Men underholdende er det."

Kim Larsen: 5 Eiffel (2012) - fire stjerner
"Der må siges at være guldrandede kanter om Kim Larsen, når man vælger at genudgive fem sange tilbage fra 1982. Men efterspørgslen er tilsyneladende til stede, og den kulturhistoriske årsag er bestemt også nærværende. Ep'en indeholder nemlig to fortolkninger af digte fra Frank Jæger, der også var årsagen til, at sangene oprindeligt blev trukket tilbage, da Kim Larsen tilsyneladende havde glemt at spørge om lov."

Kim Larsen: Mine Damer Og Herrer (2010) - fire stjerner
"Det er den gamle hankat, der atter er på spil. Pisse-irriterende, stålsat i troen på egne fortræffeligheder og megacharmerende. På Mine Damer Og Herrer møder vi en Kim Larsen i topform. Musikalsk trimmet og absolut fit for fight. Der er selvfølgelig ikke meget nyt under solen fra den moderne gårdsanger. Men der er alligevel forandringer at spore i hans musikalske udtryk, hvor det tydeligt kan høres, at han står uden sit faste backingband Kjukken. Larsen er gået solo på sin egen stille måde, og det forpligter."

Kim Larsen & Kjukken: Glemmebogen – For Børn (2008) - fire stjerner
"Glemmebogen For Børn er afslutningen på hans fremragende glemmebogs-trilogi og indeholder denne gang selvsagt børnesange. Og i Larsens hænder bliver publikum straks udvidet til de voksnes rækker. Albummet indeholder 16 sange, hvor de fleste ligger i hukommelsen på os alle. Det er sange som Kalendervender Tage, Spørge-Jørgen og Elefantens Vuggevise. De får alle en ordentlig tur i Larsens maskine, så de lyder dugfriske og fulde af spas og sjov." 

Kim Larsen & Kjukken: En Lille Pose Støj (Livealbum - 2007) - fem stjerner
"Ud over den forbandet underholdende koncert får man som ekstramateriale et sjældent kig bag facaden i form af dokumentar, hvori der bliver delt en bajer med Erik Clausen, fortalt røverhistorier i turbussen og underholdt på den lokale beværtning. Mere af den slags." 

Kim Larsen & Kjukken: Gammel Hankat (2006) - fem stjerner
"Vi har få af de helt store musikalske traditionsbærere i Danmark. Hankatten Kim Larsen er måske den eneste. Og han er svær at komme uden om i en tid, hvor bøger, film og kanoniseringer retter spotlyset mod Gasolin'. Eller rettere mod Kim Larsen. For det er Kim Larsen, der står tilbage, når støvet har lagt sig (...) Larsens solokarriere har taget sig nogle pudsige frikvarterer undervejs, men de senere år har han udraderet al tvivl om formatets størrelse. Det sætter Gammel Hankat en fuldfed streg under. Det er nemlig langtfra en doven eller dvask hankat, som toner frem i tusmørket. Albummet er råt og kantet."

Kim Larsen & Kjukken: Glemmebogen – Jul Og Nytår (2004) - fire stjerner
"Så er det ganske vist. Julen nærmer sig med stormskridt, om man kan lide denne hjerternes fest eller ej. Spillemanden Kim Larsen elsker denne højtid og det følgende nytår. Ja, han er tilsyneladende vild med julen, fordi han har indspillet et egentlig julealbum fyldt med denne tids velkendte hymner. Lidt brutalt sagt, så lyder de ikke længere som kvalmende julepynt, og i Larsens musikalske gaveindpakning møder vi en række overraskende gode sange, som vi af mange gode grunde ellers forsøger at fortrænge." 

Kim Larsen & Kjukken: 7-9-13 (2003) - fem stjerner
"Kan Danmarks populære nationalskjald genopfinde sig selv? Nej, men han kan i høj grad genopdage sig selv, som det sker på 7-9-13, der er noget af det bedste længe hørt fra den humorsyge sanger og sangskriver(...) Selvom det fjogede grin ikke helt et fjernet fra det velkendte fjæs, så kører Kim Larsen på med en række direkte og velklingende sange, der i den grad har noget på hjerte. Både i det store og i det små. 7-9-13 har lune Larsens enkle hverdagspoesi, men han er sjældent hørt så skarp i kæft og kantet på albummet, der musikalsk er hans klart bedste med Kjukken."

Kim Larsen & Kjukken: Sange fra Glemmebogen (2001) - fire stjerner
"Det er en Kim Larsen i sit rette element, som vi ramler ind på Sange fra Glemmebogen. Det er også stemningen af en svunden tid fra den røgfyldte beverding, hvor sutterne sidder og halvsnøfter til spillemandens skæbnefortællinger. Det er sange, der har været med til at forme spillemanden Kim Larsen."

Kim Larsen & Kjukken: Weekend Music (2001) - to stjerner
"Selv en spillemand kan få brug for en fridag i ny og næ. Det er lige akkurat, hvad Kim Larsen tager sig på Weekend Music, der aldrig bliver til andet end et par hygsomme weekendfridage. Havde de så bare været en forlænget weekend, ville der måske være sket lidt ud over det sædvanlige, men vi må altså nøjes med en ganske ordinær weekend."

Kim Larsen: Hvem Kan Sige Nej Til En Engel (1994)
"Han er tilbage på fuld kunstnerisk styrke, og denne gang må vi vist alle overgive os til Larsens letfordøjelig sangskat. Hvem Kan Sige Nej Til En Engel er nemlig Larsen som den simple spillemand, vi efterhånden kun tillader ham at være. Og når han så selv er med på ideen, er alt den skønneste idyl. Sangene handler i bedste Larsen-stil om alt og intet, og de er ikke altid lige vedkommende. Men det er svært ikke at lade sig charmere af gavflaben, når han med bekymring i stemmen og et glimt i øjet spørger, om det stadig er sprut og cerutter om hundrede år."

Kim Larsen & Bellami: Wisdom is Sexy (1992)
"Sammenlignet med Larsens tidligere produktioner er dette album det bedste siden person-nummerpladen (red. 231045-0637 fra 1979). Ikke noget mesterværk, som denne plade vitterlig var, men et album, som på musiksiden viser, at Larsen godt tør slække lidt på det giro 413-folkelige til fordel for den gedigne spillemandsrock."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA