Ét år med #MeToo: Hvad er der sket i musikbranchen?

Ét år med #MeToo: Hvad er der sket i musikbranchen?

I dag er det præcis et år siden, at det første tweet med hashtagget #MeToo blev skrevet. Sidenhen har kvinder i tusindevis delt personlige historier om overgreb, krænkelser og seksuel chikane. Dette markerer vi med et indblik i, hvordan bevægelsen har påvirket musikbranchen i både ind- og udland.

Sex, drugs & rock'n'roll 

Sex, drugs & rock'n'roll er et udtryk, der i årtier er blevet anvendt til at beskrive vildskaben i musikbranchen. Opfundet og opstået i en tid, hvor groupier var fast inventar i tour-busserne. Der er uden tvivl foregået fuldstændigt vidunderlige og fuldstændigt forfærdelige ting i alle afkroge af flere tourbusser i gennem tiden. Og efter #MeToo er der meget, der aldrig bliver det samme igen. Heldigvis.

Alligevel er det en smule bemærkelsesværdigt, at musikbranchen har haft langt færre #MeToo-sager end eksempelvis filmbranchen, hvor anklagerne er fløjet om ørerne på branchens mænd og højtprofilerede filmmoguler er praktisk talt væltet på stribe som dominobrikker – med Harvey Weinstein som den første og tungeste af dem. 

Den britiske sangerinde Lily Allen har været ude at sige, at #MeToo-bølgen ikke for alvor har fået fat i musikbranchen, fordi musikere ikke har en decideret arbejdsplads, hvor de møder op hver dag. Men at man som musiker står på egne ben, og derfor mindskes chancen for lignende episoder. Sammenlignet med de omstændigheder, der gør sig gældende i filmbranchen og på et filmset.

Samtidig forklarer Allen det med, at kulturen i musikbranchen er kendetegnet ved fest, store mængder alkohol og stoffer – om man vil det eller ej. “Folk føler, de kan komme af sted med visse ting, når alkohol er involveret. Så tror jeg, at kvinder kan tænke 'Åh, jeg kan ikke befri mig selv for ansvar, fordi jeg drak'.

Og netop den tankegang og den slags victim blaming, for nu at bruge et ord, som efterhånden har bidt sig fast i manges bevidsthed det sidste års tid, bliver mere og mere udtalt, og bevægelsen har alligevel givet flere musikere blod på tanden til at berette personlige historier om overgreb. Heriblandt Alyssa Milano (som skrev det første #MeToo-tweet), Lady Gaga, Björk, Sheryl Crow, Kimya Dawson og Kesha. Allen fik også en del kritik for sin bagatelisering af MeToo i musikkens verden. 

Den internationale musikbranche

En af #MeToo's markante efterfølgere eller tillægsbevægelser, om man vil, er Time's Up, der blev startet af en gruppe kvinder i Hollywood, der besluttede sig for at gå sammen. Sammen om at sætte foden ned og støtte dem, der har været udsat for overgreb. 

Den fælles front markerede sig især under Golden Globe Awards, hvor alle kvinder blev opfordret til at bære sort – langt størstedelen gjorde det. Som et symbol på, at tavshedens tid er forbi. Det samme gjorde sig gældende under Grammys 2018 - markér din støtte med sort tøj eller en hvid rose. Og speak up. 

Og det gjorde sangerinden Kesha under selvsamme show. Kesha, der offentligt har fortalt om sine oplevelser med produceren Dr. Lukes og dennes seksuelle og følelsesmæssige overgreb. Hun blev flankeret af flere markante kvinder i sit opråb. Blandt andet Camila Cabello, Cyndi Lauper, Julia Michaels, Bebe Rexha og Andra Day.  



Vores svenske naboer har også været ude at råbe højt i #MeToo-debatten. I november skrev over 2000 kvindelige svenske musikere under på et åbent brev med flere anonyme beretninger om seksuel chikane i musikbranchen. Herefter fulgte #MeToo-støttesangen “Vad dom än säger” fra Vo PAM og 56 svenske sangerinder. 

Ligeledes har den svenske sangerinde Jenny Wilson, ligesom Kesha, anvendt musikken til sorgbearbejdelse og har på den måde sat overgreb og chikane på dagsordenen. Jenny Wilsons album Exorcism udkom tidligere på året og er et dybt personligt og selvbiografisk album.



Den danske musikbranche

Tilbage i november gik 132 klassiske danske sangerinder sammen og skrev et manifest om deres arbejdsforhold. I manifestet stod der blandt andet: “Også i Danmark udråbes mandlige stjernesolister, dirigenter og instruktører til genier, og deres tilnærmelser, overgreb og ydmygelser bagatelliseres, undskyldes og bortforklares”.

Ydermere fulgte de op med, at arbejdsgivere og skoleledelserne skal stoppe med at holde hånden over personer, som de ved har en krænkende adfærd og begår overgreb. "Vi vil have nul-tolerance mod seksuel udnyttelse og vold", blev der skrevet i manifestet, som afsluttes med flere anonyme og personlige fortællinger om sexchikane på konservatoriet, sang-masterclasses, teatret eller et helt fjerde sted. 

Sangerinden Lydmor optrådte under årets GAFFA-Prisen, hvor hun gik ind på scenen afklædt og bodypainted i fluorescerende farver. Showet på scenen blev indledt med en storskærm, der fremviste en række citater fra danske medier og kulturpersonligheder om kvinder generelt og kvinder i musikbranchen i særdeleshed.

Eksempelvis "Kvinderne kiksede i DR" (Ekstra Bladet), "Det, I kalder sexisme, kalder jeg retorik" (Jokeren) og "Det ligger ikke til kvinders natur at vælge musikbranchen" (Information) – også GAFFA blev nævnt. Dette gjorde Lydmor for at sætte fokus på, hvad medierne skriver om kvinder i musikbranchen i forlængelse af #MeToo-debatten.



Spotifys forsøg på opbakning – der gik galt

Midt i 2018 Spotify indførte midt på året en “Hate Content and Hateful Conduct”-politik, der skulle støtte "åbenhed, diversitet, tolerance og respekt". Som følge heraf fjernede streamingtjensten R. Kelly og den nu afdøde XXXTentacions musik fra streamingtjenesten. Spotify fjernede deres musik fra de playlister, som streamingtjensten enten selv havde sammensat redaktionelt, eller som er skabt af algoritmer på baggrund af brugernes lyttevaner.

Boykottet skete på baggrund af, at R. Kelly flere gange var blevet beskyldt for tilfælde af seksuelt misbrug og XXXTentacion for partnervold og trusler. Senere trak Spotify dog politikken tilbage med begrundelsen "Vi vil ikke være dommere" – læs mere om deres kovending her.

Festivaler og seksuelle overgreb

En ting, der er blevet diskuteret kraftigt det seneste år – i hvert fald via vores kanaler – er sammenhængen med festivalkultur og overgreb. Det er et faktum, at der hvert eneste år sker seksuelle overgreb i festivalsammenhæng; i udlandet, men så sandelig også i Danmark. 

Et studie fra Durham University i 2018 viser at 66% af de kvindelige festivalgængere i Storbritannien er urolige for seksuelle overgreb og sexchikane. Studiet byder på flere skræmmende facts – 30% af kvinderne fortæller, at de er blevet seksuelt chikaneret på festivaler, mens 10% har været ude for et regulært seksuelt overfald. Den samme undersøgelse blev foretaget blandt mændene, hvor tallene var markant mindre – 5% af mændene havde været ude for sexchikane og 1% for seksuelle overfald.

Svenske Emma Knyckare tog konsekvensen af de tal og afholdt for første gang en fuldstændig mandefri-festival i Sverige. Festivalen blev døbt Statement Festival og var, ja, et statement, der skulle gøre op med følelsen af utryghed hos kvinder, der geberder sig i festivallandskabet, og ikke mindst antallet af faktiske overgreb. Statement Festival blev afholdt den sidste weekend i august i Göteborg. Der blev ikke anmeldt nogle overgreb. Læs GAFFAs redaktørs klumme om netop Statement Festival

På hjemmefronten kunne Roskilde Festival i år fortælle, at antallet af seksuelle overfald på festivalen var faldet fra 12 tilfælde i 2017 til syv i 2018. Samtidig lancerede festivalen også "Orange Together" - en holdningskampagne om grænseoverskridende og seksuelt krænkende adfærd, som skulle skabe bevidsthed om andres grænser. 

Boykot af skandaleramte musikere

Selvom musikverdenen ikke har været præget af lige så mange skandaler og grimme historier som filmindustrien, så har der været flere historier end nogensinde før om bands, der har vinket farvel til bandmedlemmer. Bandmedlemmer der enten har været beskyldt for eller er blevet dømt for seksuelle overgreb.

Panic! At The Disco sagde for nylig farvel til deres tour-guitarist Kevin Harris, da han stod over flere seksuelle anklager. Mindreårige piger og fans af bandet var ude at fortælle om Harris’ seksuelt krænkende adfærd. Ydermere modtog Sigur Rós en opsigelse fra deres trommeslager for få uger siden, efter en formodet voldtægt af en fan tilbage i 2013.

Rapkollektivet Brockhampton sparkede ligeledes et af deres medlemmer ud efter flere anklager om fysisk og psykisk mishandling. Alle anklager mod de tre musikere fandt sted på de sociale medier – samme sted, som hashtagget #MeToo startede. 

Venuet DNA Lounge i San Fransisco havde booket metalbandet Deströyer666 tilbage i marts, men ændrede dog hurtig mening igen, da spillesteds-ejeren blev gjort opmærksom på en nedladende udtalelse om kvinder fra bandet: "En del kvinder i det her land har et problem med os. Jeg ved, hvad de behøver. En hård pik. Til helvede med de her politiske fisseslikkere".

En udmelding, som kom i kølvandet af MeToo-forgreningen #KillTheKing, som en række svenske kvinder står bag, hvor de beskylder en stribe hardrock- og metalbands for kvindehad. En forgrening, som angiveligt skabte vrede hos metalbandet Deströyer666, der så efterfølgende kom med den omtalte bemærkning til kvinderne bag #KillTheKing.
 
Et lignende scenarie om koncertbookinger har for nylig udspillet sig i Danmark. Her var det spillestedet Vegas medarbejdere, der var ude med riven. Den amerikanske rapper Tekashi 6ix9ine gav i sidste måned koncert i Store Vega. En booking, der ikke faldt i god jord hos flere af Vegas medarbejdere – en bartender afleverede sin opsigelses i protest mod bookingen af den skandaleramte rapper, som er dømt for at have taget billeder og optaget videoer af seksuel karakter af en blot 13-årig pige. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA