x

Sleaford Mods: Punkpoesi fra arbejderklassen

Sleaford Mods: Punkpoesi fra arbejderklassen

Nogle gange mødes en befolkning af en så massiv modgang, at den begynder at svare igen. Det er et resultat af, hvordan systemet kan tage fejl. I Storbritannien har Theresa May med sine politiske hyldester til overklasseløget Margaret Thatcher, og med et forsøg på at fastholde den britiske befolkning i en naiv uvidenhed, gradvist fejlet, siden hun overtog posten som landets premierminister. Det er sket i en brydningstid, hvor landet har været historisk splittet. Efterdønningerne fra Brexit rullede hen over landets ungdom og arbejderklassen i sommeren sidste år, og demokratiets hykleri har bidt sig fast, som de moralske tømmermænd har det med at gøre, efter for meget Fernet Branca på Märkbar.

Den politiske spiral er på vej nedad, og i en tid med politisk splittelse og identitetskriser i det britiske kongerige har kunsten det med at vinde frem. I 70’erne og under minestrejken i 80’erne var punken nonkonformitetens talerør, og med inspiration fra John Cooper Clarke har Sleaford Mods fra Nottingham i dag taget arven videre og ført den politiske tilfredshed ind i det 21. århundrede. På scenen virker det aggressivt og ukontrolleret, når Little England får stukket mikrofonen op i røven. Det er tilfældigt og med et indædt behov for at råbe højt, når Andrew Fearn står bag mælkekasserne og åbner den ene dåseøl efter den anden, imens Jason Williamson råber intenst ad publikum.

– Vi forsøger bare at tilpasse det tiderne. Man skal sgu tænke over det, vi siger, fortæller Jason Williamson, da jeg i en tidlig majdag møder Sleaford Mods i et beskedent backstage-lokale i Den Grå Hal på Christiania.

I mine ører er Sleaford Mods stor kunst. Som en kombination af Blur, Joy Division og The Streets, men med hænderne tilsnavsede af samfundsmaskinen. – Der er et politisk element, fortsætter Jason Williamson. Men det er også nødvendigt at tale om det, der sker. Det handler mere om socialpolitik end politik som sådan. Der er så mange emner, som man bare ikke kan undgå, og som man er nødt til at forholde sig til. Der sker mange dårlige ting lige nu, som er vigtige at forholde sig til.
Forklaringen ligger i Storbritanniens politiske billede. Det er ifølge Sleaford Mods misvisende, og ifølge Andrew Fearn fyrer The Torries bare en masse pis og propaganda af.

– Det får folk til at miste interessen og energien til at følge med. Man får ikke noget indhold ud af det alligevel.

Brexit og engelsk tapas

Da jeg mødte Sleaford Mods var England på vej til valg. Landets premierminister Theresa May havde udskrevet valg med en taktisk forhåbning om, at det konservative parti vil blive sendt stærkere ind i Brexit-forhandlingerne. Men som den politiske usikkerhed hos Theresa May blev mere og mere tydelig, gav taktikken bagslag, og valget efterlod Jeremy Corbyn og Labour stærkere end forventet. Splittelsen i Storbritannien og Europa er dog stadigt voksende.

– Lige nu taler alle om Frankrig, og det virker bare som om, at hele Europa er ved at gå amok, fortæller Andrew Fearn. Det er egentlig lige meget, om der er tale om Frankrig, USA eller Storbritannien. Det hele er ved at gå amok.

– Problemet er, at de helt forkerte mennesker har magten og tager nogle virkelig dårlige beslutninger, fortsætter han. Trump med sin fucking Trumpcare. Det er fucked! Han tager noget, der i forvejen findes, og giver det et andet navn. Det gør mig så fucking vred! Han prøver at slette historien og Obamacare. Det er så trist.

The 51st State of America

Tidligere på året udgav Sleaford Mods albummet English Tapas. Det politiske element i musikken er blevet forstærket i takt med, at Jason Williamsons vokal er blevet mere direkte. Den britiske avis The Guardian bragte i forbindelse med udgivelsen en artikel, hvori Storbritanniens forfald sættets i forhold til den tematik, der dyrkes i Sleaford Mods’ lyriske univers.

The Guardian er en intelligent avis, og folkets mening bliver kommunikeret igennem de artikler, der bliver bragt, fortæller Andrew Fearn. De lader mennesker med forskellige nationaliteter komme til, og det er vigtigt, for det er sådan, England ser ud. Det er et multikulturelt land, fortæller han.

Men når Europas stormagt er splittet, hvad sker der så? EU har ikke samme opbakning som for 40 år siden, og efterlades England alene, som en ø på grænsen til Atlanterhavet, kan det medføre en dominoeffekt igennem resten af Europa.

– Det værste, der kan ske er, at Skotland og Wales forlader Storbritannien, og så bliver England til USA’s 51st state. Og det er kun delvist sagt for sjov, siger Andrew Fearn. Little England helt alene? Det tror jeg sgu ikke. Det bliver helt sikkert USA’s 51st state. Men i det mindste fører det sikkert til legaliseringen af hash. Men alt det, der sker lige nu, er som en mønt i luften.

 

Hvem: Sleaford Mods blev dannet i 2007 af Jason Williamson som et soloprojekt. I 2009 mødte han Andrew Fearn, som sidenhen har fungeret som bandets anden halvdel.

Hvad: Beskrevet som musik for arbejderklassen og dem derunder.

Hvor: Den britiske by Nottingham har sat sit præg på musikken, der mødes af Jason Williams tykke dialekt og pub-retorik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA