x

INTERVIEW: Speaker Bite Me: ”Musik redder liv”

INTERVIEW: Speaker Bite Me: ”Musik redder liv”

Nogle af de bedste musikalske stunder, denne skribent har overværet, har været i selskab med Speaker Bite Me. På udgivelsesfronten skulle der gå 11 år, før bandet fulgte op på Action Painting fra 2007 med Future Plans, men hvorfor egentlig det? GAFFA har spurgt Martin Ilja Ryum (sang og guitar) og Signe Høirup Wille-Jørgensen (sang og guitar).

Martin: – Livet handler jo om andet og mere end rock'n'roll. Heldigvis.

Signe: – Vi har lavet så meget andet. Også sammen. Vi har spillet. En koncert om året mindst. Afprøvet forskellige veje og lyde. Først da vi stødte på denne nutidige aggression, tænkte vi, at det var noget, vi gerne ville dele med andre.

Har der på noget tidspunkt været tale om at trække stikket helt på Speaker Bite Me?

Martin: – Nej. Det er unødvendigt. Det sker jo alligevel den dag vi dør, så hvorfor gøre det inden?

Signe: – Det er vel tæt på idioti at hælde 24 års kreativt samarbejde ud med badevandet. Det her er et langt ægteskab. Vi taler jo sammen om alt. Vi genopdager hele tiden hinanden. Nogle øvere minder mere om terapisessioner. Alt lortet bliver lagt på bordet. Vi ældes så smukt sammen. Det er fandme så rørende at følges ad igennem hinandens liv og kriser. Det er forankret i en dyb kærlighed til hinanden og vores musik.

Hvor længe har I aktivt arbejdet på albummet?

Signe: – Vi har altid arbejdet på dette album. Opdeling af tid er uinteressant og en sær måde at prøve på at kontrollere processer. Denne plade har altid fandtes. Nogle af ordene er fra før vi blev født. Nogle ord er 8 år gamle. Lydenes sammensætning faldt på plads for ca. 2 år siden, og så har vi arbejdet med den soniske intention indtil sidste år.  

”Der er tale om fucking intuitive rockkræfter her”

Sangene er som kantede lydodysseer, der får lov til at ånde, bide og udvikle sig. Hvordan er de opstået? Hvordan skriver man for eksempel en sang som ”This Song Is Gonna Kill You”?

Martin: – Den første sten blev lagt på en tur til Berlin, Signe og jeg var på for år tilbage. Vi skulle være kreative og skrive tekster. Vi spiste mad, drak os fulde og så to sæsoner af Weeds i stedet for. Jeg tror, vi begge var trætte og kede af det. Men der var en metasnak om, hvor fedt det kunne være, hvis man kunne lavede dette clash mellem den direkte henvendelse til og brud med en…”jeg skriver denne sang om dig, og jeg slår dig ihjel med den for good.” En besværgelse af et brud.

Signe: – Vi talte også om at vi skulle lave en krimi-plade. Det var nok meget godt, vi ikke gjorde det. Nu lavede vi jo så en politisk plade. Og det er vi ret stolte af.

For maaange år siden gik der rygter om, at Troels Abrahamsen skulle producere det kommende SBM-album. Havde de rygter noget på sig?

Martin: – Rygtet taler sandt. Vi var på Bornholm og indspille med Troels, det vanvittig søde menneske. Men vi var ikke klar, og vi ville nok i grunden noget andet end det, vi fik lavet med Troels.

Signe: – Ja, vi har nogle skønne demoer liggende i skuffen.

Ærlig aggression

Hvad har forventningerne været i forhold til at udgive albummet? I har naturligvis en kunstnerisk motivation og ambition, hvilket naturligvis er fuldt ud tilstrækkelig berettigelse i forhold til at ville lave et album. Men i forhold til at have tilbragt mere end to årtier i undergrunden, har I så nogen som helst forventninger til, at I denne gang slår igennem, når længere ud end tidligere, får et P3-hit eller noget i den stil, der kunne løfte jer ud af undergrunden? Eller spiller den type ambitioner og drømme ingen rolle for jer?

Martin: – Vi kender vores plads, og den helt og aldeles vores egen. Vi kontrollerer ikke omstændigheder som playlisteudvalg, og vi ejer ikke en karriereplan. Men til gengæld så kan vi bryste os af 24 års kreativt bandsammmenspil. Der er tale om fucking intuitive rockkræfter her, der arbejder på helt andre frekvenser end den store fortælling om verdensherredømmet. Hvis andre vil tildele os hæder og ære, bliver vi sgu da glade. Men i bund og grund gør vi, hvad der passer os og i det tempo, som viser sig at give mening. Vi er nok mest af alt kreativt søgende mennesker.

Signe: – Jeg er lidt overrasket over dette spørgsmål. Hvornår mon vi skal snakke om, at det er en politisk plade, vi har lavet? Hvornår skal vi snakke om, at vi har lavet den her plade ud fra en rasende fornemmelse af  forfald og manglende nærhed imellem menneskene? Hvorfor skal vi ikke snakke om den pegefinger, vi stolt løfter? Om den forandring, der er brug for, så vi alle igen kan føle os som et folk, der bliver hørt og forandrer det dårlige til det gode?

Jamen, det skal vi da nu. Hvad er pladen opstået ud af?

Signe: – Pladen er først og fremmest opstået, fordi vi fire mennesker fandt et konisk og følelsesmæssigt fælles plan. Igen. Som altid. Det vi altid leder efter. Det var meget tydeligt, at vi alle blev ramt af en stor tilfredstillelse i at larme rytmisk og reagere angribende og legende. Nærmest drilsk i vores vrede. Pladen er blevet politisk. Læs teksterne og mød afmagten, idéerne, relationerne, der afspejler vores idé om den menneskelige natur lige nu. I Danmark. I vesten. Det er, som om denne flod er velfærd har væltet os omkuld, og det eneste vi tænker på, hvorledes vi kan opretholde vores egen status som mennekser med værdi. Det var jo ikke meningen. Velfærd skal skabe overskud til at løse problemer. 

Hvilken forandring føler I, der er brug for i verden, og hvordan kommer det til udtryk i sangene? 

Signe: – Der er brug for at folk igen føler sig hørt og set. Af politikere. Af hinanden. Ikke kun i valgte relationer. Ikke kun når døren er lukket, og vi sidder med vores familie, kæreste eller bedste ven. Men som befolkning. Vi har brug for at destruere konkurrencestaten, konkurrencementaliteten imellem mennesker, så vi forstår, at vi er de eneste, der kan ændre det, vi synes er skævt. Så længe der er fattigdom, flygtningekriser, krig og mord, er der noget der skal ændres. Som musikere og kunstnere har vi så i bandet Speaker Bite Me valgt at lave en plade, der indeholder en ærlig aggression iblandet en hånd, der byder op til dans. Vi håber at vi kan være med til at ryste folks kroppe og hoveder, så de ser, vi er flere der ønsker forandring. En forandring mod den nærhed, som gør, at vi ikke kan undgå at se, hvor ophør af lidelse skal stoppes. Musik redder liv. Kunst redder liv. Fordi den insisterer på at anskue, beskrive, deltage og råbe op. Og folk elsker musik og kunst. Fordi det holder dem levende og nærværende.

– Vi har på denne plade valgt at hæve den løftede pegefinger. At tale direkte, om end stadig ret poetisk synes vi, helt ydmygt, selv. Vi synger om kærligheden i krigsretoriske vendinger og råber direkte efter hjælp. Fordi der ikke rigtig er plads til at tale tålmodigt længere. Det hele går så stærkt, og der er brug for, at vi er flere der taler direkte og står inde for vores holdninger. 

 

”Vi mennesker ved ikke så meget som vi tror”

Hvordan synes I, I passer ind i den danske musikscene anno 2018?

Signe: – Så længe, der er mennesker der elsker musik og bruger den livsforlængende og bekræftende, er der også en plads til os.

Føler I jer mere hjemme på musikscenen i 2018, hvor der er ret mange DIY-kunstnere, eller længes I på nogen måde efter 90’ernes undergrundsliv?

Signe: – Vi hænger os ikke så meget i scener eller identitet. Vi elsker at lave musik og er så heldige, at der findes en god flok mennesker, der elsker at arbejde med vores musik. Vi er et fællesskab og har altid været det.

Signe, du har tidligere beskrevet dit forhold til dine bandkammerater i Speaker Bite Me som nærmest telepatisk. Hvordan kommer det til udtryk?

Signe: – Vi kunne have skrevet og givet jer 8 albums inden det her. Men det er for let. Vi kunne netop bare reagere på hinandens kendskab til hinanden og vores lyde. Men det er uinteressant at skabe uden intention. Derfor er vores telepatiske forbindelse faktisk en udfordring. Fordi vi vil mere end os selv og hinanden.

Hvad er jeres egne ”future plans”? Får vi også fornøjelsen af jer andre steder end i København? Og skal vi vente lige så længe på næste udspil?

Signe: – Vi turnerer DK til foråret og vi ved ikke, hvornår næste udspil kommer og alle dem, der siger, de ved hvornår deres næste udspil kommer, lyver. Det er ren illusion at komme med sådanne udtalelser. Vi mennesker ved ikke så meget, som vi tror, men vi er gode til at bilde os selv netop det ind.

LÆS OGSÅ: På mesterlig konfrontationskurs med dansk alternativ rocks kronjuvel

Se musikvideoen til "Ruin" fra det nye album Future Plans:

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA