Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 10-1

Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 10-1

GAFFAs skribentstab har endnu en gang skuet tilbage på året, der gik, og i fællesskab – ved prioriteret afstemning – kåret de bedste album i ind- og udland. Musikåret 2018 har været præget af mange spændende udgivelser i alverdens genrer, og der var tæt opløb om de øverste pladser. 

Vi lagde ud i går med de udenlandske album fra nummer 20-11 og fortsætter nu med de udenlandske album nummer 10-1. Hør en playliste med sangene nedenfor.

Redaktionen konstaterer i øvrigt til sin glæde, at der til en afveksling er nogenlunde lige mange mænd og kvinder på listen – helt uden kvoteordninger.

LÆS OGSÅ: Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 20-11

10 Gorillaz: The Now Now

Warner Music / Parlophone Records 

The Now Now emmer af den legesyge og sangskrivningsoverskud, som forgængeren Humanz manglede. De få gæster tæller house-veteranen Jamie Principle, en sjældent oplagt Snoop Dogg og soul/jazz-legenden George Benson. Men ellers er Albarn hundrede procent stjernen på pladen – og han beviser, at han og alter-egoet 2D sagtens kan bære en plade uden tusindvis af gæster.

9 Christine and the Queens: Chris

Caroline Records

Chris er sexet, funky og insisterende, blandt andet på numre som "Follarse/Damn What Must a Woman Do", "GoyaSoda" eller "Damn, Dis-Moi/Girlfriend". Den er også melankolsk og drømmende som på balladen "Machin Chose/What’s Her Face". Lydbilledet er præget af Héloïse Letissiers lyse, klare stemme, funky guitar og 80’er-synths, og det hele holder.

8 Low: Double Negative

Playground Music / Sub Pop

Double Negative er en fuldstændig transformation af Lows musikalske dna. Allerede på forgængeren Ones And Sixes varslede minimalisttrioen, at der blæste nye vinde ved brugen af repeterende trommemaskine og stikkende synths. Denne gang tages skridtet fuldt ud på grænsen mellem de ambiente lydflader og elektroniske støjpassager. En sand triumf.

7 Florence + the Machine: High As Hope

Universal Music / Island Records

Fjerde udspil fra Florence Welch og hendes maskineri er noget mere nedtonet end den barokke tilgang til musik, vi efterhånden har lært at forvente fra hendes kyndige hænder. Dermed ikke sagt, at der ikke er rigeligt med storladenhed og drama i både musik, tekster og vokal på High As Hope. Florence formår stadig at fremmane sug i mellemregionen.

6 Cat Power: Wanderer

Playground Music / Domino Records 

Det er Chan Marshall fuldstændig uden filter og med paraderne nede. I forhold til det forrige album Sun er der skruet gevaldigt ned for virkemidlerne. Det klæder i den grad hendes sårbare vokal som på den fremragende "In Your Face", der med regntungt piano og dirrende tablas forstår at hæve tærsklen for smertende melankoli.

5 First Aid Kit: Ruins

Sony Music / Columbia Records

Som sædvanlig bydes der indenfor i et folkpoppet countryunivers, der kaster lange blikke mod Guds eget land, indhyllet i velklingende vokalharmonier og vedkommende tekster. Alligevel skiller Ruins sig ud fra bagkataloget. Fire års livserfaringer og en brudt forlovelse kan spores i teksterne, og titlen er en smuk metafor for de forliste kærlighedsforhold, teksterne kredser om.

4 Arctic Monkeys: Tranquility Base Hotel And Casino 

Playground Music / Domino Records

Væk er den sleazy, guitarbårne rock, der prægede forgængeren, og i stedet er det som om, vi bevæger os længere ud i det landskab, Turner udforskede på det seneste Last Shadow Puppets-udspil. Hvad end man havde forventet fra Sheffield-abernes side, var det nok de færreste, der havde forestillet sig et så tangentbåret, strygerbeklædt og orgelindsmurt storværk, som Tranquility Base Hotel And Casino er.

3 MGMT: Little Dark Age

Sony Music / Columbia Records

Andrew VanWyngaren og Ben Goldwasser har tydeligvis lært noget af de mange års eksperimenter og har samtidig gennemlyttet tidlige 80’er-britiske synthplader, for Little Dark Age's lyd er stærkt inspireret af helt tidlig britisk synthpop. Det holder meget bedre, end vi turde regne med.

2 Janelle Monáe: Dirty Computer

Warner Music / Bad Boy Records

På sit tredje albumudspil leger Janelle Monáe med genrer som soul, funk, r&b, hiphop og pop i en nærmest musicalagtig setting, hvor flere af skæringerne flyder ud i hinanden. Resultatet er et sublimt album, som viser, at popmusik godt kan være intelligent og ikke altid lige så lettilgængelig som andre kunstneres plader på markedet.

1 Father John Misty: God's Favorite Costumer

Bella Union

Denne gang zoomes der helt ind på privatsfæren her på mandens fjerde album, som er skrevet på baggrund af en større personlig krise, som efter teksterne at dømme har noget med kærlighed at gøre. Der er stadig en umiskendelig 70’er-ambiens over hele foretagendet, hvilket er absolut positivt ment, og de intelligente one-liners står atter i kø.

LÆS OGSÅ: Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 20-11

Hør sangene på Spotify:

Hør sangene på andre streamingtjenester, blandt andre Apple Music:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA