REPORTAGE: P3 Guld – musikken sejrede i show på udebane

REPORTAGE: P3 Guld – musikken sejrede i show på udebane

Det ku’ mærkes, at P3 Guld var på udebane. Intet sted mere end i det hvide forsamlingstelt, som skabte rammerne for en improviseret, men lettilgængelig garderobe. Efter en hjemlig fest nede på jorden nede ved havnen i Odense blev jeg hurtigt skuffet over kort tid, da nogle lidt for hurtige hænder havde forlagt min jakke. Med kontaktinfo på en undskyldende “Bettina” cyklede jeg i skjorte ud i januars nedbør, og da regndråberne hang længst nede af mine surmulende mundvige fik jeg et opkald om min tilbagevendte jakke, og jeg vendte tilbage til Dok5000 og det hvide forsamlingstelt. Situationen var upåklageligt håndteret af Bettina, men jeg gik alligevel med en eftersmag af “you had one job” omkring Dok5000s opbevaring af overtøj.    

Det klædte P3 Guld at være uperfekt. Gamle industribygninger i en by, der kæmper hårdt for at blive respekteret for sine mange kulturelle indsatser, et stort rektangulært rum med højt til loftet og provinsens P3-lyttere i skøn forening med selv-vigtige typer løst forbundet med dansk populærmusik. Der var fra starten en stemning af forventning og usikkerhed fra Pelle Peters oversikre opvarmning med Lågsus-lålå til de fremmødte stående og gående gæster, der flakkende søgte et sted at gøre af sig selv og af de tomme ølkrus. Fravær og Ravi Kumar havde betrådt scenen med et niveau og engagement lige over de gængse X Factor-liveshows, for at lægge kimen til kommende talent- og hovedpriser inden den egentlige tv-transmission af P3 Guld.

Aftenen var fyldt med kvinder og drenge, som gjorde det bedst, når musikken fik lov at tale for sig selv. Det mærkede den ellers dygtige vært fra det overlegne satiriske quizprogram, der dengang bar hendes navn, Signe Molde. Det var en utaknemmelig tjans med hendes mildt akavede interviews og tåkrummende vittigheder. Oven i adskillige overfladiske videoklip blev årets awardshow i Odense på den måde en glimrende ironisk grund til ikke at afholde prisuddelinger med ubetydelig udenomssnak. Saveus med “Ready To Die” brød klart igennem vrøvl og sludder som en storslået energisk åbner, og FOOL tog musikken fornemt ned på et nærværende plan, der var perfekt til de rå rammer for det mere umiddelbare P3 Guld.

Der er også nogle, som må tage musikken ned til et sted, hvor de fleste kan følge med. Både Barselona og The Minds of 99 spillede musik uden fine fornemmelser ud over den omtalte magiske sangskrivning og det særlige ydmyge danske sprog. Rud Aslak dansede, som han sang i henslængt facon med inspirationskilderne næsten bogstavelig talt uden på skjorten i form af en lædervest. 70’erne ringede, mens Rasmus Theodor lagde rammerne for det mere rockede Barselona i “Fra Wien til Rom”.

Niels Brandt og Co. minus guitarist Anders Folke kørte en rutineret forvarsel om enden på deres egen popularitet, som Nephews skæbnesvangre arvtagere. En lille gimmick blev der plads til med Scarlet Pleasures Emil Goll i Bieber-dreads til at spille “Alle Skuffer Over Tid”-soloen. Sidste års vindere af hovedprisen, Benal havde fyldt scenen med “kunne det ikke være sjovt, hvis vi…”, der var en kaotisk lyslevende manifestering af Benjamin Havs mange løgnehistorier. “Hemmelighed” med Søren Huss blev til “Nu Her” og pludselig stod Lis Sørensen på scenen og alle sang “Mine Øjne De Skal Se”.

Selv når drengene spillede, var det kvinderne, der var i fokus. Clara svarede på aftenens Dok5000-mantra “højere” med en bombastisk udgave af “Suffocating". Med den performance har hun sat sig et solidt og vigtigt sted, mens meget andet popmusik stryger utrolig meget med hårene. Aftenens vinder på flere måder var dog Jada, der lod hele sit udtryk tale et meget tydeligt elegant sprog. Årets første uundgåelige på P3, “Lonely” blev leveret med en imponerende blanding af Beyoncé-ophøjethed og menneskelig tvivl. Sejren ligger naturligvis både i og uden for musikken.

Da mennesket bag Jada modtog prisen som årets talent, var hun netop bare et menneske. Det var derimod en vision, som gik ned ad P3 Gulds odenseanske runway mod et band og nogle korpiger i kalkuleret tynde og tykke størrelser, for helt konkret at referere den majestætiske “Keep Cool”-musikvideo. Det blev aldrig sagt, men det lå i luften, at Jada er et symbol for mange unge kvinder, der hver dag søger en balance mellem selvsikkerhed og usikkerhed. Nogle gange er det ikke nok at forholde sig cool som Kwamie Liv, hvis musik desværre druknede i salens sniksnak, eller udfarende som Clara. Jadas es ligger i den oprejste sårbarhed, som kun kan beundres.

På samme har P3 Guld blottet sig ved at rykke til Odense i langt mere rå og uerfarne omgivelser. I mødet mellem modsætninger blev aftenens essens kogt ned til suveræn livemusik og gjorde samtlige sideindslag til skamme for de små koncerter, der fylde alt ud til et awardshow, der fremhæver dem, som snart vil drukne i store internationale streaming-algoritmer. The Minds of 99 lader til aktivt at søge skuffelsen hos særligt anmeldere, men lader trods alt til bære en autentisk taknemmelighed for, at lige netop P3 har hjulpet dem frem siden Karrierekanonen og rotation på hovedkanalen.

Fuldt fortjent at lade dem vinde over Saveus, som stadig har meget at vise endnu, mens Minds formentlig kommer til at skuffe før eller senere og så igen vende tilbage. P3 Guld 2019 har måske handlet meget om at sætte noget på spil, for at se hvad essensen egentlig er i flow-underholdningens gisp efter vejret. P3 Guld i Odense er naturligvis også et symptom på at lade kulturen sprede sig ud i landet uden at blive udvandet af urimelige behov eller opløst af forventninger. Så længe man kan få sin øl i baren, sin musik på scenen og sin jakke i garderoben, er der et tid og sted for store shows som P3 Guld.  

LÆS OGSÅ: P3 Guld – og vinderne er...

 

 

 

  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA