LEDER: Da Avril Lavignes comeback blev anmelderiets martyr

LEDER: Da Avril Lavignes comeback blev anmelderiets martyr

Så skal jeg ellers lige love for, at der kom gang i GAFFAs kommentarfelt inde på Facebook...

Den 10. marts bragte vi en anmeldelse af Avril Lavignes nye album Head Above Water, og man kan vist roligt sige, at det var et opslag, der fik sindene i kog. Det sker i ny og næ, at en anmeldelse tiltrækker sig ekstra megen opmærksomhed – enten fordi den er spot on, men især hvis det skrevne strider imod folks retfærdighedssans, egne holdninger til værket eller hvis folk mener, at anmeldelsen er noget makværk.

Den omtalte anmeldelse tildeler Lavignes’ Head Above Water én enkelt stjerne, og vores anmelder synes ikke, at det er et godt album… Hvis nogle skulle være i tvivl. Faktisk mener hun, at den udgivelse er så fornærmende ringe, at afsenderen burde stoppe med at lave musik.

Og det er sandsynligvis det statement, sammen med brugen af versaler, spørgsmålstegn og et enkelt udråbstegn, der har gjort, at folk har reageret så kraftigt på dommen. For hvem i al verden har ret til at bede en kunstner om at stoppe sit virke? Den kunstner laver kunst for kunstens skyld, og det er et ærbart erhverv, jovist. Men det er også et erhverv, der uløseligt hænger sammen med subjektive vurderinger i pressesammenhæng og vurderinger fra de lyttere og fans, der eventuelt måtte være. Hæng lige på.

Lad mig starte med at sige, at jeg bakker hundrede procent op om GAFFAs skribenter, og ikke mindst deres frihed til at udtrykke holdninger, omfavne deres skrivestil og deres subjektive vurderinger af det værk eller den koncert, de har fået til opgave at anmelde. Det gør jeg, fordi jeg ved, at de er kvalificerede, passionerede og tager deres arbejde som anmeldere for GAFFA virkelig seriøst.

Når det så er sagt, så skal det også siges, at anmelderi er en sårbar størrelse. Og som musikmedie skal vi naturligvis huske på, og værne om, det ansvar, der følger med, når vi adresserer et stort, musikinteresseret publikum. Samtidig skal vi uanfægtet og i lige høj grad værne om skribenternes ret og frihed til at ytre sig i henhold til anmelderiets præmis om subjektivitet. To præmisser der ikke bør komme på kant med hinanden, men som alligevel clasher på en problematisk måde i ny og næ. Det viser opsangen fra læserne tydeligvis.

Tsunamien af negativ feedback på omtalte anmeldelse er ikke den specifikke anmelders ansvar. Det er hundrede procent min og min kollega Oles opgave at vurdere, hvorvidt det skrevne holder sig inden for nogle rammer, som vi kan acceptere at publicere i GAFFAs navn. Det vurderede vi, måske fejlagtigt, i tilfældet Lavigne, at vi godt kunne forsvare. Når man rammes af den lejlighedsvise shitstorm, så giver det naturligvis og heldigvis anledning til refleksion. Gør vi det godt nok? Kan vi gøre det bedre? Her taler jeg ikke om den specifikke anmeldelse, men måden anmelderiet forløber på helt generelt. I kølvandet på denne episode kan jeg sige, at vi på redaktionen arbejder på et oplæg, der skal deles med alle skribenter og anmeldere inden længe. Et oplæg, der skal minde os alle om, hvad det er vi vil med musikformidlingen hos GAFFA.

Jeg slutter med et lille hurra over, at musik stadig kan vække så stærke følelser, og få folk op på barrikaderne. Tænk hvis det samme gjorde sig gældende i forhold til de ting der foregår på Udrejsecenter Sjælsmark i skrivende stund.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA