x

Turquoise Sun: Når det hele ikke skal være så f***ing let

Turquoise Sun: Når det hele ikke skal være så f***ing let

Der blev skruet godt op for blusset, da Turquoise Sun udgav deres selvbetitlede debut-ep i 2015. Her introducerede den aarhusianske sekstet en psykedelisk synth-lyd, der er lige så farverig og tropisk som bandnavnet. Men visionen har altid været større, og det længe nærede ønske om at udgive et album blev endelig realiseret i midten af april, da gruppen færdiggjorde debutalbummet Sunesthesia:

– Det har været en drøm at arbejde med værket. At skalere det op til et album har været en megafed udfordring, for så blev de enkelte sange en del af det her værk, fortæller Andreas, inden han tager en slurk af sin Pale Ale, der står på det runde cafébord, vi sidder omkring.

– Vi tror hundrede procent på albumformatet, tilføjer Frederik, der sidder på den anden side af mig. – En gruppe uden et album kan for mig blive meget kedelig. Man kan gøre flere mærkelige ting med et album end med en single. Singlen er ligesom maddingen, der ofte koges ned til præsentationen af en frontfigur. Det er det samme som at spørge, om du hellere vil læse en god pixibog eller en god roman. Det kan godt være, du får en hurtigere historie og nogle flotte farver med en pixibog, men der er mere tålmodighed i en roman. Du skal have tålmodighed til at bygge et albumformat, men det er også dér, at gaven ligger.

– Men selvfølgelig lægger man også energi i at udvælge singlen, indvender Andreas. – For man tænker jo over, om det er et stærkt nummer i sig selv. Men hvis man vil være en kunstner, så skal man også tænke over at lave et kunstnerisk værk i sin helhed. Vi vil gerne give det her tilbud om at sætte pladen på, høre den fra start til slut, og så føler man, at man bliver bragt et eller andet sted hen.

Synæstesiens musikalske farvelade
– Det er jo et snørklet navn, fortæller Frederik, da jeg spørger ind til albumtitlen. – Simon fra bandet syntes i sin tid, at det var mærkeligt, at vi skulle hedde Turquoise Sun, for ingen kan udtale eller stave til det, og så kalder vi oven i købet pladen for Sunesthesia, som heller ingen kan udtale eller stave til. Hvorfor?! Det er fordi, det hele ikke skal være så fucking let. Og det er grundprincippet i vores værk.

Frederik afslører i samme åndedrag, at titlen også er inspireret af den psykiske diagnose synæstesi – en sansesammenblanding, hvor farver bliver auditive og lyde visuelle:

– Det er vores psykedeliske, musikalske diagnose. Det var bare en fed måde at beskrive den smukke forvirring og sammenblanding, der er gemt i den her plade.                                

Gennem vores samtale står det soleklart, at drengene fra Turquoise Sun ikke ønsker at følge den strøm, der normalt drager nutidige kunstnere. Med Sunesthesia har de taget en anderledes retning rent sangskrivningsmæssigt og indspilningsmæssigt. Om det siger Frederik:

– Vi har måske ikke haft den samme tilgang som mange af de moderne radio-musikere. De skriver ofte deres musik i Ableton, hvor du hurtigt kan stille nogle trommer op i et program, og så lyder det som om, du har indspillet i et studie. Vores album placerer sig i en mere sjælden gruppe, der hedder rock- og bandmusik. Det er indspillet, skrevet og udviklet som et band, der indspiller live i studiet. Havde vi siddet derhjemme i Ableton og skrevet tingene, så er der hurtigt én person, der kommer til at træffe alle valgene. Jeg bliver ikke så inspireret af at sætte mig ned med en computer. Det bremser min kreativitet at skulle ind på en maskine, der kan hive mig alle mulige steder hen.

Ud over landegrænser og Beatles-opskrifter
Med Sunesthesia's farverige lydlandskab falder Turquoise Sun ikke i ét med det tapet, der pryder den danske musikscene, og i takt med at vores samtale skrider frem, bliver bandets stolthed i at tage de mærkelige og uforudsigelige valg af hensyn til sangskrivning og indspilning understreget:

– Det er ikke kun Beatles’ opskrifter på sangskrivning, der virker! Der findes altså også andet derude, griner Frederik. – Men skulle vi gøre det rigtigt, så skulle vi jo synge på dansk. Det er det, man gør, hvis man gerne vil ramme Danmark for tiden, og jeg synes, at dansksproget musik er sindssygt fedt. Men jeg tror, at vores ambitioner hele tiden har været, at det skal være større end Danmark. Og der synes vi, at det engelske sprog var en god start for at sætte kursen lidt større. Nu har vi sippet til sovsen og ved, hvad det tager for at stå med et album. Men nu har vi fået det momentum, og det næste, vi gør, tror jeg ikke kommer til at tage lige så lang tid. Det er målet at slå til, så hurtigt vi kan. Jeg er voldsomt motiveret! Så hvis man skal med på historien, så skal man lytte med nu, og så kan man godt glæde sig til det næste.

Hvem? Turquoise Sun består af Frederik, Andreas, Simon, Kasper, Johan og Jonas, der adskillige år tilbage mødtes på Lemvig Gymnasium, hvor de lærte at spille musik sammen.

Hvad? Sekstetten er aktuel med debutalbummet Sunesthesia, der fanger gruppens psykedeliske rock-lyd. Pladen har indtil videre kastet singlerne ”Luminosity” og ”Like Others (Like You)” af sig. Bandmedlemmerne har lavet størstedelen af pladen selv, dog med assistance fra produceren Anders Boll (Efterklang og Lowly). – Vi har faciliteret en vision om, hvor vi skulle hen med pladen. Vi har sat rammen, hvor Anders har været penslen. Jeg tror aldrig, vi var nået et så stilrent sted hen, hvis ikke han havde puttet sit touch på det.

Hvor? Gruppen, der har base i Aarhus, har netop afsluttet deres danske mini-turné kaldet Sunesthesia Part 1. – Der kommer en part 2 til efteråret, lover Frederik. – Vi skal ud i alle hjørner af Danmark og spille, hvor vi ikke har været før. Det skal den her plade fandeme have!

Se musikvideoen til "Luminosity":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA