x

Bremer/McCoy: Ordløs samfundskritik i analog form

Bremer/McCoy: Ordløs samfundskritik i analog form

– Nogle ting er svære at beskrive med ord. Instrumentalmusik er en anden form for kommunikation og dækker ind, hvor ordene svigter. Den beskriver for eksempel følelser meget præcist, fortæller Jonathan Bremer om Bremer/McCoys valg af ordløs musik. Morten McCoy udvider beskrivelsen:

– Instrumentalmusik dikterer ikke i samme grad lytterens perception af musikken. Der opstår fortolkningen først i modtagerens sind.

Jonathan forklarer, at den instrumentale musiks magt over lytterne understreges, når duoen spiller live:

– Selvom vi ikke er et ”Hva’ så, er I der?”-partyband og faktisk sjældent udveksler ord med publikum, kan vi mærke dem helt tydeligt. Det er som en ordløs samtale med mennesker, der er 100 procent til stede. Det er meget smukt.

Bremer/McCoy er instrumentalister og skaber håndspillet musik udelukkende bestående af tangenter og kontrabas. Og der er endnu et vintage-element i fortællingen om Bremer/McCoy: Det hele er analogt. En master-båndoptager fra Studer samt Lyrec 24-spors båndoptager står bag indspilningerne af duoens plader, og effekterne leveres blandt andet af en Mellotron fra start-60’erne. Jonathan og Morten forsøger at holde liv i det døende håndværk. De synes, det analoge repræsenterer noget, det digitale har fortrængt.

– At spille analogt stiller nogle høje krav til at gøre sig umage og holde fokus. Alt foregår i ét take, så du skal virkelig tage dig sammen. Der kan ikke rettes i det. Det er en mentalitet, der giver en særlig nerve til musikken, fortæller Jonathan, og Morten uddyber:

– Analog musik er beviset på, at man lærer allermest af sine fejl. Du er tvunget til at starte forfra, hver gang du gør noget forkert. Derved bliver erfaring altafgørende. Det er en lektie, den digitale musikskole ikke kan give dig. Det svarer til dem, der læser i 15 år for at kvalificere sig til et job – uden nogensinde være ude i den virkelige verden og fucke up. Først når de færdiguddannede, kan de begynde at fucke up, lære af deres fejl og gøre deres egne erfaringer.

Ifølge Bremer/McCoy er det netop der, den rigtige skole begynder, og det er en formel, de også selv har arbejdet ud fra. Jonathan og Morten har nemlig ingen officielle musikuddannelser, men har begge arbejdet med musik på fuld tid, siden de gik ud af gymnasiet.

– Vi har begge gået i skole på vores respektive scener og brugt den skoling til at blive etablerede som musikere. Derefter blev der plads til at reflektere over, hvad vi selv ville, og det var der, vi startede Bremer/McCoy, beretter Morten.

Nicheagtig bredde

Den kompromisløse tilgang til både musik og proces vækker genklang i alt, hvad Bremer/McCoy gør. De har en helt klar idé om, hvordan de synes livet bør leves, og det projiceres ud i musikken.

– Vi kan godt lide at se på tingene indefra og ud. Vi har aldrig fokuseret særlig meget på det overfladiske, det interesserer os ikke. Ligesom vi godt kan lide at tage os god tid og gøre os umage. Det er den måde, vi mener er den gode måde at gøre det på. Vi ligeglade med, om Bremer/McCoy-projektet kunne være blevet større ved at gribe det anerledes an, det her er den eneste vej for os, cementerer Morten, og Jonathan fortsætter:

– Vi ved godt, det er en meget anderledes måde at gøre tingene på – især i den her tid, hvor alt går hurtigt, og det meste er digitalt. Da vi lavede den første plade, tænkte jeg, at det var virkelig nicheagtigt: Instrumentalt, kun to instrumenter og meget mellow. Men det blev temmelig hurtigt tydeligt, at hvad vi troede var smalt, appellerede meget bredt. Det viste sig, at det var noget, mange mennesker længtes efter. Folk har i stigende grad brug for det langsomme og rolige i denne støjende tid.

Bremer/McCoy er ikke kun et behageligt lydtapet med meditationsagtig effekt, men også et statement. En samfundskritik.

– Det er ikke et missionerende projekt, men vi har en distinkt holdning til, hvordan vi synes, det gode liv er, og hvad der betyder noget. Det er også grunden til, at vi laver musik og ikke sko. Musik er en åndelig ting, ikke en materialistisk ting. Jeg synes generelt, der er for meget materialisme i denne verden. Derfor vil jeg gerne bidrage med noget, hvor intentionen ikke er, at det skal være et produkt, men derimod en følelse, fortæller Morten.

Og et rum for følelser er måske netop det, der beskriver Bremer/McCoys musik allerbedst. Værdien ligger i de dybe følelser, ikke i den overfladiske støj. Jonathan og Morten drømmer om at skabe musik, der kan guide lytterne hen i netop de rum og på den måde gøre både gøre dem selv og verden til et bedre sted.  

HVEM?

Jonathan Bremer på 28 og Morten McCoy på 27 har været venner siden folkeskolen. De to københavnere har begge arbejdet på fuld tid med musik, siden de droppede ud af gymnasiet. Jonathan spiller kontrabas og har primært haft sin gang på jazzscenen. Morten spiller klaver og har mest beskæftiget sig med reggae og ska. Bremer/McCoy-projektet opstod i 2012.

HVAD?

Bremer/McCoys musik er efter eget udsagn genreløst. De laver ”bare sange”. Sangene har dog alle det til fælles, at de er indspillet analogt og kun består af to instrumenter: Tangenter og kontrabas.  

De to herrer har, foruden nogle singler, udgivet pladerne Enhed (2013), Ordet (2015) og Forsvinder (2017), ligesom de medvirker på Peter Sommers seneste album. Deres fjerde fuldlængdealbum Utopia er netop udkommet. Den nye plade udgives både på Bremer/McCoys eget label og David Byrnes legendariske New York-selskab Luaka Bop.

HVOR?

Bremer/McCoy spiller på Bremen Teater i København den 20. december 2019.

Hør "Dråber" fra det nye album Utopia:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA