x

ALPHABEAT-INTERVIEW: Seks år efter slutningen starter en ny begyndelse

ALPHABEAT-INTERVIEW: Seks år efter slutningen starter en ny begyndelse

Udadtil har historien om Alphabeat altid været god. Historien om tætte venskaber og masser af succes, men under overfladen på den danske succes blev fællesskabet langsomt opløst. I 2013 blev lyset slukket på ubestemt tid, og det samme gjorde venskaberne. Seks år senere begyndte blodet igen at pumpe. Alphabeat har genfundet energien. De er tilbage, og de ved stadig ikke, hvad der er cool.

– Da vi stoppede med at lave musik sammen, kunne jeg slet ikke forestille mig, at vi skulle lave musik som Alphabeat igen, siger Anders B. Vi taler om pausen, der startede for seks år siden, og som nu er forbi. Om baggrunden for pausen, og hvad der skete, da festen stoppede. Udadtil gik historien om Alphabeat ud på en gruppe venner fra Silkeborg, der havde et kompromisløst talent for popsange og uregerlige dansefester. Under overfladen var alt godt, og den danske succes var hurtigt nået til udlandet som 00’ernes svar på Aqua. Alphabeat var succeshistorien, hele Danmark var stolte af, fordi musikken ikke helt passede ind i nogle kasser. Historien som England havde adopteret, og hvor alverdens muligheder lå for deres fødder. Men pludselig stoppede festen. Uden en forklaring og uden at vide, hvad der nu skulle ske.

– Der skete et skift, hvor vi gik fra at være et skævt band til at være passe perfekt ned i de kasser, fortæller Anders SG. – Men vi var sådan lidt imellem de forskellige lejre, der er i musikken i England, og derfor tog vi et valg om at rykke over mod popmusikken.

– Da vi gik fra vores danske til vores engelske pladeselskab, mistede vi lidt kontakten med de mennesker, vi arbejdede sammen med i Danmark, tilføjer Anders R. – I England havde de ikke helt forståelsen af, at vi ikke helt var klar til mainstreamen. For dem, virkede vores musik bare, og hele den idé blev bare finpoleret, så det var med til at ændre musikken meget. Og det tror jeg, ændrede Alphabeat meget, fordi vi bare hoppede med på det hele.

Se videoen til "I Don't Know What's Cool Anymore" fra det nye album af næsten samme titel, Don't Know What's Cool Anymore – artiklen fortsætter under videoen:

Fra udlandet til nedturen

Rejsen til England var begyndelsen på forandringen, der manifesterede sig i alle elementer af Alphabeats eksistens. Bandet gik fra massive skulderklap, blomstrende succes og poppede champagneflasker til et benhårdt liv som aspirerende orkester, hvor alting bevægede sig fra hånd til mund. Storbritannien fremstod meget forskellig fra Danmark. Markedet var uden sammenligning, og forhåbningerne var svære at gøre til virkelighed.

– Vi var ikke så hærdede i nedture, siger Stine. – Egentlig var det jo bare, at noget pludseligt begyndte at gå mellemgodt.

Alphabeat var oven på debutsuccesen flyttet til England, hvor de boede under samme tag for at arbejde på musikken i døgndrift. De havde fået stukket en pladekontrakt med EMI i hånden, og hjemme i Danmark blev der jublet over hitmaskinen, hvis facade skreg det fede liv. Alphabeats første singler var gået direkte i top-10 på den engelske chart, og der blev troet fuldt og fast på, at den succes nok skulle gentage sig. Men som The Spell begyndte at tage form, og albummets singler en efter en ramte æteren, var de rosenrøde drømme slet ikke så realistiske, som først antaget.

– Det blev for hardcore for os at blive i England, hvis præmissen var, at singlerne skulle gå i top-10, siger Stine. – Derfor tog vi hjem til Danmark for at prøve at finde energien til at lave et album, men det blev bare en vildt hård proces, og det betød, at den smule energi, der var tilbage i os, blev drænet totalt. Vi havde arbejdet sammen i ti år, og nu var det gået op for os, at det var nødvendigt at tage en pause fra hinanden.

Processen omkring Alphabeats tredje album, og som Stine Bramsen hentyder til, rev langsomt bandet fra hinanden. Succesens maske blev forsøgt bevaret efter hjemkomsten, ligesom den blev båret uden revner i England, hvor både DR’s musikprogram Boogie og GAFFA bragte funklende historier om bandet, der levede et liv i sus og dus på den anden side af dammen. Udadtil var beslutningen om en hjemkomst, at familien og fædrelandet var savnet, men i virkeligheden var pengene knappe, og de kreative frustrationer begyndte at presse sig på. Express Non-Stop var begyndelsen på enden, og et år efter udgivelsen af albummet blev Alphabeat lagt i graven.

Se videoen til "Shadows" fra det nye album Don't Know What's Cool Anymore – artiklen fortsætter under videoen:

Friheden bag bruddet

– Vi havde ikke en fast aftale om, hvad fremtiden skulle bringe for os, fortæller Anders B, imens han ser seks år tilbage mod den tid, hvor Alphabeat gik i stykker. Venskabet mellem de seks gymnasiekammerater blev lagt på is. Fra at bo sammen i London i tre år. Fra gymnasiefesterne og et liv i øvelokalet. Fra en fælles passion og en naiv ungdom, gik de seks medlemmer af Alphabeat hver til sit uden at se sig tilbage. Der blev ikke snakket om fremtiden. Alphabeat var fortid.

– Det blev til fem års frihed, fordi vi ikke havde nogle forpligtelser til hinanden, siger Troels Møller. – Jeg kunne gå ned ad den vej, jeg gerne ville og lære mig selv bedre at kende, som jeg ville det. Jeg havde et helt almindeligt arbejde i løbet af pausen, og sådan var det egentlig for halvdelen af bandet. Så jeg nåede egentlig frem til, at det nok var sådan noget, jeg skulle lave resten af mit liv.

I begyndelsen mødtes Alphabeat til et par julefrokoster og en sommerkomsammen. Derudover blev der ikke korresponderet så meget. Anders SG og Anders B holdt kontakten og den kreative ånd ved at starte projektet Thanks. Men idéen om Alphabeat var lagt på hylden, indtil tilfældighederne igen begyndte at puste liv i projektet.

– Bønde (Anders B, red.) og jeg begyndte lige så stille at arbejde på nogle sange, der bare udviklede sig til noget andet end Thanks, fortæller Anders SG. – Der opstod de her spørgsmål omkring dem, og en dag da jeg mødte op i studiet, præsenterede Bønde mig for idéen, at det kunne blive til en sang af Alphabeat.

– Jeg blev meget overvældet af det, fortsætter Anders SG. – Jeg sad i en time efterfølgende, hvor jeg bare gennemgik idéen i mit hoved, men jeg endte med at være frisk på idéen, så vi ringede hurtigt til Stine, der kom ned og sang med på sangen. Det blev til den her demo, der bare bestod af vores stemmer og en akustisk guitar, og det var bare skrabet på den her meget medrivende måde. Det var en kontrast til det, vi sluttede med i 2013. Dengang var musik blevet til noget, der bare skulle være mere hele tiden. Men her var essensen af sangen der fra første demo. Tingene blev vendt på hovedet, og det er det, vi har gået og ventet på, tror jeg. Jeg kunne se musikken på en ny måde, og det kunne jeg ikke, da vi tog pausen i sin tid.

Fornyet fællesskab

Forskellen mellem før og nu var umiddelbarheden. Anders B og Anders SG havde intet mål med de skitser, der havde bevæget sig frem i lyset. Sangene var ikke mere end et forsøg på at prøve igen, der præsenterede sig som begyndelsen på en anderledes og sundere på proces.

– Vi begyndte at lukke hinanden ind meget tidligt i processen, der var helt anderledes fra før, siger Anders B. – Der var pludselig en anden selvsikkerhed omkring musikken, der var med til at inkludere de andre i en ret vigtig proces. Før sad nogle af os og arbejdede om og om igen med en sang, fordi vi gik og troede, at det ville blive bedre af det, men i virkeligheden holdt det jo de andre udenfor. Det er vigtigt at lave det sammen og bygge musikken op i fællesskab.

Samtidig er den personlige udvikling, bandets seks medlemmer individuelt er gået igennem henover pausen en livsvigtig faktor i den energi, Alphabeat har bevæget sig tilbage i.

– På fem år kan man virkelig nå at eksperimentere med mange ting, men efter vi er blevet samlet igen, kan jeg mærke, at jeg er på hjemmebane igen, siger Troels Møller. – På den måde er det ikke så farligt, fordi det føles godt helt ned i maven. Vi gætter ikke så meget i musikken, fordi vi gør det, vi ved, vi kan finde ud af, og som vi ved virker. Samtidig er vi nok også blevet modne nok til at være i mavefornemmelsen ved det. Vi ved, hvordan det skal føles, og derfor er vi blevet bedre til at lave tingene i fællesskab. Der er aldrig noget, der har været udelukket, men alligevel er det virkelig rart at kunne sidde nu og kunne finde ud af det sammen igen.

Den nye kerne af Alphabeat

Forud for mit møde med Alphabeat er jeg skeptisk for fremtiden. Der er noget i mig, der ikke helt tror på, at det vil lykkes. Min søgen efter deres historie, har efterladt et indtryk af et band, der forlod hinanden uden bølgelængde og voksende egoer. Inden vi sætter os ned i en sofarække og med hver sin americano, træder jeg ind i den nedlagte industrihal, hvor Alphabeat bagefter skal skyde en video til deres næste single. Jeg bliver mødt af en imødekommenhed, jeg ikke havde forventet, og det sætter et aftryk af ægthed hos mig. Forretningsaspektet i bandet sidder ikke uden på tøjet, som jeg oprindeligt frygtede.

– Vi mødtes omkring nogle skitser, der gav mening for os, fortæller Stine. – Og så tog vi op i Bøndes sommerhus nogle gange, hvor vi var meget intenst sammen, for at finde ud af, hvordan det var at være sammen på den måde igen. Jeg tror, vi ret hurtigt kunne mærke, at energien begyndte at komme frem igen, og det var med at give mig følelsen af at gå ind i et rum med en anden respekt for de andre.

– Vi snakkede om i begyndelsen, da vi fandt sammen igen, at vi ikke skulle begynde at kigge på, hvordan musik nu var, fordi vores musik jo bare er helt ude af trit med det, der er populært nu, tilføjer Rasmus. – Men det var svært at arbejde med, fordi vi heller ikke ville lave noget musik, der var for bagudskuende og kun lukkede sig om os. Derfor var det vigtigt at finde frem til kernen, og derefter var det så bare at håbe, at folk stadig kunne lide det.

Genfundet fandenivoldsk energi

Forandringen fra dengang til i dag er en modnet tilgang til kreativiteten. Alphabeat arbejder i dag mere forenet end før. Historien fortsætter som det næste kapitel, men som en ny begyndelse. Målet er nyt ligesom musikken er det. Det eneste, der er bevaret fra dengang, er den fandenivoldske energi, der først gav liv til bandet. Der skulle være plads til hvad som helst. Idéen om Alphabeat var stadig den samme, men ellers var alting forandret.

– Der var virkelig nerver på, fordi ingen af os vidste, om vi reelt havde den, fortæller Anders SG. – Det er en ting have det fedt sammen internt, men at gå scenen igen og være en ny og frisk udgave af Alphabeat vidste vi jo ikke, før vi gjorde det. Den der fandenivoldske energi opstår ikke af ingenting. Og vi er først tilfredse på scenen, når vi har den følelse, og den er ægte. Det er det, der er formålet med at stå på en scene for os. Det skal ikke være en knap, man skal trygge på, men opstå naturligt. Vi satsede hele butikken på det.

– Og da der så gik noget snak i gang om musikken, skulle jeg virkelig gøre mig nogle overvejelser, tilføjer Troels Møller. – Det var jeg zonet helt ud af, og det var virkelig noget, jeg var usikker på, om jeg kunne begynde på igen. Men så opstod der noget musik, og det blev også næsten en usagt præmis for at mødes igen – vi skulle ikke røre ved noget af det gamle, men kun udveksle nye idéer.

Fokuspunktet var nyt og fortiden var blevet efterladt. Alphabeats tilbagekomst var ikke en sidste runde i manegen, men en udladning af den energi, der langsomt havde fået lov at bygge sig op. Ud af det opstod albummet Don’t Know What’s Cool Anymore.

– Der skulle være plads til alle sange, og derfor var vi slet ikke så fokuserede på singler, siger Anders SG. – Hvis de sange ikke kan komme over i en albumpulje, ville mange gode sange jo gå tabt. Havde vi bare udgivet én sang, havde det ikke åbnet op for nær så meget. Vores gamle sange er jo forbundet med den tid, hvor vi lavede den. Nu åbner vi op for en ny periode af Alphabeat, og derfor giver det mening at have noget ny musik med.

LÆS OGSÅ: Alphabeat tager på danmarksturné

Don’t Know What’s Cool Anymore

– Pladen hedder Don’t Know What’s Cool Anymore, og det sammenfatter egentlig bandet meget godt, siger Troels Møller. – Pladen er noget nyt, men vores musik har jo aldrig været cool. I 00’erne var vores musik et positivt modspil til al den mørke musik. Vi har aldrig fulgt en tendens, og det appellerer til alle mulige mennesker på mange forskellige måder. Måske er vi med til at skabe noget identitet på den måde.

Om fremtidens udfordringer:

– Vi er ikke konfliktsky mere, og vi ved alle sammen, hvad der ikke er godt for bandet, siger Stine. – Vi er blevet bedre til at løse problemerne. Vi er robuste internt, men så er det bare spændende, hvad verden siger til det. Vi er allerede kommet langt siden starten af vores genforening, og derfor står vi endda anderledes nu, end vi gjorde for et halvt år siden.

Om udlandet:

– Vi samler på gode oplevelser, siger Anders SG. – Formålet med udlandet er ikke at vælte et territorie, men har mere at gøre med, at det kan være nogle oplevelser, vi ikke vil være foruden. Vi vil gerne ud til mange mennesker og gøre det større, men det ikke som sådan et succeskriterie. Der kommer sikkert til at ske nogle ting i England, men vi kommer ikke til at flytte derover i tre år.

LÆS OGSÅ: De fantastiske seks har ladt konfettikanonerne. Igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA