x

Music City Aarhus 2022: Nu er det musikkens tur!

Music City Aarhus 2022: Nu er det musikkens tur!

Billedet: Glade koncertgæster på VoxHall

Som Danmarks næststørste by har Aarhus fået mange tilnavne gennem tidens løb: Smilets By, kulturby, havneby, cykelby, studieby. Men nu tyder meget på, at byen snart bliver et tilnavn rigere. Fra og med 2022 skal Aarhus nemlig først og fremmest være kendt som Danmarks bedste musikby. Tiltaget hedder Music City Aarhus 2022 og er udviklet af foreningen Music City Aarhus og musiknetværket Promus.

Selvom vi nu er trådt ind i et nyt årti, er det alligevel ikke længe siden, at Aarhus var fungerende europæisk kulturhovedstad. Med det fulgte et momentum og et kulturfokuseret mindset, som foreningen Music City Aarhus nu ønsker at puste nyt liv i. Målet er klart: at skabe et musikalsk kulturår, der kulminerer i 2022 og gør Aarhus til Danmarks bedste musikby.

Begrebet musikby så for første gang dagens lys i rapporten The Mastering of a Music City, som Music Canada offentliggjorde i 2015. Her blev der belyst, hvordan musiklivet kan spille en afgørende rolle for en bys udvikling, vækst og identitet. Rapporten opstillede fem konkrete kriterier, som en by skal opfylde for at blive betragtet som en musikby.

– Da jeg kiggede på de fem parametre, som definerede en musikby, tænkte jeg, at det havde vi da været i 40 år. Det er ikke noget nyt for os, fortæller Jesper Mardahl, der til daglig er leder for Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus (Promus) og initiativmand bag Music City Aarhus. – I det her internationale spil fremstod Aarhus faktisk relativt komplet. Vi skal ikke ud og skabe. Vi er det. Men vi har måske været dårlige til at fortælle historien.

Jesper Mardahl og Promus startede derfor straks interesseorganisationen Music City Aarhus, der har til formål at styrke samarbejdet mellem musikkens forskellige aktører i byen. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som ud over Mardahl blandt andet også rummer tidligere talsmand og booker for NorthSide, John Fogde.

– Vi startede Music City Aarhus som et løst netværk, da der på daværende tidspunkt begyndte at være den her internationale debat om musikby-begrebet, fortsætter Mardahl. – Og da politikere og erhvervsfolk godt kan lide tal, fik vi lavet en opinionsundersøgelse, der viste, at musikindustrien faktisk havde en omsætning på 1,8 milliarder kroner i 2015. Det gjorde, at man i det politiske system begyndte at tale mere og mere om musik som erhverv i Aarhus. Og så kom John nemlig med den skidegode idé: hvorfor ikke lave en stor musikby-event, for det var trods alt ikke særlig længe siden, at vi havde været kulturby. Det er det fundament, ideen om Music City Aarhus 2022 er udviklet på.

Et stort musikalsk udbud
Arbejdsgruppen, der blev skabt i efteråret 2019, består foruden Mardahl og Fogde af repræsentanter fra byens spillesteder, festivaler, bookingbureauer og repræsentanter fra Aarhus Kommunes Musikudvalg. I og med at det endelige idékatalog endnu ikke er fastlagt, har det næste skridt været at få stiftet en officiel bestyrelse, og efter en stiftende generalforsamling den 23. januar klokken 16 på Aros, hvor alle musikaktører er velkomne, kan en mere konkret plan så småt begynde at tage form:

– Det kommende mål er at stifte en bestyrelse, hvorefter vi kan formalisere Music City Aarhus til en arbejdsbestyrelse, som skal arbejde hen imod at skabe struktur og finansiering for, hvordan vi kan gennemføre det her musikbyår, fortæller Mardahl, hvorefter Fogde stemmer ind:

– Hovedfokus er lige nu at få samlet en god bestyrelse, som er villig til at lægge nogle timer og få det til at lykkes. Vi håber på at få skaffet den fornødne finansiering, så vi kan få et sekretariat op at køre, hvorefter vi begynder at planlægge strategien for året.

Mens Aarhus hvert år er stolt vært for store musik-arrangementer som Spot Festival og NorthSide Festival, og etablerede spillesteder som VoxHall, Radar og Train fylder kalenderen med tillokkende koncerter, føler Jesper Mardahl og John Fogde alligevel, at der er en ærgerlig tendens blandt den brede aarhusianske befolkning, der ikke formår at opleve byens fulde musikalske udbud: – Der sker så meget i den her by, som ikke kommer bredt nok ud, og det er blandt andet det, vi vil hjælpe med, erkender Fogde.

– Vi vil ændre indstillingen med, at hvis der ikke er nogle koncerter på VoxHall denne uge, så tror folk, at det nok er fordi, der ikke sker en skid i Aarhus. Det passer simpelthen ikke. Der sker virkelig meget, og det skal vi bare i fællesskab være bedre til at informere hinanden om.

– De fleste orienterer sig mod de mere etablerede rammer, hvor musikken spiller, såsom spillesteder og festivaler, indskyder Mardahl. – Vores opgave bliver så at få overblikket over alle de ting, der sker i løbet af et år og finde ud af, hvor man kan skrue op for nogle ting og fortælle historien omkring det.

Med inklusion som den store værdimarkør
Men med den brede palet af musikalske arrangementer, som allerede er at finde i Aarhus, følger naturligvis et lige så bredt udbud af genrer, aktører og interessenter. Det er et vigtigt element, som også er tænkt med ind i planlægningen af musikbyåret, fortæller Mardahl:

– Vi vil gerne have så mange aktører med som muligt. Alle er velkomne. Det skal ikke være en hemmelig klub eller en cigarryger-loge. Ambitionen er at gøre det til et borgernært projekt, så borgerne også kan mærke, at de er en del af en musikby. I det ligger også, at vi virkelig vil prøve at favne så bredt som muligt og har sat inklusion som en af de store værdimarkører. Det er nemlig ekstremt vigtigt at påpege, at det her ikke kun handler om rytmiske koncerter, vi skal også have den klassiske musik med, og det samme med opera, folkemusik, bluesklubber og undergrundstechno. Der er ikke nogen genrebegrænsning på det her.

– Og det er jo der, den kommunale opbakning er sindssygt vigtig, tilføjer John Fogde. – For at det her i sidste ende kan blive til noget, er det altafgørende, at folk, der bor her i byen, også bakker op om det. Og derfor synes vi, at timingen er så god lige nu, for vi kunne virkelig se den borgeropbakning, der var før og under Kulturbyen 2017. Der er generelt sket nogle mentalitetsændringer i den her by i løbet af de sidste 10 år. Det er blevet lettere at lave arrangementer, og der er mere åbenhed og større opbakning for nye tiltag, og det kan vi så prøve at bygge videre på nu.

Meget mere end en pjaltet B-skuespiller
Med rapporten The Mastering of a Music City blev der lagt fokus på den værdi og økonomiske payback, musikarrangementer skaber for en by. Og for overhovedet at få bragt Music City Aarhus på dagsordenen, var det i sin tid nødvendigt at videregive information om musiklivets værdi til kommunen og erhvervslivet.

– For nogle år siden sad jeg til et møde med nogle politikere, erindrer Mardahl. – Her havde man lavet nogle undersøgelser om, hvad der betød mest for det at være borger i Aarhus, hvor 36 procent af de adspurgte sagde kultur. Det rev ryaen væk under politikerne. Det var der ingen, der havde forventet, og så skiftede mindsettet fra støtte til investering. Så man har lært at se, at kultur og kunst ikke bare er en pjaltet B-skuespiller, der står med et tinkrus og tigger lidt penge. Det er faktisk noget, der skaber værdi på mange parametre.

– Og det er også derfor, at rapporten fra Music Canada var så vigtig, indvender Fogde. – For den formåede at få italesat én gang for alle, at det altså handler om en seriøs musikbranche, som omsætter for rigtig mange penge.

Kulturrådmand i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad, påpeger også, at kommunen de sidste par år har haft utrolig meget fokus på musiklivet, og han er meget positivt stemt for initiativet: – Musik spiller en essentiel rolle for vores kulturliv, siger han. – Men samtidig handler det også om, at vi gerne vil have nogle flere arbejdspladser og noget vækst i form af nogle kreative erhverv, og her er musikmiljøet jo en stor bidragsyder. Det, de kommer med, er rigtig interessant på den måde, at de lægger op til et godt samarbejde ikke kun musikaktører imellem, men også meget bredere. De fokuserer også på andre kulturarter som for eksempel film, teater og museer, og det synes jeg er spændende. Det kommer til at gøre, at der kommer mere fokus på, hvad Aarhus er og kan som musikby.

Ifølge Azad-Ahmad er kommunen især interesseret i at afsætte en del penge til talentudvikling og styrke musikernes overgang til professionelt virke: – Både i musikmiljøet og hos kommunen er man klar over musikkens potentiale til at udvikle byen. Men der, hvor jeg bliver særligt interesseret i Music City Aarhus 2022, er, når man begynder at se på, hvad byen virkelig kan i forhold til musikalske uddannelsestilbud og projekter for børn og unge. Men også hvad det kan gøre for sundhed, og hvordan musik kan være med til at fremme mental sundhed. Derfor er det vigtigt, at musik kommer bredere ud til byens borgere, så der er flere, der kan få gavn og glæde af det. De skal simpelthen mærke musikken tæt på.

Aarhus som internationalt brand
En anden, der også er positivt stemt for Music City Aarhus 2022 er Pia Lange Christensen, der er direktør hos turistorganisationen VisitAarhus: – I VisitAarhus glæder vi os rigtig meget over de ambitiøse planer om Music City Aarhus 2022, fortæller hun. – Vi har stærke erfaringer fra kulturhovedstadsåret i 2017 at stå på. Dem kan vi aktivt bruge til at realisere Music City Aarhus 2022. Det handler om samarbejde på højt niveau og om at stå sammen for at få tingene til at ske, og netop det kan Aarhus. 

Som turistorganisation arbejder VisitAarhus med byen som et brand i internationalt øjemed, og Christensen er også overbevist om, at musikbyåret vil styrke Aarhus-brandet: – Aarhus er kendt for et fantastisk musikmiljø, og i direkte forlængelse af det ligger store oplevelser, som er værd at rejse hertil for. Vi håber, at Music City Aarhus 2022 kan tiltrække både nationale og internationale turister til regionen og styrke brandet som kultur- og musikby.

At benytte musikbyåret til at sprede fortællingen om det aarhusianske musikliv på tværs af landegrænser er også et element, der er tænkt med ind i planlægningen, selvom det ikke står øverst på agendaen: – Jeg kunne da godt have en drøm om, at folk i udlandet kigger på os og tænker, at de da også skal have et musikår, tilføjer John Fogde. – Det kunne jo være fantastisk. Men i første omgang handler det om, at vi er gået sammen i vores miljø om at løfte musikken og fortælle folk, hvor meget der egentlig foregår, så de kan opleve nogle ting, de ellers ikke ville have haft adgang til. Vi vil først og fremmest have, at musik får lov til at sætte sit præg på byen. Og når der så kommer tilflyttere og turister til og går rundt i Aarhus, så er de ikke i tvivl om, at det er her, musikken lever og har det godt.

Det bedste fra kulturåret 2017

Efter at have fået stiftet en officiel bestyrelse er arrangørerne så småt ved at være klar til at lægge en konkret markedsføringsplan for 2022.

– Vi er nødt til at indse, at vi aldrig nogensinde kommer til at have et budget, som ligner det, 2017 havde, erkender Jesper Mardahl. – Men vi håber, at de aktører, der er i byen, vil være med til at bidrage til de her ting. – Og det er netop ud fra det, at vi tænkte, at musikken måske ikke havde haft de bedste kår i 2017, tilføjer John Fogde.

– Men om ikke andet er der nu en masse viden, erfaring og momentum, som vi kan benytte os af. Det er nu, vi skal tage det bedste fra 2017, lægge en musikvinkel ned over det og lave et år, der udelukkende handler om musikken. For nu er det sgu musikkens tur, og når det forhåbentlig er veloverstået i 2023, har vi været med til at understøtte det mindset, at Aarhus er en musikby.

Fem grundlæggende kriterier for en musikby:

Der skal være en stærk talentmasse af bands og musikere.
Der skal være en blomstrende musikscene.
Der skal være plads til musikken – både inden- og udendørs i form af spillesteder, festivalpladser med mere.
Der skal være et åbent og engageret publikum.
Der skal være musik-relaterede virksomheder.

Et nyt musik-kapitel for Aarhus:
Med koryfæer som Gnags, Helmig, TV-2 og Linnet kan man være hurtig til at mene, at Aarhus havde sin musikalske storhedstid i 1980’erne. Men det er en antagelse, som musikbyåret i 2022 forhåbentlig kan være med til at ændre, mener John Fogde: – Vi skal have skabt en ny fortælling om Aarhus. Vi er godt klar over, at der var en storhedstid i 80’erne, og ja, der blev skabt rigtig mange gode ting i den periode, men det stoppede altså ikke dér. Det har aldrig været federe at arbejde med musik i Aarhus, end det er lige nu. Der er aldrig sket så meget, som der sker lige nu. Og den historie skal vi have formidlet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA