x

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Madonna

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Madonna

Det meste af Danmark er lukket ned, og hvad skal man så bruge sin tid på? Ja, man kan for eksempel læse nogle af de lidt længere artikler, GAFFA har bragt i de forgangne 36 år, og som stadig kan tåle et gensyn. Dem vil vi bringe nogle af i den kommende tid under overskriften "Guld fra gemmerne". Interviewet her blev oprindeligt bragt i GAFFA maj 2008.

I 1983 indspillede Madonna sit første album, Madonna. Den unge kvinde med den svage sangstemme blev spået døgnfluestatus i musikbranchen af mange kritikere. Men i dag – 25 år og 11 album senere – viser den 49-årige poplegende, at de tog grueligt fejl. Madonna har formået at følge med tiden og viser med sit nye album Hard Candy, at hun stadig har fingeren på pulsen.

Madonna er en overraskende lille kvinde. De høje, skriggule hæle kan ikke skjule, at hendes skikkelse er meget mindre end hendes aura og karisma. Hun er en times tid forsinket og ser en smule ydmyg ud. Falsk eller ej. Hun undskylder ikke, men sætter sig på den hvide, firkantede lænestol og tager de hjerteformede solbriller af, så et sæt store blå øjne hurtigt kan vurdere omgivelserne. Hun er iklædt en kortærmet sort T-shirt med rund udskæring over brystet og et par sorte bukser. Bluseærmerne sidder stramt om to særdeles muskuløse overarme, der ikke bærer præg af at have været ude i Los Angeles’ solbeskinnede gader, men vidner om at Madonna bor i London med sin britiske mand, instruktøren Guy Ritchie.

Hendes hår ser ud til at være permanentet, selvtørret og kun "sat" med et par spænder, der sidder alt for tæt på skilningen i midten, som havde en lille pige placeret dem der. Men Madonna ser ud til at være godt tilpas i hotelværelse i Beverly Hills – som altid – lige meget hvad hun er klædt i, eller hvilken situation hun befinder sig i. Hun er kendt som en kamæleon, der konstant skifter stil og følger med tiden. Det gælder også for albummet Hard Candy, hvor hun samarbejder med de unge gutter Justin Timberlake, Pharrell Williams og Timbaland.

Kan du forklare, hvorfor du valgte at arbejde sammen med Justin Timberlake, Pharrell Williams og Timbaland. Hvorfor den lyd?

– Jeg elsker deres musik, og når jeg elsker noget, går jeg efter det. Sådan er det. Det er ikke særligt intellektuelt.

Hvorfor valgte du r&b som genre nu?

– Jeg valgte at arbejde med Justin, Timbaland og Pharrell, så hvis du vælger at arbejde med dem, får du det. Det er en fed lyd.

Er der en særlig grund til, at du valgte det nu?

– Nej, det er, fordi jeg elsker deres musik. 

Delvist selvbiografisk

Er albummet Hard Candy selvbiografisk?

– Hvert eneste album, jeg har lavet, er selvbiografisk på den ene eller den anden måde. Jeg vil ikke gennemgå hver eneste sang og fortælle dig, hvad der er selvbiografisk, og hvad der ikke er, for det er ikke relevant. Men jeg har helt klart investeret en stor del af mig selv i dette album.

Hvor svært er det at udtrykke sig uden at afsløre for meget af sit privatliv i teksterne?

– Det er ikke svært. Der vil altid være personlige elementer i ens værker, hvad enten du skriver fiktion, faglitteratur, popsange eller manuskripter. De fleste ting, jeg har skrevet, ender med at være delvist selvbiografiske eller fuldt ud selvbiografiske. Det er svært for mig at lægge det til side, når jeg skriver. Men der findes en intelligent måde at fortælle en historie på og lægge din sjæl og dine oplevelser i det uden at være helt specifik.

Hvad inspirerede dig til at skrive She Is Not Me?

– Jeg skrev alle sangene med Justin eller Pharrell. Vi sad og legede med ideer, koncepter og fraser, og det gjorde vi med alle sangene – ikke kun sangen She Is Not Me. Det var Pharrell, der fandt på sætningen "she is not me, she does not have my name", selvom jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne have skrevet det. Men jeg skrev resten af sangen.

Hvordan skriver du sædvanligvis dine sange?

– Det er den måde, jeg skriver på. Jeg samarbejder med andre mennesker på mange forskellige måder. Jeg kan enten få en idé med teksterne skrevet, eller også hører jeg musikken, eller otte takter inspirerer mig til at skrive teksten. Det skete for eksempel med Miles Away, hvor jeg straks begyndte at synge og ordene kom bare uden at jeg vidste hvor de kom fra. Men jeg stiller ikke rigtigt spørgsmålstegn ved den kreative proces. Det sker bare, som det sker.

I sangen Incredible skriver du om, at alt er smukt, men der mangler noget. Du havde stor succes med dit sidste album Confessions On A Dancefloor fra 2005. Føler du stadig, at alt er smukt, men der mangler noget?

– Det er ikke en sang om min karriere. Det er en sang om forhold. Det er ikke nødvendigvis om mig, men den handler om, at vi ofte tager mennesker for givet. Vi glemmer at være taknemmelige, og når noget går galt, ønsker vi bare at vende tilbage til, hvordan det var. For da var det utroligt. Indimellem skal man være lige ved at miste noget, før man kan værdsætte det, og det er det, sangen handler om.

Poplegenden fylder 50

Madonna blev verdenskendt efter hittet Like A Virgin i 1984, og på trods af den til tider hårde kritik – som Rolling Stone-kritikeren Davitt Sigersons karakteristik af hendes stemme som "irriterende som bare fanden" – har hun formået at skabe en god og stabil karriere i musikbranchen.

Madonna Louise Veronica Ciccone blev født i Bay City, Michigan 16. august 1958. Hun rejste til New York på egen fod som 19-årig i 1977 for at prøve lykken som danser. I dag kan hun se tilbage på en 30 år lang karriere og en aldersmæssig milepæl i 2008. Men selvom Madonna fylder 50 og er blevet optaget i den fornemme skare af musikere i Rock and Roll Hall of Fame, betyder det ikke, at hun sætter farten ned.

Du fylder 50 i år, og det er en milepæl for en dame...

– Stop en halv: det er en milepæl for en dame?

Ja, det er det vel for alle.

– Godt!

Hvordan har du det med at fylde "5", "0"?

– Det er ikke et fyord. Du kan godt sige det.

Føler du, at 50 er en milepæl for dig?

– Nej, men alle andre bliver ved med at nævne det.

Hvordan ser du på det?

– For mig er det endnu en undskyldning for at have en fødselsdagsfest.

– Hvordan skal du fejre det?

– Åh, det ved jeg da ikke endnu.

Du er blevet optaget i Rock and Roll Hall of Fame. Hvad følte du, da du hørte om det?

– Da jeg hørte om det første gang, var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skulle synes om det. Skal jeg placeres sammen med de andre musikalske dinosaurer? Men så var der en masse mennesker, der forklarede mig, at det var en hyldest til sangere og sangskrivere, som har givet deres bidrag til musikverdenen i 25 år, og så jeg kom endelig til den konklusion, at det var flatterende.

Det er som om, der ligger et pres på dig på Hard Candy. Handler det om at ville redde verden på fire minutter?

– Jeg tror ikke, at min alder har noget at gøre med min følelse af at være under pres. Det er verdens tilstand, der tilføjer presset. Jeg har haft den følelse i lang tid. Jeg har bare ikke udtrykt den i min musik. Det ene har ikke noget med det andet at gøre, men jeg føler helt klart, at vi lever på lånt tid. Det er gået op for de fleste, og det kan ikke undgås, at det reflekteres i popkulturen.

Når du lytter til Like A Virgin, hvad hører du, og hvad tænker du, når du ser på den unge Madonna i videoen?

– Når jeg hører Like A Virgin, tænker jeg, at den er en form for "statement" om den lyd, alle brugte i musikken i 80'erne. Der er en simplicitet over den. Der er en uskyldighed over den, og når jeg ser videoen, ser jeg en pige, som er uskyldig og blåøjet og virkelig tændt på livet, og begyndelsen på hendes karriere.

Er det skræmmende at se afslutningen på 26 års arbejdsforhold med Warner Brothers, eller er det frigørende?

– Det er ikke skræmmende. Det er ikke engang frigørende. Det er bare afslutningen på min kontrakt, og pladeindustrien forandrer sig, så den måde, jeg laver musik på og når mit publikum på, vil også ændre sig. Jeg er spændt på min nye aftale, for det er frem for alt et partnerskab. Efter 25 år har jeg sagt "nej, jeg fortjener at være partner". Arthur Fogel fra Live Nation og min manager Guy Oscary havde meget at skulle have sagt.

Mere kompleks end tidligere

Da du var i 20'erne, arbejdede du på at lave hits. Hvordan ser du på det nu?

– Jeg prøver stadig at lave hits. Jeg har aldrig lavet en plade, hvor jeg var ligeglad med, om folk lyttede til den eller ej. Jeg tror, at jeg har udviklet mig som menneske, og det har min musik reflekteret. Jeg skrev sikkert mere direkte og enkle "lad os have det sjovt"-sange, dengang jeg begyndte min karriere. Men selvom jeg har udviklet mig, betyder det ikke, at jeg ikke kan skrive om sange, som handler om at danse og have det sjovt. Min sange er mere ironiske end tidligere. Jeg vil mene, at de er mere komplekse og reflekterer, hvordan jeg har udviklet mig gennem mine livserfaringer og gennem andre mennesker.

Hvordan har du formået at holde dig på toppen både fysisk og mentalt?

– Jeg tror, at en stor del handler om den erkendelse, at jeg ikke ejer mit talent. Jeg styrer det bare. Jeg ved, at jeg er blevet velsignet med mange evner, og jeg tror, at i det øjeblik, du tror, at du ejer dem, forsvinder de. Den anden del handler om min nysgerrighed over for verden, og jeg prøver altid at lære nye ting og sætte mig selv i en position, hvor jeg arbejder med mennesker, der ved mere end jeg, så jeg hele tiden lærer noget og har noget nyt at udtrykke.

Hvad med rent fysisk?

– Jeg elsker at danse, og jeg elsker at føle mig fysisk stærk. Faktisk føler jeg mig meget stærkere, end jeg gjorde for 20 år siden. Men jeg tror, at ens fysiske helbred er direkte forbundet med din bevidsthed, så hvis din hjerne er stærk, er din krop det også.

Har du en hemmelig recept på at holde dig i form?

– Jeg drikker den magiske medicin.

Du skriver ofte om kvinder. Synes du, at kvinder er lige så stærke, som de burde være i dag?

– Jeg tror ikke, at styrke er kønsbestemt. Jeg kender mange stærke mænd, og jeg kender mange svage mænd. Jeg kender mange stærke kvinder, og jeg kender mange svage kvinder. Jeg tror, at de fleste undervurderer deres egen styrke, og de udnytter ikke den styrke, de besidder. Jeg mener, at det er en gave at have styrke og være i stand til at benytte sig af den. Det er vigtigt at vide, at den er der og ikke misbruge den, og bruge den de rette steder.

Hard Candy er dit 11. album. Er der noget, du stadig ønsker at opnå?

– Jeg er helt sikker på, at jeg ikke blev sat på denne jord bare for at lave plader. Og jeg er sikker på, at der er masser af ting, jeg endnu vil opnå.

Hvad er det du gerne vil opnå?

– Jeg vil gerne blive et bedre menneske. Jeg vil lære mere, end jeg allerede ved. Jeg vil være en bedre forælder. Jeg har børn, som jeg skal opdrage, og det er et stort ansvar, og det er jeg langtfra færdig med. Jeg vil gerne instruere flere film og skrive dem. Jeg har kun lavet en, så det er begyndelsen på den karriere. Jeg vil lave flere album, for jeg elsker musik.

Provokatøren Madonna

Madonna har altid formået at skabe interesse for sin person – og det har ikke altid været på grund af hendes musik eller andre karriereveje. Madonna debuterede som filmskuespiller med Desperately Seeking Susan i 1985, og tilføjede film som Shanghai Surprise, Dick Tracy, Body Of Evidence, Evita og den mindre succesfulde Swept Away instrueret af hendes mand Guy Ritchie til sit CV. Men hun har aldrig slået igennem som anerkendt skuespiller og er ofte blevet latterliggjort, især for sin præstation i Swept Away.

Hun er også forfatter af provokerende billedbøger fulde af private seksuelle fotografier som Sex fra 1992, og hendes sceneoptræden har ofte været på grænsen til det vulgære. I 1987 understregede paven, at Madonna ikke var velkommen til at optræde i Italien på grund af hendes beskrivelse af katolicisme og sex. Senest chokerede hun med et intimt scenekys med Britney Spears under et MTV Awards-show i 2003. I 1990 blev hendes video Justify My Love, som indeholdt scener med s/m, bondage, lesbisk sex og nøgne kroppe, fordømt af MTV, som nægtede at vise den.

I dag er Madonna også debuteret som filminstruktør med filmen Filth & Wisdon, der havde premiere på Berlins internationale filmfestival i år – uden dog at imponere kritikerne.

Privat har hun også formået at få spalteplads. Madonna blev skilt fra sin første ægtemand, Sean Penn i 1989 efter parrets offentlige eskapader – især hans voldelige opførsel. Hendes kommentar er: ”Jeg gjorde ingenting. Jeg var der bare.” Derefter havde hun et omdiskuteret forhold til skuespilleren Warren Beaty, som medvirkede i Dick Tracy og hendes dokumentarfilm In Bed With Madonna.

Men i dag, hvor Madonna er mor til tre – deriblandt datteren Lourdes på 11 – er hun måske gået tilbage til de katolske værdier, hun voksede op med i Michigan.

”Min datter er midt i en fase, hvor hendes jeans er så stramme, at hun ikke kan bøje sine knæ i dem. Jeg er nødt til at bede hende om at gå ind og finde noget andet i klædeskabet.”

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA