x

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Beyoncé

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Beyoncé

Det meste af Danmark er lukket ned, og hvad skal man så bruge sin tid på? Ja, man kan for eksempel læse nogle af de lidt længere artikler, GAFFA har bragt i de forgangne 36 år, og som stadig kan tåle et gensyn. Dem vil vi bringe nogle af i den kommende tid under overskriften "Guld fra gemmerne". Artiklen her har tidligere været bragt i GAFFA september 2006

Drømmepigens næste kapitel

Beyoncé udsender på sin 25-års fødselsdag sit andet soloalbum B’Day, der med en hårdere og mere pågående stil er en klar modreaktion på de følelser, hun gennemgik efter at have arbejdet med sin første seriøse filmrolle.

– Jeg bliver nødt til at starte med at sige, at du ser helt fantastisk ud, siger min finske kollega ivrigt til den smilende Beyoncé Knowles, da vi sammen med tre andre europæiske journalister træder ind på hotelværelset, hvor dagens hovedperson venter på at blive udspurgt om musikken på sit andet soloalbum B’Day. Vi er på det eksklusive femstjernede Mandarin Oriental-hotel i London og har netop lyttet til de ti sange, der udgør en plade, som gør sig bemærket ved stilmæssigt at være hårdere, mere pågående og skrevet om muligt mere direkte til dansegulvet end både Dangerously In Love og de fire foregående Destiny’s Child-plader.

Det synes dog ikke at optage mine fire kolleger synderligt, idet de i løbet af vores tyve minutter lange audiens med det tidligere medlem af den mest succesfulde pigegruppe nogensinde bruger tiden på at udspørge hende om antallet af kjoler i videoen til Déjà Vu (der er åbenbart 11 forskellige kjoler i videoen), kysselektioner inden hendes scener med Jamie Foxx i den kommende film Dreamgirls (der er åbenbart slet ikke noget, der hedder kysselektioner, så det var bare et rygte), og om det tøj, hun har på, er fra kollektionen House of Deréon, som Beyoncé har sammensat med sin mor Tina Knowles (det er det ikke).

Fænomenet Beyoncé

Det er dog ikke så underligt, at der er en fascination af de ting, der foregår omkring Beyoncé, som ikke umiddelbart har noget med hendes musik at gøre. Hun er i et forhold med rapperen Jay-Z, der medvirker på to sange på B’Day, hun har en højtprofileret film- og modelkarriere, og så ligger hun som regel ganske højt på de forskellige mandeblades lister over verdens smukkeste kvinder. Hun beskrives nærmest konsekvent i medierne som en diva, hvilket hun elsker at leve op til på scenen. Men privat er hun mere til jeans og T-shirts og siger, at hun på en diva-skala fra et til ti håber, at folk opfatter hende som nul, når hun ikke er på scenen.

Hun er da også meget afslappet, venlig og charmerende interviewet igennem, hvor hun er meget opmærksom på at have øjenkontakt med den, der stiller spørgsmål og som regel afslutter sine svar med et smittende grin. Efter de indledende spørgsmål falder snakken på filmen Dreamgirls, hvor Beyoncé spiller et medlem af en fiktiv 60’er-pigegruppe baseret på historien om Diana Ross’ gruppe The Supremes.

– Det var ikke let, og det var ikke altid sjovt, fortæller Beyoncé om de fire måneder, hvor hun skulle spille hovedrollen Deena Jones. Til trods for at hun har medvirket i flere film, kalder hun dette første gang, hun har spillet skuespil, og det har tydeligvis påvirket hende at skulle spille en person, der var så forskellig fra hende selv.

– Min karakter svarer ikke igen, og hun bliver aldrig sur, og hun er i det hele taget meget tilbagetrukket. Det betød, at jeg skulle udtrykke mange følelser med kroppen og ansigtet, hvilket er meget sværere end at vise følelser med ord og store bevægelser. Jeg førte mange indre monologer og måtte forberede mig meget. Så det var en hård oplevelse, men jeg klarede det, ler Beyoncé.

Indspilninger uden pres

Processen påvirkede åbenbart sangerinden anderledes, end hun havde forventet. Hun valgte at afbryde en planlagt ferie efter kun to dage for at gå i studiet uden at fortælle det til hverken pladeselskab eller manager, der for øvrigt er hendes far Mathew Knowles. Hun indkaldte en stribe producere inklusive celebre navne som The Neptunes og Rodney Jerkins samt søsteren Solange, Sean Garrett (som også arbejdede med Destiny’s Child) og nogle veninder til at hjælpe med teksterne og indspillede på mindre end tre uger hovedvægten af det nye album. Det lyder umiddelbart som en ret hektisk oplevelse.

– Det var en rigtig sjov oplevelse, og det var overhovedet ikke hektisk, fordi jeg ikke var tvunget til at indspille. Det var ikke meningen, at pladen skulle have været færdig før til næste år, men når man er in the zone, kan man ikke kontrollere tingene. Og jeg gjorde det jo ikke alene. Jeg laver aldrig musikken, men normalt skriver jeg tekster og melodier selv. Men denne gang fik jeg en masse hjælp. Jeg arbejdede med gode tekstforfattere og alle mine producere, og vi debatterede, hvilket førte til sangtitler, hvilket førte til koncepter, og før vi vidste af det, havde vi lavet tre sange den første dag. Det var sjovt, for der var ingen forventninger og intet pres, og det er sådan, det skal være, når man laver musik, smiler Beyoncé.

Frigjort energi

– Jeg havde meget at sige, fordi jeg lige havde været Deena i seks måneder. Hun følte sig fortabt og kunne ikke længere huske, hvad hun ville med sit liv. Så jeg havde brug for at få frigjort en masse indespærret energi, og det er nok derfor, jeg skriger af mine lungers fulde kraft på Ring The Alarm. På den sang siger jeg alle de ting, jeg holdt tilbage, mens jeg spillede en anden person. For i mit virkelige liv er jeg meget glad, rolig og tilfreds. Derfor var det nødvendigt at gå i studiet lige efter indspilningerne, fordi det blev min måde at frigøre mig fra karakteren, så jeg kunne komme videre og tage hul på næste kapitel i mit liv.

Det gav dog ikke sangerinden meget tid til at forberede materiale til sit album. Men det viser sig, at det havde hun alligevel ikke brug for.

– Jeg plejer ikke at skrive tekster, før jeg står i studiet. Men jeg havde nogle sangtitler, hvilket jeg føler er det første, man skal have klar. Jeg finder som regel også først på melodierne, når jeg kommer i studiet. Derfor var (producer, red.) Swizz Beatz’ tracks gode, fordi de er beats uden akkorder og musik. Så de er som et blankt lærred, der gav mig mulighed for at finde på harmonier og opfinde musikken, hvilket er det sjoveste for mig.

Med undtagelse af de to sidste sange består albummet af hårdtpumpede sange, der i højere grad end melodi eller hooks er drevet af baslinjer og percussion.

– Det var bare det, jeg faldt for, da jeg lyttede til de forskellige sange. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske er det fordi trommerne er så aggressive, og de derfor passede godt med det koncept, jeg havde i hovedet. Desuden vidste jeg, at jeg havde lyst til at lave club bangers og sange, der føles godt og rammer dig hårdt, og det er det, trommer gør ved dig – eller i hvert fald ved mig, ler Beyoncé.

Tiden er gået, og vi bliver bedt om at afrunde interviewet, hvilket giver mulighed for et sidste spørgsmål. Eftersom Diana Ross spillede Billie Holiday i Lady Sings The Blues, og Beyoncé spiller en rolle baseret på Ross i Dreamgirls, er det derfor nærliggende at spørge om, hvad hun tror en eventuel film om hende vil blive kaldt.

– Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er alt for dybt! Den bliver jeg nødt til at tænke over og så vende tilbage til dig, griner Beyoncé, hvis opkald stadig ventes med spænding.

Beyoncés film

Filmen Dreamgirls har først premiere i USA 25. december, men her er en gennemgang af Beyoncés tidligere film.

The Pink Panther (2006)

Beyoncé spiller popstjernen Xania over for Steve Martin, der er den nye Inspector Clouseau. Hun bidrager desuden til soundtracket med sangene A Woman Like Me og Check On It (Pink Panther).

The Fightning Temptations (2003)

Cuba Gooding Jr. spiller hovedrollen i en film om en fyret reklamemand, der via et krav i et testamente skal lede et kirkekor i sydstaterne. Beyoncé spiller Lilly, der er udstødt af lokalmiljøet, men er den perfekte solist til koret. Hun medvirker desuden på otte sange på soundtracket inklusive titelmelodien.

Austin Powers In Goldmember (2002)

Beyoncé spiller Foxxy Cleopatra, baseret på figurerne Foxy Brown og Cleopatra fra 60’ernes blaxploitation-film, i den tredje film om den engelske superagent Austin Powers. Beyoncé bidrager desuden til soundtracket med Hey Goldmember og Work It Out.

Carmen: A Hip Hopera (2001)

Nyfortolkning af Bizets opera med Beyoncé i titelrollen i en film, der også har navne som Mos Def, Wyclef Jean, Da Brat og Bow Wow på rollelisten. Beyoncé medvirker på seks sange på soundtracket inklusive The Last Seduction, hvor hun synger duet med den mandlige hovedrolleindehaver Mekhi Phifer.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA