x

Tina Dickow: Her er mit soundtrack til livet

Tina Dickow: Her er mit soundtrack til livet

Den livefilmaktuelle sanger og sangskriver fortæller om en stribe sange, der har påvirket hende. Hør sangene på en playliste nedenfor.

Tina Dickow har netop, i mangel af "rigtige" koncerter, udgivet livefilmen Live in Copenhagen på YouTube. Du kan se filmen, optaget ved en solokoncert i Tivolis Glassal i 2013, nederst.

Den her husker jeg tydeligt fra min barndom:

Det er ikke noget, jeg normalt går og råber fra hustagene, men jeg var kæmpe Bon Jovi-fan, da jeg var ni år gammel. For det første var Jon Bon Jovi jo vildt lækker, men derudover ramte sange som “Livin' on a Prayer” og “Wanted Dead Or Alive” mig lige i hjertet, når jeg smed de store vinyler på afspilleren, og Jons ru og kraftfulde stemme fyldte det lyserøde pigeværelse.

Den her forbinder jeg med min første forelskelse:

Min første kæreste, der ellers ikke var den store musik-entusiast, havde en svaghed for Mariah Carey, og jeg husker så tydeligt, når vi vågnede de mørke vintermorgener, helt viklet ind i hinanden i hans enkeltseng, med “Hero” blæsende ud af højtalerne. Det var ømt!

Den her gør mig virkelig sentimental:

R.E.M.’s “Losing My Religion” gør mig helt blød. Den kom ud lige i den periode, hvor jeg gik fra barndom til ungdom, begyndte at smage lidt på alkohol og opdagede, at livet er større og vildere og anderledes, end jeg havde troet indtil da. Den sætter mig tilbage til en meget sanselig og overvældende tid og vækker larger-than-life-følelsen.

Den her er min ultimative party starter:

Nu er jeg jo ikke den nemmeste at hive ud på et dansegulv, men hvis jeg hører “Freed from Desire” med Gala, “Remember Me” med Blue Boy eller one-hit-wonders fra 90'erne, så er jeg der med det samme. Ellers kan Rihanna nu som regel også få mig op på stolen eller ud i en kinddans. 

Den her ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet:

Ja, nu har min gamle veninde Sia jo for eksempel skrevet “Diamonds” til Rihanna. Det ville jeg da gerne have gjort!

Den her vender jeg altid tilbage til:

Af en eller anden grund er Radioheads album Hail to the Thief blevet et album, jeg altid vender tilbage til. Især når jeg skal køre langt. “There, There”, for eksempel.

Den her skal spilles til min begravelse:

Ja, så langt har jeg jo ikke lige tænkt. Men apropos “There, There”: Det er jo noget, man siger for at trøste, og jeg kunne godt se en kiste blive båret ud til den sangs groove og blive sænket ned, mens bandet går amok, og der bliver sunget “we are accidents waiting to happen” med Thom Yorkes stemme, der bare er larger-than-life.

LÆS OGSÅ: Helgi Jonsson: Her er mit soundtrack til livet

Hør playlisten her:

Se Live in Copenhagen:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA