x

Charles Cave fra White Lies: Her er mit soundtrack til livet

Charles Cave fra White Lies: Her er mit soundtrack til livet

Charles Cave er bassist og tekstforfatter i White Lies, som er aktuelle med albummet Five. Her fortæller han om en stribe sange, som har betydet noget særligt for ham.

Den her husker jeg tydeligt fra min barndom:

Dengang jeg var lille, gik det at køre bil hånd i hånd med musik. Min far havde nok 20 kassettebånd i bilen – alle med sange, vi havde spillet over fra cd’er. Vi hørte de samme bånd på repeat i over ti år. Mit favoritbånd var et opsamlingsalbum med Paul Simon ved navn Negotiations and Love Songs, hvis intronummer var “Mother and Child Reunion”. Netop det bånd havde min far faktisk købt i båndformat. Solen havde bleget kassettebåndets front til en falmet lyseblå farve, og jeg husker det som om, at det viste Paul Simon iført gråt jakkesæt og hat.

Paul Simon blev min indgang til musikken. Du kan nævne hvem som helst andre: The Beatles, Bob Dylan, The Rolling Stones, men Paul Simon var grunden til, at jeg blev sangskriver.

Den her forbinder jeg med min første forelskelse:

“Going Away to College” med Blink-182 indeholder teksten "This world's an ugly place, but you're so beautiful to me", der var det mest romantiske, jeg havde hørt som 13-årig. Jeg må indrømme, at albummet Enema of the State, hvor sangen stammer fra, er et 10/10-album for mig. Der er ikke et eneste dårligt nummer på den plade. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange gange den har spinnet på min discman i løbet af mine teenageår.

Den her gør mig virkelig sentimental:

Panteras album Cowboys from Hell fik mig igennem de to første gymnasieår. Det var en af de cd’er, jeg altid havde i min taske. Og jeg elsker stadig Pantera meget højt.

Da jeg var omkring 13 år, skulle de spille en koncert i Wembley Arena. Jeg skulle have været med, men i sidste øjeblik fik jeg kolde fødder. Slayer skulle også spille til koncerten, og jeg havde hørt, at folk døde til deres shows, så jeg turde ikke tage af sted. Ikke lang tid efter blev verdens bedste metalguitarist, Dimebag fra Pantera, skudt. Jeg bliver derfor altid lidt ekstra sentimental af at høre det album. Jeg vil til evig tid fortryde, at jeg ikke fik set dem spille den aften.

Den her er min ultimative party starter:

“Wanna Be Startin' Something” med Michael Jackson. Det valg behøver vist ingen forklaring. The King of Pop – ingen gør det bedre.

Den her ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet:

Det er et virkelig svært valg. Det bliver nok Judy Collins’ ”Send in the Clowns”, men stærkt efterfulgt af ”Don't Dream it's Over” med Crowded House. 

Den her roterer nonstop lige nu:

Vampire Weekends “Harmony Hall” er ligesom at høre et Len-cover af Hansons “Penny and Me”. Et rent mesterværk, når det kommer til sangskrivning. Jeg kan slet ikke få nok af den, og jeg er meget misundelig!

Den her vender jeg altid tilbage til:

Efter min mening er Steely Dans “Gaucho” et af de flotteste stykker musik, der nogensinde er lavet. Det er mere end bare en god sang, den er perfekt. De få minutter, nummeret varer, kan give inspiration nok til hundredevis af album.

Den her skal spilles til min begravelse:

Jeg knuselsker sangteksten til Yellow Magic Orchestras “Sportsmen”. Det er sådan, jeg vil prøve at leve mit liv: "I'll be a good sport. Be a good sport. I'll be a sportsman." 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA