x

KOMMENTAR: Sådan efterlader man en blødende branche på perronen

KOMMENTAR: Sådan efterlader man en blødende branche på perronen

Kære Mette. Kære Joy. Kære Simon. Kære Nicolai.

Kære alle politikere på Borgen.

Hvor skal vi starte? Vi har så meget, vi gerne vil sige, på vegne af en live- og eventbranche, der ikke bliver hørt og derfor ser ind i en meget dyster og usikker fremtid – og lad det være sagt med det samme: Vi forstår godt, at I kan synes, at vores branche er kompleks, fordi det er den! Men det værste, I kan gøre, er at skære os alle sammen over én kam og dermed efterlade mange mennesker og mange års uerstattelig erfaring og knowhow på perronen.  

Med den seneste håndsrækning, som I og aftalepartierne har givet vores branche i form af en udvidelse af hjælpepakken til ”Særligt sæsonafhængige selvstændige og kunstnere mv.” pr. 23. juni, har vi fået et fint udgangspunkt for den kommende dialog. For, som I forhåbentlig er klar over, så er det nødvendigt med en videre dialog. I er kommet et stykke videre med denne udvidelse, men der er stadig lang vej endnu, før vores branche kan se ind i de kommende år med ro i sindet. Det er vigtigt, at I ikke stopper her – vores branche bløder massivt, og I har givet os et enkelt plaster til deling.

Vi har ventet – meget – tålmodigt siden marts. Vi har givet jer arbejdsro til at håndtere en krise uden fortilfælde. Vi har stille afventet og forsikret hinanden om, at det nok skulle blive vores tur. Men nu har vi behov for, at I virkelig lytter og forstår. Vi er ikke det folkefærd, der typisk råber højest. Faktisk er vores profession designet til, at vi ikke skal hverken ses eller høres. Og det har vi måske været for gode til? Vi vil faktisk helst blive ude i kulissen eller bag scenetæppet og sørge for, at kunstnerne ”shiner” oppe på scenen. Det er derfor, vi er der. Vi skal helst ikke ses, når vi er på arbejde.

Vores lydløse, men rødglødende demonstration og opråb #nightoflight2020 mandag den 22. juni fra kl. 22:00-01:00 oplyste kulturinstitutioner, rådhuse, kendte bygningsværker og arkitektur med mere rundt omkring i Danmark, heriblandt Christiansborg, i et blændende rødt lys – et symbol på en blødende branche. Der var måske nogle, der så os, men der var ingen, der hørte os! Det siger rigtig meget om os som folkefærd og som branche – vi vil helst være fri for at være i spotlyset og har ikke – før nu – haft brug for at blive hverken hørt eller set.

Inden I udsendte denne udvidelse den 23. juni, så vi ind i hjælpepakker, der udløb i starten af august. Nu ser vi ind i en hjælpepakke, der udløber den 31. august. Det er desværre bare ikke  nok, da vi stadig er mange – freelancere, selvstændige virksomheder, store udlejningsfirmaer med mere – der ser ind i en fremtid med meget dystre udsigter – simpelthen fordi ingen af dem, der hyrer os tør satse på at arrangere koncerter eller events for flere tusind mennesker i efteråret.

Vi ser ind i hjælpepakker til faste udgifter, der udløber om lidt, selvom vi ikke har nogle ordrer, jobs eller events i kalenderen og derfor ingen indtægter har, til at betale for huslejen og faste udgifter, fremadrettet.

I rammer ganske enkelt helt ved siden af!

De “døde” måneder

Freelancere, leverandører, kunstnere og alle dem, I gerne vil ramme med denne aftale, er som bjørne. Vi bygger vores forråd op om sommeren i festivalsæsonen for at kunne overleve om vinteren. Vinteren for os er typisk december, januar, februar og marts, hvor der er færre koncerter, forestillinger og events, og festivalsæsonen starter først i midten af maj/starten af juni.

Freelancere og leverandører, der lever af at skabe indhold og lave produktion omkring store konferencer, indendørsstævner, sportsarrangementer, gaming-events med mere med mange tusind mennesker, som kræver et stort setup af lyd, lys, storskærme, videoproduktion, atmosfære med mere, som vores branche er leveringsdygtige i, er sat helt ud af spillet grundet forsamlingsforbud på makismalt 50 personer, som hæves til 200 fra 8. august.

Freelancere og leverandører, der lever af at producere for udenlandske kunstneres danske events, har ingen indtjening de kommende syv-otte måneder, fordi de fleste udenlandske kunstneres events og turnéer er udskudt til foråret eller sommeren 2021.

Freelancere og leverandører ser desværre allerede nu ind i et efterår, hvor mange har mistet jobs, grundet aflysninger og udskydelser af events og koncerter. Dette er udelukkende en konsekvens af forsamlingsforbuddet, som blev vedtaget tilbage i marts, og som ingen i vores branche har været skyld i. Også her er vi sat helt ud af spillet, og mange teknikere, der havde kalkuleret og budgetteret med en indtægt i efteråret, må nu (forhåbentlig) vente til foråret med at indkassere.

Freelancere og leverandører, som i 2019 og starten af 2020 har investeret i nyt gear, på baggrund af en fyldt tourbog eller fuldt hus på festivaler, er sendt til tælling. De investerer løbende, for ligesom i medicinalindustrien, rejsebranchen og så mange andre brancher sker der en udvikling fra år til år. Nye tendenser opstår. Der investeres i flere højttalere, grundet flere udlejninger i ordrebogen kontra sidste år. Lydpulte forældes og udskiftes med nye, dyrere og bedre modeller. Gamle lamper udskiftes med LED-lamper, der bruger mindre energi.

Og med udgangspunkt i ovenstående, så går det også galt i jeres aftale jævnfør dækning af produktionsomkostninger. Rigtig galt.

I aftalen står: ”Det stilles endvidere som krav, at der er tale om produktionsomkostninger, som ikke er afholdt til opbygning af et blivende aktiv (for eksempel indkøb af telte, udstyr med videre eller varig opgradering af udstyr med videre), eller som kan genbruges/videreføres til senere anvendelse, for eksempel næste sæson.”  

Ingen – ingen – leverandører indkøber nyt udstyr med henblik på kun at bruge det én sæson. Udstyr indkøbes med henblik på at kunne have det i virksomheden i mange år, udleje eller bruge det flere tusind gange, for derefter enten at sælge det videre (til mindre, knap så likvide og nyopstartede virksomheder) eller skrotte det for at kunne opgradere til nyt. Leverandører indkøber for eksempel ikke en ny lyd- eller lyspult med henblik på kun at udleje dette til én kunstner, eller én festival for én enkelt sæson.

Freelancere, der primært arbejder i eventbranchen, indkøber nye tekstiler, kunstgræs, møbler, guitarstrenge, trommestikker, trommeskind, make-up, kabler, mikrofoner og alt det andet, der skaber atmosfære og indhold til et event, med henblik på at opbygge et lager af disse i mange år frem, selvom de måtte være indkøbt til nogle specifikke events hen over sommeren 2020.

Disse er mangeårige investeringer, fordi det – indtil videre – har været lige så sikkert som amen i kirken, at der ville være festivaler, markeder og byfester det kommende år. Det blev der bare ikke i år.

Branchens største leverandører og arbejdsgivere har udstyr for mange millioner til at stå på hylderne, der har samlet støv siden marts, og som ikke kan udlejes eller bruges lige foreløbig. Allerhøjest til et par online streaming-koncerter, drive-in-koncerter eller baggårdskoncerter hist og pist, i et beundringsværdigt forsøg på at indhente bare en brøkdel af deres tabte indtægter og samtidig skabe et rum for kultur midt i en pandemi.

Det er lidt over fire måneder, det har stået på hylderne nu. De kan ikke omstille deres produktion. De kan ikke omdanne en lydpult til at lave mundbind eller en LED-lampe til at producere håndsprit. Deres udstyr har ét formål. Højttalerne forstærker lyden, så alle på festivalpladsen eller i koncertsalen kan høre kunstneren. Lamperne lyser kunstnerne op, så man kan se dem, når det bliver mørkt.. Alt dette udstyr betjenes af kvinder og mænd, som lever og ånder for vores branche, og de fleste har brugt mange, mange år på at specialisere sig indenfor netop deres område. Vi risikerer ganske enkelt at miste mange års opbygget knowhow, som er uerstatteligt.

Pistolen for panden

Siden marts har alle parter i vores branche været indstillet på og givet hinanden håndslag på, at de ville passe på hinanden og sikre, at alle kom igennem krisen på bedst mulig måde.

Men kære politikere, da I krævede, at arrangørerne skulle påberåbe sig Force Majeure, rev I bogstaveligt talt vores branche midt over. I satte arrangørerne en pistol for panden og bad dem om at rive alle deres kontrakter midt over og arkivere dem lodret – I har efterladt halvdelen af vores branche på perronen. Og tro os, når vi siger: der var INGEN af arrangørerne, der var interesseret i at skulle påberåbe sig Force Majeure. Ingen! Det var jer, der tvang dem til det. I tvang dem til at begrænse deres tab, også på kunstnerhonorarer og aftaler med alle deres underleverandører – ellers ville de ikke have mulighed for at søge kompensationspakker. Det var og er på ingen måde værdigt.

Det er vores klare indtryk, at de fleste af jer med daglig gang på Borgen sætter stor pris på og deltager i Danmarks mangfoldige kulturliv hele året rundt, men vi er vidner til en debat og forhandlinger, hvor vi får indtrykket af, at de fleste ikke har forstået det fulde billede af vores branche – til trods for mange måneders dialog og forhandlinger med vigtige brancheorganisationer og vores samarbejdspartnere. Og som vi indledte med, så er vi bevidste om kompleksiteten og konstruktionerne i vores branche. Men for at vi skal have de bedste forudsætninger for den kommende dialog og dertilhørende løsninger, så er I nødt til at lytte, blive klogere på os og ikke mindst have et ønske om at forstå.

Vi hører nogle sige: ”Jamen så må I jo bare få et “rigtigt” arbejde de måneder, hvor der ikke er koncerter, forestillinger eller festivaler.” Til det må vi sige: Det her ER vores rigtige arbejde. De fleste af os knokler tidligt og sent – flere timer, før I ankommer og nogle af os oftest flere timer efter, I har forladt salen eller festivalpladsen – vi arbejder, når alle andre har fri eller ferie. Også når vores egne familier og venner holder bryllup, konfirmationer, barnedåb og fødselsdage. Og det gør vi nærmest hver dag i maj, juni, juli og august – fra event til event, fra den ene kunstner over til den anden kunstner (og oftest med parallel-planlægning af flere kunstnere og festivaler på samme tid).

Når festivalsæsonen er slut, tager vi videre på turné med kunstnerne, laver forestillinger, koncerter eller andre events, blandt andet også årets firmajulefrokoster. Eller vi forbereder festivalsæsonen for det kommende år, blandt andet også Folkemødet. Events, som alle gavner det danske kulturliv og den danske samfundsøkonomi. I 2017 var omsætningen på livekoncerter, alene, 6 milliarder kroner – 6.000.000.000 kroner! Liveområdet steg endda med hele 1,5 milliarder i forhold til 2016 og udgjorde i 2017 næsten 65 procent af branchens samlede omsætning.[1] Den omsætning er vi i allerhøjeste grad med til at generere, det er vores job!

Vi er alle en del af en meget stor symbiose, hvor arrangører, kunstnere, agenter, managers, production managers, tour managers, lydteknikere, lysteknikere, scenebyggere, stage hands, videodesignere, bus- og lastbilchauffører, musikere, backliners, make-up-artister, fotografer, videografer, hegnopsættere, teltopsættere og mange flere er 100 procent afhængige af hinanden. Vi er intet uden hinanden. Intet. Falder den ene, falder det hele.

Og når så mange branchefolk og brancheforeninger har prøvet at råbe jer op og prøvet at forklare, hvordan vores fødekæde hænger sammen, så undrer det os, at vi alligevel er blevet efterladt på perronen. Ærlig talt, så står vi fuldstændig uforstående over for denne sagsbehandling af lige præcis vores branche. Meget lidt har vi hørt fra Kulturministeren, Finansministeren og Statsministeren – faktisk har der været ”en larmende stilhed” siden marts. Måske er det os, der har været for naive og fastholdt hinanden i troen på, at det hele nok skulle gå, når der lige kom lidt ro på – så skulle det nok blive vores tur. Nu blev det så endelig vores tur, og så vælger I at rive branchen midt over!

Mangeårige samarbejdspartnere ser sig – i værste tilfælde – tvunget til juridisk at modarbejde og udfordre hinanden, grundet jeres beslutning om, at én part skulle påberåbe sig Force Majeure for at gøre sig forhåbninger om at kunne redde deres egen forretning og dermed smide deres mangeårige samarbejdspartnere på porten. Det virker ikke som samfundssind at sætte pistolen for panden på den ene part og give et plaster til den anden part, midt i en orkan. Hvad kan vi gøre for at overbevise jer om alvoren? For det er alvorligt. Live- og eventbranchen bløder. Og måske går alvoren først op for jer, næste gang I skal afholde bryllup, fødselsdag eller firmajulefrokost – for der bliver meget stille, hvis ikke I reagerer og agerer nu.

Vi vil gerne gøre det meget klart her og nu, at vi bestemt ikke er uvidende om, at vi ikke er de eneste, der har det hårdt. Det er vi smerteligt bevidste om. Der er ikke nogen, der har skyld i, at vi nu står uden arbejde. Men det er et faktum. Og mens de fleste andre erhverv og brancher er i fuld gang igen, er vi stadig lukket ned. Vi har i skrivende stund udsigt til minimum to måneder mere grundet forsamlingsforbud. Og givetvis flere måneder for de helt store events. Så der går mange måneder, måske år, før vi er tilbage på sporet igen. Det er I nødt til at tage hensyn til og kompensere for, hvis vi også de kommende år skal have et sprudlende kulturliv, der hvert år glæder danskerne og genererer mange milliarder til samfundsøkonomien. 

Det har været nogle lange, seje og hårde måneder – for os allesammen. Men I er nødt til at blive i arbejdstøjet lidt længere, for efter ferien er løbet kørt. I er midt i en genåbning af Danmark, og vi forstår, at det er en svær balancegang, men I har endnu ikke stillet os i udsigt at kunne komme tilbage til noget, der bare minder om en almindelig hverdag. Derfor må I også snart indse, at det her ikke bare er vores eget problem. Det er jeres og vores fælles problem. Og vi er mere end villige til – sammen med jer – at finde en løsning, som vi alle kan være tilfredse med.

Vi har aldrig forventet at blive kompenseret 100 procent for vores tab. Vi vil bare gerne have de samme forudsætninger som de fleste andre for at kunne opretholde vores virke som freelancere, teknikere, små-, mellemstore- og store virksomheder i live- og eventbranchen og på denne måde bibeholde mange års knowhow i branchen. Det er sund fornuft! Så derfor:

  • Anerkend, at der bag de mange i spotlyset står en stor og meget professionel gruppe af mennesker, som har behov for deres eget fokus og deres egne hjælpepakker

  • Gentænk hjælpepakkerne for de freelancere og selvstændige, som ikke kan opretholde en indtægt, hverken nu eller resten af 2020. Denne smalle gruppe af mennesker, har gennem årene opbygget en helt unik viden, erfaring og nichebranche, som ikke passer ned i en standardiseret hjælpepakke – heraf behovet for, at I ser nuanceret på jeres opfattelse af branchen.

  • Justér jeres definition på afholdelse af produktionsomkostninger, så den rent faktisk afspejler dagligdagen og realiteterne i denne branche.

  • Arbejd på en forlængelse af hjælpepakkerne til de leverandører, som har mange tusind mennesker ansat, men hvis ordrebog er fuldstændig slettet, fordi ingen tør arrangere events for flere tusind mennesker på denne side af nytåret.

Vi er nu ude af kulissen. Vi har stillet os midt i et – for os – fuldstændig uvant spotlys. Det er nu, vi har brug for at I både ser og hører os, og når I nu ved vi er her, så lad os sammen finde de bedst mulige løsninger for alle parter i den danske live- og eventbranche.

[1] Kilde: https://www.koda.dk/media/150484/dansk-musikoms%C3%A6tning-2017.pdf

Kommentaren er udtryk for skribenternes egne holdninger. Den er skrevet af Thomas Gerdes – Formand for Foreningen for Koncert- og Eventpersonale, KO:EP & Jannie Overgaard Lauridsen – freelancer, production- og tour manager.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA