x

”Hvad med at indføre kulturfradrag ligesom håndværkerfradrag?” – reportage fra topmøde om musikstøtte

”Hvad med at indføre kulturfradrag ligesom håndværkerfradrag?” – reportage fra topmøde om musikstøtte

Sent torsdag eftermiddag havde Promus, produktionscenteret for rytmisk musik i Aarhus Kommune, inviteret til såkaldt Topmøde om kunststøtten til rytmisk musik i Danmark på Aarhus-spillestedet Radar.

Anledningen var et nyt speciale fra Copenhagen Business School, der stiller spørgsmålstegn ved, om den aktuelle støtte er fordelt rigtigt. De to forfattere til specialet, Christian Peck-Thorsted og Johan Kruse, holdt oplæg om deres konklusioner.

Herefter var der indbudt til debat ved syv repræsentanter for den rytmiske musik: Gunnar Madsen, leder af Spot Festival; Maja Kring Schjørring, sekretariatsleder på festivalen Strøm; Esben Danielsen, næst-udvalgsleder i projektstøtteudvalget for musik i Statens Kunstfond; Signe Tobiassen, musiker (eks-Nelson Can) og kreativ direktør, Musikundervisning.dk; Jakob Sørensen, direktør, musikselskabet The Bank; Esben Marcher, sekretariatsleder, Dansk Live og Christian Vuust, musiker og formand for Musikudvalget i Aarhus Kommune.

Hovedtesen i specialet er, at cirka halvdelen af støtten til den rytmiske musik på cirka 100 millioner om året går til spillestederne, og at den nuværende spillestedslovgivning blev vedtaget i år 2000 og måske ikke længere er helt tidssvarende. Musikverdenen har nemlig udviklet sig meget siden da, hvor musikudbuddet er eksploderet med streamingtjenesternes indtog, mens indtjeningen på indspillet musik er faldet, og pladeselskaberne derfor ikke har samme midler til talentudvikling som tidligere. Christian Peck-Thorsted og Johan Kruse har fokuseret på musikere i mellemlaget – dem, der hverken er amatører eller stjerner – og deres muligheder for at komme ud med deres musik.

Ifølge Peck-Thorsted og Kruse er en del spillesteder ikke gode nok til at promovere koncerterne, og de giver heller ikke nødvendigvis tilstrækkelige muligheder for talentudvikling, og nogle af dem har enten for mange rene amatører eller for mange stjerner på programmet og svigter mellemlagene. En idé kunne være at give støtte til managers og mentorordninger, og generelt er det godt, hvis spillesteder indgår samarbejder med lokale foreninger. Og generelt skal nutidens musiker indstille sig på selv at være entreprenant – ellers sker der nok ikke så meget. 

Specialet kan læses her

Ingen tør bede om flere penge

Så var bolden givet op til diskussion, hvor Gunnar Madsen lagde ud med at konstatere, at ingen aktører i 20 år har turdet bede om flere penge – diskussionen går altid på, hvordan man skal fordele de eksisterende midler. Esben Marcher roste den radikale kulturordfører Zenia Stampes idé om at indføre en støttemodel mellem de to nuværende ordninger for spillesteder, de regionale spillesteder og honorarstøtteordningen.

Esben Danielsen påpegede, at standarden på spillestederne generelt er blevet meget højere de sidste par årtier, og at medarbejderne nu er uddannede. Jakob Sørensen konstaterede, at pladeselskaberne havde fået færre penge til talentudvikling, og måske var det noget, bookerne skulle tage sig af – det er dem, der tjener pengene, når der ikke lige er pandemi. Generelt talte Sørensen også for et større samarbejde mellem musikaktørerne og det private erhvervsliv.

Signe Tobiassen bemærkede, at mange af støttepuljerne var for statiske, og man skulle ofte søge penge halvandet år før, de skulle bruges, hvilket ikke fungerer i en omskiftelig musikverden – ”så laver man musik på støttens præmisser og ikke omvendt”. Hun fortalte i øvrigt, at hendes nu hedengangne band Nelson Can havde fået omkring en halv million kroner i støtte over de sidste 10 år, og at de ikke var kommet så langt uden denne støtte.

Christian Vuust fremhævede blandt andet Promus’ mentorordning og pointerede, at man i Aarhus kommune kan søge støtte til hjælp til promovering. Generelt blev Aarhus kommune rost meget, hvilket dagen derpå har fået et vist ironisk skær, når man vågner op til nyheden om, at Aarhus-spillestedet Tape lukker 1. januar 2021 grundet manglende støtte fra kommunen. Tape blev i øvrigt rost flere gange under topmødet.

LÆS OGSÅ: Aarhus-spillested lukker

Maja Kring Schjørring fra Strøm Festival fortalte, at festivalen lidt atypisk havde søgt om at blive et regionalt spillested, selvom den altså ikke er et traditionelt spillested og afvikles på forskellige steder, over hele året. Ansøgningen var blevet afvist, men havde alligevel åbnet for en særlig støtteordning med både København og Frederiksberg Kommune som ”festival med særlige forpligtelser” over en fireårig periode. Det kan altså betale sig at tænke alternativt.

Esben Danielsen advarede imod, at spillestederne tænker for genrespecifikt, fordi genrerne hele tiden udvikler sig. Esben Marcher roste steder som Spillested Thy og Sønderborghus for også at arrangere koncerter i oplandet i henholdsvis Thy og Sønderjylland, hvor der er langt til nærmeste større by. Jakob Sørensen bemærkede videre, at eksportstøtten via MXD er ”latterligt lav”, når danske musikere skal konkurrere med hele verden.

I slutningen af debatten blev der talt en del om kunststøtte versus erhvervsstøtte og det muligvis fornuftige i at tænke kultur som et erhverv. Gunnar Madsen indskød dog, at erhvervsstøtte til musiklivet kan kollidere med EU-regler. Signe Tobiassen foreslog at indføre et kulturfradag i stil med håndværkerfradraget – et forslag, der også er kommet for nylig fra Dansk Erhverv – og noterede i øvrigt, at diverse støtteudvalg savnede diversitet – der er for mange gamle, hvide mænd i dem.

Hvem kommer først, sporten eller musikken?

Så blev der åbnet for spørgsmål fra salen. Amira Gluhic, leder af det lille Aarhus-spillested HeadQuarters konstaterede, at der ikke er mange puljer at søge støtte fra, hvis man ikke har frivillige, hvilket HeadQuarters helt bevidst ikke har.

I de afsluttende bemærkninger udtalte Gunnar Madsen, at han mente, at det faktisk kunne lykkes at råbe politikerne op, og at de måske var mere omstillingsparate end nogle af musikbranchens egne organisationer. De sidste ord fik Esben Danielsen, der konstaterede, at det er vigtigt at stå sammen, og at idrætsorganisationerne var bedre til det end musikbranchen. Det har man set under coronakrisen, og ”hvem tror I får lov at genåbne først? De store sportsevents eller de store koncerter? Det gør dem, der kan stå sammen.”


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA