x

DAMON ALBARN-INTERVIEW: En trøst i mørke tider

DAMON ALBARN-INTERVIEW: En trøst i mørke tider

Den produktive multimusiker fortæller om sit andet soloalbum, der er ude i dag

I dag udgiver Damon Albarn, kendt fra Gorillaz, Blur og meget mere, sit andet soloalbum, The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows. Albummet er skrevet på og inspireret af Island, mens indspilningen primært har fundet sted i Devon i England, hvor musikeren er bosat. GAFFA har i forbindelse med pladens udgivelse modtaget følgende interview eksklusivt for Danmark fra Albarns pladeselskab, Transgressive Records (da vi desværre ikke fik mulighed for at lave vores eget interview i denne omgang).

Forklar materialets oprindelse. Hvad startede processen?

– Jeg er blevet spurgt af Marc Cardonnel, som jeg lærte at kende, fordi han drev Lyon Festival, der er en smuk årlig begivenhed i et gammelt romersk amfiteater. Vi havde en samtale, og han sagde: ”Hvad vil du gerne lave? Du kan gøre alt”. Somme tider er det noget af en udfordring, når du bliver tilbudt at gøre hvad som helst, men jeg havde rent faktisk noget, jeg havde fantaseret om at lave i årevis, hvilket var at sidde i mit værelse på Island – fordi jeg længe har haft hus der – og bare lave musik, mens jeg kiggede ud ad vinduet på bjerget Esja og på havet og ud i det fjerne. Det har altid været et særligt syn for mig, og jeg tænkte, det ville være vidunderligt at kortlægge den slags elementære bevægelser over en periode.

Hvem arbejdede du sammen med, da du startede skriveprocessen?

– Jeg fandt sammen med min gamle ven, Andre de Ridder, som jeg havde arbejdet sammen med i årevis. Jeg havde arbejdet i Damaskus med ham, jeg har lavet masser af ting i årenes løb, jeg havde arbejdet på Monkey: Journey To The West med ham og Dr Dee (operaer, red.), han er en meget succesfuld dirigent og arrangør. Vi samlede en gruppe musikere og begyndte at lave de her workshops, bogstaveligt talt, hvor alle mødte op, mens det stadig var mørkt, og stillede tingene op, og så legede vi bare, mens lyset skiftede. Nogle dage var der snestorme, nogle dage var det klart, men der sker altid noget. Idéen gik ud på, at vi ville lave musik ved at fokusere på måske en flok fugle på vandet og så skyerne, der kom ind over Esja. Vi begyndte også at orkestrere omridset af landskabet, begyndte at integrere en smule sang i det, det var mere orkestralt. Albummet skulle hedde The Nearer the Fountain, More Pure the Stream Flows, og så nåede vi naturligvis til marts sidste år, og jeg måtte stoppe det brat.

Hvordan udviklede albummet sig under lockdown?

– Jeg kom tilbage til England og tog ned til Devon og blev der i flere måneder i træk. Så i begyndelsen af dette år, stadig under lockdown, ville jeg virkelig gerne formidle det, jeg havde startet. Jeg gik tilbage til digtet (albumtitlen er en linje fra digtet ”Love and Memory” af den engelske poet John Clare (1793-1864), red.) og indså, at det på en måde var meget mere end bare den linje nu, det var, hvordan jeg havde det, og hvordan verden så ud for mig, så det tog jeg som mit springbræt: Du er taget på den mørke rejse, hvor der ingen vej er tilbage.

Hvem var involveret i indspilningsprocessen?

– Der er en lang række mennesker involveret i workshop-optagelserne, og der er et par af dem, der optræder på pladen. Det fandt alt sammen sted på Island, men var ret svært at bruge, fordi det ikke blev optaget på en ”korrekt” måde, det er bare gjort med et par mikrofoner i rummet. Det skulle være blevet optaget i en højere kvalitet senere hen, men det nåede vi aldrig til. Jeg havde alle disse referencer fra Island, men det grundlæggende materiale blev optaget af Simon Tong, Mike Smith, mig selv og tekniker Sam, bare os fire, alle samlet i mit hus, hvor vi arbejdede ved kysten midt om vinteren. Jeg vil anbefale det, men jeg vil også sige, at du skal tage masser af varmt tøj med.

Artiklen forsætter under videoen

Hvordan tilpassede du dig til, at du kun havde et begrænset antal musikere tilgængelige? Havde du mulighed for at prøve noget nyt musikalsk set?

– Jeg havde ikke en trommeslager, så jeg tog ned til Devon med en meget gammel trommemaskine, som nok er en af de første trommemaskiner nogensinde. Den er fra de sene 50’ere, og den indeholder overvejende de beats, der var populære i 50’erne. Den har rumba eller merengue, et meget simpelt rockbeat, bossa nova og alt det der. Jeg kan godt lide at være begrænset af de ting, jeg har, fordi jeg ved, at jeg kan lave andre ting senere. Vi havde en vis mængde instrumenter. Jeg tror, at det, jeg nød mest, var Elka Space-orgelet, som jeg har haft i årevis, jeg har aldrig rigtig vidst, hvordan jeg skulle bruge det, men denne gang var det bare en gave. Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med musikere, og en af de mest fornøjelige ting er at stifte nye bekendtskaber og nye forbindelser og se, hvordan ånden manifesterer sig i en anden person.

Hvordan påvirker omgivelserne dig kreativt set? 

– Omgivelserne betyder virkelig alt, det er det, jeg elsker ved musik. Det handler om, hvor akut musikken ændrer sig med årstiderne og vejret og omgivelserne. Denne plade er en perfekt eksponent for det, fordi den startede ud med udelukkende at blive formet af vejret.

Hvordan brugte du lydene fra naturens verden i indspilningen?

 – Alle de elementære ting blev optaget af min ven Arnie på Island, han er en filmlyd-fyr. Der er lydoptagelser af vandfald, kystfugle, bølger, gåture på strandene, lyden af vulkansk aktivitet, dybt nede. Faktisk er det nummer, der havde alle disse ting, ikke med på denne plade, men jeg vil udforske det igen, når musikken bliver en mere orkestral ting igen. Det hele begyndte med den her optagelse dybt inde i en vulkan, der er is, der revner, det er meget flygtigt i den forstand, at is bare er vildt på den måde. Der er intet andet sted på jorden, hvor dit varme vand bogstaveligt talt kommer fra jorden. Det er ikke fremstillet, der er ingen opvarmningsproces. Det er bare, det er fantastisk. Det er et smukt, smukt sted.

Kan du forklare albummets artwork og visuelle elementer? 

– Albummets artwork og det visuelle aspekt ved det udviklede sig over en weekend nede i Devon med de her fyre, som har sat det hele sammen. Jeg ville bare have noget, der passede med, hvor pladen var lavet. Der er et billede, der er islandsk, af bjerget Esja, men resten kommer alt sammen fra, hvor jeg bor. Jeg bor lige ved vandet, nede i Devon, så der er den forbindelse. Havet er enormt vigtigt på denne plade. Coverbilledet er meget stærkt. Stenen, der skjuler havet på coveret – jeg har kendt den klippe i godt 25 år, men jeg har aldrig set den som en hindring. Det er en meget stærk metafor for den mur, som pandemien har skabt omkring os alle.

Når du tænker på dette album i sammenligning med resten af dit arbejde, er der så nogen musikalske eller tekstmæssige makkere til det?

– Jeg synes, det har en del makkere. Jeg synes, at Dr Dee bestemt er noget, som ligger ret tæt på det. Faktisk spillede jeg på Glastonbury (til en streamet koncert, red.), jeg spillede en melodi fra Dr Dee. Det er den samme slags mærkelige melankoli, som jeg falder ind i lejlighedsvis. Men der er en masse rejseri, jeg tager nogle bizarre steder hen. Jeg tager hen til en bygning i Montevideo, jeg tager til Iran, jeg rejser hele vejen rundt i verden, hvor jeg bare sidder i en lade og i kulden. Det var lige så koldt som Island. Nogle gange tænker jeg, at det er vidunderligt ikke at være for magelig, når du laver musik.

Hvad betyder dette album for dig?

– Det var min trøst i de meget, meget mørke dage i januar og februar i år. Det gav mig en grund til at stå ud af sengen. Jeg tror, at mange af de plader, der er lavet i den her periode, vil komme til at stå som vigtige dokumenter over denne tid.

Damon Albarn skal turnere Europa i 2022, hvor han også slår et smut forbi Danmark den 9. marts i K.B. Hallen. Køb billetter til koncerten her. Albarn besøger Danmark ad to omgange i 2022. Han skal nemlig også spille med sit tegneserieband, Gorillazsom hovednavn på Smukfest. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Introverte toner fra en stjerne under nedlukning


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA