x

COURTNEY BARNETT-INTERVIEW: Sørg for at finde en balance mellem mørket og lyset

COURTNEY BARNETT-INTERVIEW: Sørg for at finde en balance mellem mørket og lyset

Den australske singer-songwriter er aktuel med sit tredje soloalbum, der er kommet til efter en tumultarisk tid

Australske Courtney Barnett sidder i et feriehus ved Joshua Tree-nationalparken i Californien – en anelse udmattet efter en række interviews, promoarbejde og en ny tur i det store hamsterhjul, der sættes i gang, når et nyt album udkommer. Jeg selv sidder i min lejlighed en smule groggy efter et par dage med syge børn, der har kastet op på skift. I den forstand passer det fint for os begge to med en samtale om at tage en dag ad gangen og fejre de små sejre – som at skifte lagen på sengen eller fylde opvaskemaskinen.

Fredag den 12. november udkommer Barnetts nye, tredje soloalbum Things Take Time, Take Time, der er kommet til efter en tumultarisk periode med naturkatastrofer, COVID-19, et brud fra et langvarigt forhold og en mat periode efter en intens turné.

Hvordan er det så at skulle i gang igen?

– Det er altid spændende, og jeg glæder mig, men samtidig er jeg lidt skræmt over det. Når man har arbejdet med noget så meget og intenst, og det har fyldt en stor del af ens liv, er det dejligt at skulle dele det med resten af verden, selvom man også gruer lidt for modtagelsen.

I pressematerialet bliver albummet kaldt for ”en ny begyndelse” og ”et nyt kapitel”. Hvordan skal det forstås?

– Hvert eneste album er jo et nyt kapitel. Jeg ser alle udgivelserne som et samlet, stort maleri, men hvert album er også et dokument over en bestemt tid og et bestemt udsyn.

Alligevel er noget anderledes, for denne gang har du ikke dit band med, men kun Stella Mozgawa på trommer, diverse instrumenter og som producer. Hvad var tanken bag dette?

– Vi arbejdede sammen med albummet Lotta Sea Lice, som jeg lavede med Kurt Vile. Ved et tilfælde var vi begge isoleret i Melbourne under lockdown, så det var en gylden mulighed for at samarbejde igen. Hun er en fantastisk musiker og utrolig producer.

Hvordan i forhold til de nye sange – passer de bedre uden for bandsammenhæng?

– Det vil jeg ikke sige. De kan blive spillet i alle formationer – band, duo, med symfoniorkester og så videre. På det tidspunkt følte jeg, at det var dette set up, der skulle til. Der kom en anden energi. Men når jeg skal turnere med albummet, tager jeg bandet med igen. Det bliver dejligt!

Rae Street

Første single fra albummet er ”Rae Street”, hvor Courtney Barnett fortæller, om en dag, hvor hun ikke laver meget andet end at flytte en stol hen til vinduet og observere, hvad der sker på gaden. Omkvædet lyder ”Time is money and money is no man’s Friend”.

Er der en dybere mening med det?

– Nej, egentlig ikke. Det er en talemåde, jeg husker fra jeg var barn, og den passede bare godt ind. Den udløser forskellige fortolkninger og betydninger – specielt det sidste år, hvor verden er vendt op og ned, også i forhold til økonomi, dagsrytmer og andet. Det er en god catchline.

Et sted i sangen, jeg også holder af, er hvor du synger: “Until we see some change / I might change my sheets today”. Jeg tænkte på de linjer i går, fordi jeg var så udmattet, at jeg følte det som et stort skridt frem, da jeg tog mig sammen til at fylde opvaskemaskinen og sætte den i gang.

– Ha ha – det er smukt! Det er også det, der er meningen. At opdage de små skridt frem, vi tager hver dag og fejre dem.

Jeg kan godt lige den måde, du synger verset på. Det er som om, du med vilje rammer lige under tonen og tvinger stemmen op. Lidt som Bob Dylan på “One Of Us Must Know (Sooner Or Later)”

– Ha ha – det er rigtigt. Cool. Det er ikke med vilje, det skete bare. Jeg synger altid uden de store tanker om teknik og fraseringer. Når tonen er lidt højere end mit stemmeleje, sker den slags. Det er en sjov udfordring at presse stemmen lidt, og jeg kunne lide denne melodi så meget, at jeg ikke ville ændre den.

Artiklen fortsætter under videoen

Anden single fra albummet er “Write a List of Things to Look Forward to”. En sang, der efter sigende er inspireret af en intervention, der blev lavet, efter Barnett havde brugt lige lovligt mange dage alene i lejligheden uden at foretage sig noget.

– Teksten er mørk i forhold til omverdenen, men den handler også om alle de ting, man bør være taknemmelig for. At finde balancen mellem de to sider af livet. At finde et fokus på de gode og spændende ting. Dermed ikke sagt at man skal ignorere mørket, men man skal finde en god balance. Her er det en god øvelse at skrive de gode ting ned, for så føles de mere ægte.

Artiklen fortsætter under videoen

Tre år – og en anden verden

Vi talte sammen for tre år siden, og det føles nærmest som en anden verden, vi levede i, fordi der er sket så meget siden. En af de værste ting er de forfærdelige skovbrande i Australien. Hvordan påvirkede det dig?

– Det var så forfærdeligt at se bekendte miste deres hjem og se så meget natur blive ødelagt og dyr omkomme eller miste deres naturlige græsgange. Man bliver bekymret for fremtiden.

Samtidig er det også som om, at der kom en ny bevidsthed med Greta Thunberg. Egentlig lidt pudsigt, at det altid kommer fra børn og unge og ikke så meget voksne.

– Ja, det er mærkeligt. Jeg ved ikke helt hvorfor.

Så kom pandemien, og for en aktiv musiker, der er vant til at rejse om møde mennesker, må det have været særligt udfordrende.

– Helt bestemt. Det tog tid at vænne sig til. Jeg blev så også bevidst om ikke at tage noget for givet. En gang imellem blev jeg pludselig kreativ og begyndte blandt andet at male. På andre tidspunkter kunne jeg slet ikke lave noget i flere uger. Til sidst fandt jeg ud af at lægge det hele lidt i skema og forsøge bevidst at være kreativ – selv hvis der ikke kom noget ud af det.

Noget jeg ved du holder af er at lave coverversioner af andres musik. Senest Velvet Undergrounds ”I’ll Be Your Mirror”.

– Det var en god oplevelse. De har altid været en inspiration for mig. Når jeg sætter Velvet Underground på, sætter det altid en masse i gang indeni. Det er egentlig ikke fordi, jeg har brug for at lave covers, men jeg synes, det er en dejlig måde at fejre de sange, der betyder noget særligt.

Artiklen fortsætter under videoen

En af mine favoritter af dine covers er Lemonheads’ ”Being Around”, som jeg tydeligt husker fra min efterskole, hvor den blev spillet en del.

– Jeg elsker den sang! Teksten er både sjov og tankevækkende. Den virker simpel, men har så meget mere i sig.

Artiklen fortsætter under videoen

Er der et nyt band, du lige nu kan anbefale?

Hmm, der er så mange. Måske Hand Habits (amerikansk indierockprojekt alias sanger, sangskriver og guitarist Meg Duffy, der blandt andet har spillet med The War on Drugs, Weyes Blood og Kevin Morby, red.). Det hører jeg meget lige nu.

Hvad skal der ske i den nærmeste fremtid?

– Nu skal albummet ud, og jeg skal i gang med at turnere igen. Ellers ikke så meget – måske skal jeg male lidt.

Kommer I til Europa?

– Ja – det gør vi næste år. Det er ikke annonceret endnu, da det hele lige skal på plads, men vi kommer.

Det glæder vi os til. Tak for din tid og held og lykke med det hele!

– I lige måde!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA