x

Arctic Monkeys – Ørkenkuller og fanflugt

Arctic Monkeys – Ørkenkuller og fanflugt

Arctic Monkeys går på deres nye album "Humbug" efter mere kunst og kant. Læs her, hvorfor Sheffield-drengene fandt det nødvendigt at tage helt til Mojave-ørkenen med Queens Of The Stone Age-frontmand Josh Homme for at begrave lysten til letkøbte radiohits.

– Vi mister nogle fans på den her plade, men jeg tror også, at vi vinder nogle nye, snøvler forsanger Alex Turner, mens han, til de ellers storsmilende label-dullers store fortrydelse, bunder endnu en velvoksen pint på udendørsterrassen. Interviewet finder sted på en trendy pub nær King’s Cross Underground Station i London, og lidt efter lidt er det gået op for pladeselskabets pressepiger, at de nok ikke skulle have givet fri bar til et band med en gennemsnitsalder på 23 år, når dagens ”to do”-liste er spækket med nysgerrige journalister.

Vi er sidst på eftermiddagen, solen står lavt hen over millionbyens slidte tage, og Turners rødsprængte øjne, og mere eller mindre usammenhængende tale, vidner om, at han ikke har holdt igen med de gyldne dråber i løbet af dagen. Adskillige gange ender sætningerne i et skuldertræk, fordi han tilsyneladende har glemt, hvad spørgsmålet handlede om. Så er der mere at hente hos den korpulente trommeslager Matt Helders, der bærer en brandert bedre end sin afpillede bandbror.

– Det er ikke fordi, vi ikke vil lave hits, og det er klart, at vi gerne vil i radioen – om ikke andet, så for at komme med et alternativ til alt det lort, der bliver spillet på kanalerne for tiden. Men de nye numre kræver nok mere af lytteren end tidligere. Vi føler i hvert fald, at Humbug har mere dybde end vores to forrige album, og derfor er den ikke så hit-båren, som publikum måske er vant til fra os, siger Matt Helders, mens Alex Turner tager tilløb til at supplere:

– At miste fans er ikke noget, der skræmmer os. Det er på tide med noget sofistikeret musik, som rockpublikummet kan samles om, og det føler jeg, at vi giver dem med de her sange. Selv om vores plade stadig kan høres som et popalbum, så har det en ekstra dimension, som folk måske ikke forventer, siger Alex Turner.

Isolation blev til inspiration
Humbug er blandt andet optaget i studiet Rancho De La Luna i Josh Hommes fødeby Joshua Tree, Californien. Tidligere har navne som Kyuss, Eagles Of Death Metal og selvfølgelig Queens Of The Stone Age indspillet i huset, der ligger i Mojave-ørkenen, og hvor det ikke er unormalt, at temperaturen bliver op til 50 varmegrader.

Hvad overbeviste jer om, at I skulle indspille albummet i ørkenen?
– Vi gav Josh Homme en demo af vores nye numre. Han blev meget begejstret over materialet og forlangte nærmest, at vi skulle komme ud til ham og indspille i ørkenen. Det var en mulighed, vi ikke kunne sige nej til, fortæller Alex Turner, mens han fisker endnu en cigaret op af den krøllede Marlboro-pakke.

– Der var en hel speciel atmosfære derude. Det var ikke som noget, jeg har oplevet før. Der var ingen af os, der troede, at det ville påvirke os synderligt, men det gjorde det. Der er absolut intet at lave derude, så det eneste, vi kunne foretage os, var at indspille musik. Det betød også, at alle i bandet blev meget mere involveret i indspilningsprocessen, for vi sad i det samme rum hele tiden, siger Matt, men bliver afbrudt af en nu ivrigt deltagende Turner. Måske finder han pludselig samtalen interessant, men kynikeren vil nok anføre, at den nyvundne opblomstring i selskabet hænger mere sammen med den friske fadbamse, der netop er blevet placeret foran ham.

– Vi var ret kække og smarte at høre på, før vi ankom til studiet. Men da vi endelig sad der, skyllede der først en følelse af isolation ind over os, og derefter kom inspirationen. På den måde blev opholdet ret frugtbart. Alt var åbent, og der var ingen fra pladeselskabet, der kiggede os over skulderen, så det var utroligt givende, fastslår Alex, der nu kan fremvise et imponerende skumskæg efter af have nippet til øllen.

Hvordan var det at arbejde sammen med Josh Homme?
– Det var fantastisk. Allerede inden, vi kom til studiet, var vi enige om, hvordan vi gerne ville have albummet til at lyde. Aftalen var, at vi skulle efterlade alt hjemme i England, så det eneste, vi havde med, var en enkelt guitar. Det kastede os også ud på dybt vand, hvor vi måtte prøve os frem og eksperimentere meget mere, når det gjaldt vores sound, siger Matt Helders.

Vi mangler nye mål
Gennem interviewet bliver det klart, at Arctic Monkeys på den ene side ikke har ønsket at fortsætte i samme spor som bandets to tidligere album, men heller ikke er parate til at give afkald på deres enorme popularitet, som fortrinsvis er forankret i England. Bandets andet album "Favourite Worst Nightmare" fra 2007 solgte 100.000 færre eksemplarer end debuten "Whatever People Say I Am, That's What I'm Not" fra 2006, men den nedadgående salgskurve har tilsyneladende ikke indvirkning på postpunkerne fra det nordlige England. Tværtimod.

– Musik må gerne være provokerende og udfordrende. Nogle gange har man som lytter ikke noget valg, for musikken hensætter dig bare til en speciel følelse eller humør. Det er det, vi har forsøgt at ramme med den her plade gennem vores arbejde med harmonier og melodilinjer. Men vi lyder stadig som Arctic Monkeys, forsikrer Alex Turner, men afslører samtidig et paradoks i bandets popularitet.

Når man som Arctic Monkeys er blevet katapulteret til stjernestatus og berømmelse med en hype og hastighed, der vel kun overgås af landsmændene i Oasis, kan livet som musiker og kunstner hurtigt blive en trivialitet. Noget, som Arctic Monkeys efter kun syv år som band allerede kæmper mod.

– Vi mangler nogle flere mål, men lige nu ved vi ikke, hvad de skal være. Vi har allerede nået en masse, men det er vigtigt for os at finde noget at stile efter hele tiden. Og så skal vi bare blive ved med at finde motivationen til det, vi laver – rejse verden rundt, spille koncerter og lave gode sange, siger Turner med en træt mine, der ikke afslører om det er alkoholen eller tanken, der keder ham.

I har været rockstjerner, siden I var teenagere. Er det noget, I vil anbefale til andre?
– Tja, jeg tror ikke, jeg ville kunne finde noget, der var sjovere at lave i min alder. Det har været en god mulighed for at beskæftige mig med det, som jeg elsker – nemlig musik. Og så føler jeg mig virkelig privilegeret, fordi vi rejser så meget. Vi når at se verden, inden vi får kone, børn og andre forpligtelser, siger Matt Helders med et skævt smil på læben.

– Bagsiden er, at vi ikke har fået en uddannelse, men jeg ville ikke bytte mit liv for noget andet lige nu, siger Alex Turner og flotter sig afsluttende med en dybsindig tanke og en dør på klem til de læreanstalter, der i fremtiden måtte være interesseret i forsangeren som elev.

– Jeg er stor fan af læring og af at tilegne mig nye færdigheder og sådan noget…

”Det er på tide med noget sofistikeret musik, som rockpublikummet kan samles om, og det føler jeg, at vi giver dem med de her sange.”
     Alex Turner

Fakta:

Matt Helders er interesseret i design og arkitektur. ”Jeg har ikke selv udrettet så meget inden for det felt, men tøjdesign, grafik og byggekunst er noget af det, jeg synes er spændende.”

Han er også glad for boksning og dyrker det selv. Dog deltager han ikke i rigtige kampe, hvor der bliver slået til.

Alex Turner interesserer sig kun for at lave musik, men er på det seneste også begyndt at læse bøger. ”Det er en god måde at fordrive rejsetiden på.”

To sange, Alex Turner og Matt Helders gerne ville have skrevet:

Nick Cave And The Bad Seeds: Little Empty Boat

Jimmie Rodgers: The Lovers

Dem ville Arctic Monkeys gerne invitere på middag, hvis det var muligt:

Jimi Hendrix

Dudley Moore (engelsk komiker)

Beyoncé

































Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA