x

Kings Of Convenience - Uafhængighed er en illusion

Kings Of Convenience - Uafhængighed er en illusion

Erlend Øye og Eirik Glambek Bøe er tilbage med deres første album siden 2004. Sammen gør de op med de frihedsværdier, som har dannet grundlag for vestlig kultur i mere end 200 år på deres "Declaration Of Dependence". GAFFA har talt med Eirik Glambek Bøe, den ene halvdel af den genforenede, rent akustiske Bergen-duo.

Hvornår skrev I jeres tredje album?
- For cirka tre år siden begyndte vi at skrive sangene. Det har taget ret lang tid at fuldføre det, og grunden er, at vi er meget perfektionistiske som sangskrivere. Der kan sagtens gå tre år, fra vi skriver et vers, til vi har den færdige sang. Og i tillæg til det, så tager det utroligt lang tid at indspille sangene.

Hvorfor?
- Vi vil gerne lave komplette live-takes, hvor Erlend og jeg sidder med hver vores guitar og synger. Det tager mange forsøg, ofte op til 15-20 gange at indspille sange, som både er musikalsk/teknisk perfekte, og som har et rigtigt mood og indlevelse. På et tidspunkt kom det så langt ud, at vi var løbet tør for inspiration i vores studie i Bergen. At vi måtte forsætte indspilningerne i Italien. Så derfor tog vi til Reggio. Det er et parmesan-distrikt, som ligger en times kørsel fra Bologna, in the middle of nowhere, og vi indspillede i et hus, som i 300 år blev brugt til at lagre parmesan-oste, men som er bygget om til et studie.

Hvordan foregår sangskrivningen? Sidder I over for hinanden med hver jeres guitar?
- I de ti år vi har udgivet musik sammen, så har vi sjældent boet i samme by, så vi sidder ikke sammen. Vi skriver begge to sange og præsenterer sangene for hinanden. Vi bruger hinanden som feedbackinstanser til dele af arrangementerne, og det passer nok med, at bidrager med cirka 20 procent på hverandres sange.

Hvad har du lavet i den tid, hvor Erlend Øye har arbejdet på sine soloprojekter og The Whitest Boy Alive?
- Den har jeg brugt på at lave "Declaration Of Dependence". Der har været perioder, hvor jeg har følt, at Kings Of Convenience var mig, og at Erlend kom ind og var med af og til. Ved siden af det har jeg brugt meget tid på min akademiske karriere (Bøe har en kandidatgrad i psykologi og en overbygning i arkitekturpsykologi; læren om, hvordan de fysiske omgivelser påvirker den menneskelige psyke, red.).

Har det haft nogen betydning for musikken?
- Jeg er nok blevet mere analytisk og lidt mere bevidst om, hvordan jeg præsentere et budskab. Men jeg håber ikke, det har haft betydning for albummet. Jeg kan ikke forestille mig noget mere trist end at lytte til en akademisk plade.

Fra Berlin til Bergen
Hvordan har du haft det med, at Erlend Øye har arbejdet med sine egne projekter og The Whitest Boy Alive. Har han været Kings Of Convenience utro i Berlin?
- Ja, i en hvis udstrækning. Da jeg kom på titlen "Declaration Of Dependence", så var det blandt andet en reference til, at Erlend har været - du kan godt sige - utro. Da vi lavede Kings Of Convenience, var det et projekt, som vi begge bidrog til lige meget og begge dedikerede os 100 procent til. Men med tiden blev dedikationen måske 90 procent, 80, 40 - og på et tidspunkt følte jeg, at han var nede på 10 procent. Titlen betyder, at vi har en fælles forpligtelse.

Er Erlend Øye så 100 procent tilbage og med på den idé?
- Ja, han er med på titlen. Erlend er flyttet tilbage til Bergen efter at have boet i Berlin i fem år.

Hvad betyder Bergen for Kings Of Convenience?
- Jeg har det fortsat sådan, at Bergen føles som et meget isoleret sted, at musikindustrien føles meget fjern her. Man tænker ikke på, hvordan man kan få verden til at lide, hvad man spiller. Man tænker på, hvad man godt selv kan lide. Musikken er meget lidt trendtypisk. Bands i Bergen holder fast i de mærkværdigste musikgenrer.

Hvad betyder det for jer?
- Det betyder jo, at det er et værk, vi har lavet for vores eget skyld.

Hvad henviser titlen "Declaration Of Dependence" til ud over, at I arbejder sammen igen?
- Det har selvfølgelig en politisk betydning. Idéen om uafhængighed (titlen er et spinoff på Den Amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776, red.) som er 250 år gammel. Vi er kommet til et sted i historien, hvor vi burde begynde at indregne, at vi afhænger af hinanden i en verden med kriser og klimaproblemer. Vi har nogle forestillinger om uafhængighed, som på mange måder er en illusion. Declaration Of Dependence er en måde at hylde afhængighed og ansvarlighed. Det har også noget med alder at gøre. Jeg er 33 år gammel, og jeg har endelig indrømmet for mig selv, at jeg faktisk ikke har det bedre, når jeg er alene.

Hvis du skulle opsummere temaerne på jeres plade: Det er som regel små historier om kærlighed og venskab. Hvad handler jeres nye sange om?
- Jeg føler, at det er vigtigt, at enhver sang kan tolkes på mange forskellige måder. For mig er det en regel, at der altid skal være en dobbeltbund i en historie. Det skal altid kunne handle om Erlend og mig selv, eller min kæreste og jeg. Det skal have en betydning, som skal kunne gælde generelt. Alt handler jo om relationer, men der er ingen kærlighedssange på albummet, som er naive og eksempelvis går "I love you/you don't love me/now my heart is broken".

Dogme 2001
Har I musikalske dogmer, nu I arbejder med de samme akustiske elementer på alle jeres albums? NME udråbte jeres stil til at lægge grund til en hel scene under banneret New Acoustic Movement.
- Lars von Triers dogme 95 inden for musikken! Det var den samme tankegang, vi havde med vores første album "Quiet Is The New Loud". Vi fokuserede på tekst, melodier og enkelhed, hvor vi udelukkende måtte spille akustiske instrumenter, og siden er vi gået endnu længere med at kræve, at sangene skal kunne spilles af os to og indspilles i et live-take. En sang bliver mere interessant, hvis den ikke er helt perfekt, men har noget af øjeblikkets ufuldendthed i sig. Ethvert nummer skal være et historisk dokument, en optagelse af noget, som skete i rummet lige dér.

Hvordan bliver man ved med at forandre sig fra plade til plade, når man arbejder med sådanne dogmer?
- Vi har ikke prøvet at forandre os. Men vi har levet længere, oplevet ting, som vi ikke havde for fem år siden, og skrevet sange som vi ikke kunne have skrevet for fem år siden. Alle sangene repræsenteret en modningsproces, en personlig udvikling, som genspejler sig i vores sange. Vi føler, at det er en type biografisk musik, som udvikler sig i og med, at vi udvikler os i livet. Vi har aldrig haft en trang til at forny os eller pludselig lave et elektronisk danseband. Vi har aldrig haft de fristelser, men det handler også om, at vi har haft vores sideprojekter som udløb for andre genrer på andre musikalske arenaer.

Hvem har inspireret jer musikalsk til at starte med? Simon & Garfunkel er I blevet sammenlignet med flere steder?
- Egentlig ikke Simon & Garfunkel. Jeg startede med Beatles og gik igennem en masse perioder. Fra Wham og A-ha i 80'erne. I 90'erne var det indie-guitardrevet musik. Jeg hørte også hiphop og havde en periode, hvor jeg kun hørte elektronisk musik. Men så forsøgte jeg at spille bossanova på guitar efter at have hørt Gilberto/Getz' "Live In Carnagie Hall". Det var en stor oplevelse, at man kan opnå så meget med så enkle midler.

"Declaration Of Dependence" udkommer den 5. oktober. Samme dag giver Kings Of Convenience koncert på Train i Århus og den 6. oktober på Vega i København.


Venskab
- Vi blev faktisk venner, da vi begyndte at lave musik sammen. Vi var 15 år gamle, men vi var meget forskellige allerede dengang. Jeg havde fået en guitar og begyndte at lære mig nogle akkorder. Det samme havde Erlend. Og vi var begge to nye i klassen. Så det var meget naturligt, at en dag kom han hjem til mig med sin guitar. Skal vi spille guitar?, sagde han. Musikken har altid været udgangspunktet. Desuden er han min tennismakker. Og så spiller vi skak. Guitar, tennis og skak. Vi har tre arenaer, hvor vi konkurrerer mod hinanden.

Det, du ikke vidste om Kings Of Convenience
- I tidligere interviews har Erlend Øye og Eirik Glambek Bøe fortalt flere løgnehistorier om, hvordan de mødtes. Blandt andet at de traf hinanden til en geografikonkurrence som ti-årige, og at de mødtes på den norske ambassade i Pakistan.

- Eiriks kæreste, Ina Grung, er pigen, som er med på coverne til "Quiet Is The New Loud" og "Riot On An Empty Street".

- Kings Of Convenience har fået sit navn efter simpliciteten i melodierne, og fordi det var mere belejligt bare at have et band med to akustiske guitarer.

- Det tog cirka 600 timer at indspille "Riot On An Empty Street". Alligevel blev de aldrig færdige med titelnummeret, som i stedet er med på "Declaration Of Dependence".

- Erlend har hævdet, at Ina Grung er en del af bandet, men at Eirik bliver distraheret af kæresten, så han ikke kan koncentrere sig om musikken - og at Eiriks to år uden kæreste, inden han mødte Ina, var de mest kreative i hans liv og skabte grundlaget for Kings Of Convenience.


Diskografi:

Kings Of Convenience
Quiet Is The New Loud - 2001
Versus (remixes) - 2002
Riot On An Empty Street - 2004
Declaration Of Dependence - 2009

Erlend Øye Solo
Unrest - 2003

The Whitest Boy Alive
Dreams - 2006
Rules - 2009

Eirik Glambek Bøe spiller desuden i den norske trio Kommode.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA