x

Eurosonic: Hot List

Eurosonic: Hot List

Flere end 110 navne spillede en ca. tre kvarters showcase på Eurosonic-festivallen i Groningen i denne weekend. GAFFA.dk's udsendte har vendt sine egne oplevelser med den øvrige internationale presse og sammensat flg. hot-liste.

T. Raumschmiere (D)
Aldrig har et enmands electronica-projekt sparket så meget røv på scenen. Stilen er forvrænget, punket electro uden kompromisser, og Marco Haas formidler den ved at kaste med både sig selv og sine keyboards. Vildskaben var ikke kun til ære for branchefolkene: Førstehåndsvidner kan berette om tilsvarende oplevelser fra i fjor på Berlin Love Parade, Amsterdam Dance event (se omtale) og hjemlige Stengade 30 så sent som 2. juledag...

Raumschmieres hollandske promotor fortalte GAFFA.dk, at der arbejdes på et udbygget livesæt med trommeslager og andre musikere. Maas forventer at have det klar til sommer, og han må regnes som et oplagt Roskilde-navn.

Minus (ISL)
Hvis man føler sig fristet af oventående omtale, men er mere til tråd end techno, da er islandske Minus nok lige sagen. Forsanger Krummi har nemlig samme evne til at få sin vildskab til at smitte af på publikum, og lyden af Minus får nu-metal til at lyde som noget poleret pop. GAFFA.dk mødte drengene i Reykjavik i 2001, de har allerede spillet på Roskilde og har for nylig skrevet kontrakt med Sony på europæisk niveau.

Franz Ferdinand (UK)
Havde en klar hype-fordel ved at spille samme uge, som de pryder forsiden på NME (Forsidetekst: THIS BAND WILL CHANGE YOUR LIFE(!)) og høstede dermed prisen for festivalens længste publikumskø. Så britiske, at det næsten gør ondt og kan anbefales hvis man:
– Fortsat jævnligt lytter til Talking Heads, ELLER:
– For nylig er faldet for The Libertines (men konkluderede, at det var for tynd en kop te), ELLER
– bare elsker alt, som er engelsk.

The Frames (IRL)
Ethvert irsk rockband har en hundredårig musiktradition at leve op, og The Frames løfter arven godt. Deres fjerde album "For The Birds" er produceret af Steve Albini (Nirvana: "In Utero" og mange andre), men bandet er faktisk atypisk for Albini-lyd: Afdæmpet folk-inspireret rock, som indimellen rejser sig til et brøl.

Ralph Myerz & Jack Herren Band (N)
Velkendte for en del danskere efter koncerter på Spot (2003) og Roskilde Festivaller (2002). Deres lyd – og sceneopstilling – er dubby effekter bagest v/dj og programmør Erlend Sellevold + bassist og forrest: Hårde, funky beats forrest v/trommeslager Thomas Lonnheim og percussionist Tarjei Ström.
Norsk electronica har fortsat magien intakt. Ved koncertens begyndelse var der ikke mere end 10 publikummer, men alle nytilkomne blev straks indfanget af den gode stemning, som strømmede fra scenen, og Sellevold & co. kunne spille ektranummer for mer' end 50 sæt dansende fødder...

Under Byen (DK, billedet)
Tag ikke vores patriotriske ord for det, men f.eks. Martin Elbourne, musikchef på Glastonbury Festival, blot en af de udenlandske promotors, som talte varmt om koncerten. Hvis Kaizers Orchestra kan have pan-europæisk succes på deres skandinaviske modersmål, hvorfor så ikke Under Byen?

Soundtrack Of Our Lives (S)
Neopsykedelisk Göteborg-band (ofte forkortet til TSOOL), som allerede har spillet en del i Danmark (Roskilde i 1997). Musikken er klart guitarorienteriet, men mere grænsesøgende og eksperimenterende, end den høres mest. Deres store liveerfaring som support for f.eks. The Cardigans og Oasis skinnede igennem i Groningen og gav billedet af et band på kanten af internationalt gennembrud.

Ilene Barnes (F)
Musikalske baggrunde bliver sjældent mere multietniske end Ilene Barnes': Født i Detroit, opvokset i Barbados og Jamaica, nu bosat i Frankrig. Musik og sceneoptræden blander sensuel nærvær med musikalsk tæft og håndværk. Barnes er blevet beskrevet som Nina Simone møde Ben Harper, og har samarbejdet med blandt andre saxofonisten og dj'en Jerome Badini.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA