x

Raveonettes - med verden som legeplads

Raveonettes - med verden som legeplads

Køen uden for det, efter Londonsk målestok, lille spillested summer af forventning. Det første, man lægger mærke til, er at der bliver talt en del forskellige sprog. Af naturlige årsager er engelsk selvfølgelig dominerende, men det føles helt naturligt at høre andre sprog blandet ind i samtalerne. Også dansk. Og det er helt naturligt, at blandingen af mennesker er noget nær total, også når man tænker på alder, køn og påklædning. Der er ingen tvivl om, at Raveonettes spænder vidt demografisk, og har verden som legeplads. Man føler sig næsten lidt stolt over at være dansker.

Johan er egentlig københavner, men har boet i London de sidste fire år. Han har fulgt Sune Rose Wagner siden de første spæde skridt i Psyched up Janis, og har glædet sig, til Raveonettes indfinder sig på hans hjemmebane. Det er ikke hver dag, man finder sine danske favoritter i London. Når folk omkring os hører, at vi er danskere, og ikke mindst, når de fanger, at man lige har set dem i Vega i København, blander de sig i samtalen om hvilke numre man håber på bliver spillet til aftenens koncert.

Der er franskmænd, irere, englændere, danskere og sågar New Zealændere (undskyld til Lori, for at jeg kom til at spørge hende om hun var fra Australien. Det er åbenbart ikke okay!), og alle har en eller anden form for forhold til Raveonettes fra lille Danmark. Det virker, som om de fleste kan huske, hvor de har hørt dem første gang. Én fordi hun en kort periode havde en dansk kæreste, én fordi han læste om dem for lang tid siden i Kerrang!, og én fordi han en hvileløs nat sad og surfede musik på nettet, og aldrig rigtigt kom videre, da han ramte Rave'erne.

Vi bliver lukket ind i et råt udseende rum med barer i hver side, hvor de serverer kold Tuborg og Carlsberg. Det kan jo næsten ikke blive mere dansk. Taget er ved at løfte sig, da Sune og Sharin indtager scenen. Lyden er hård, og diskanten bliver næsten for skærende på grund af lydtrykket. Men man kan mærke musikken helt ind i knoglerne. De leverer. De leverer i dén grad. Og der er generel tilfredshed, da "That Great Love Sound" har rundet en en supercool koncert af.

Udenfor, i den bidende kulde, møder man nogen af de samme mennesker, som man har snakket med før koncerten. Alle er glade og alle synes, at det har været en fed oplevelse. Et par stykker har været til deres første Raveonettes-koncert, men overvægten har set dem før. Der er enighed om, at det var en god koncert, og de meget koncertgående publikummer mener da også, at Sune og Sharin ligger i den absolut bedre ende blandt live-bands.

Eneste undren der er at spore, er at man har været til Raveonettes koncert den 18. december, og de vælger ikke at spille et eneste lille bitte julenummer (ikke mindst når man ved at Sune er galoperende jule-nuts). Som Marc fra London siger: "I have at least five christmas songs by Raveonettes and it is beyond me why they didn't play at least one of them?", men som Daz, også London'er, bemærker: "Maybe christmas just isn't that big in Denmark".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA