x

Ghost Society er lystbetonet støjrock

Ghost Society er lystbetonet støjrock

En ny konstellation har arbejdet intenst i studiemørket for nu endelig at komme frem i lyset som en helstøbt gruppe med velkendte ansigter blandt medlemmerne. Tobias Wilner (Blue Foundation), Sara Savery (People Press Play), Lasse Herbst (Choir of Young Believers) og Frederik Sølberg (tidligere guitarist i Lake Placid) udgør tilsammen det nydannede band Ghost Society, der kombinerer støjende guitarer, synth-flader og mørke tekster.

GAFFAs udsendte skribent mødte de fire hårdtarbejdende musikere en kølig formiddag i gruppens studie på Amager, hvor vi hører musikken på det kommende album "The Back Of His Hands, Then The Palms", der udkommer den 25. januar. Med alle placeret rundt om et bord i studiet udstyret med en kop nescafe fortæller sangerinden Sara Savery historien om, hvordan samarbejdet begyndte for de fire:

- Tobias og jeg har lavet numre sammen før, og jeg har blandt andet været med på hans Bichi-plade. Lasse og Tobias har spillet sammen i Blue Foundation, og Frederik og Lasse har også begge spillet i Lake Placid, så på den måde er vi alle flettet ind. Det her projekt startede med, at Tobias og jeg skrev nogle sange sammen i Barcelona for to år siden, og fandt ud af, at det var sjovt at lave musik sammen.

I har alle jeres respektive bands ved siden af. Er det rigtigt at kalde det et sideprojekt?

Sara: - Altså sideprojekt er en lidt en underlig betegnelse, for det lyder som noget, man har gjort for sjov. Jeg tænker ikke i hovedprojekter og sideprojekter, men jeg tror til gengæld, at der er mange musikere, der er involverede i flere projekter som os, som man meget op i. Ghost Society er ikke et sideprojekt, understreger sangerinden.

Lysten til at larme
De fire musikere i den spøgende forsamling har fundet en fælles kærlighed for den afart af støjpop/rock-genren, der også bliver kaldt "shoegaze", da det var skoene, som musikerne i denne genre mest kiggede på, mens de spillede deres numre. Der bliver taget fra 80'ernes og 90'ernes koryfæer i denne genre, men Ghost Society kombinerer også de larmende guitarer med nye elementer.

Trommeslageren Lasse Herbst, der som nævnt også er med i Choir Of Young Believers, lægger ligesom de andre rundt om bordet vægt på, at det har været lysten til at prøve noget andet, der har drevet værket:

- For mig har det her været noget om at lave noget musik, som jeg ikke har prøvet at lave før. Jeg har altid hørt hele shoegazer-genren og støjrocken, men jeg har aldrig rigtig spillet det. For mig er det nyt at spille det, så jeg har ikke noget musikalsk erfaringsgrundlag for at kunne spille netop denne genre. Men der har helt klart været en lyst til at spille det, og det er mange år siden, at den genre har været populær.

Sara: - Nu er det jo ikke bare shoegaze, som vi spiller.

Frederik: - Jeg har også lyttet meget til støjrock som Sonic Youth og My Bloody Valentine, men jeg har aldrig selv spillet den form for musik. I Lake Placid får jeg ikke lov til at larme så meget, som jeg gør her. Så det er også noget om at prøve at udleve noget, som jeg altid har haft lyst til at gøre. Og min funktion i det her band er indtil videre i hvert fald at være rendyrket støjguitarist. Vi kender alle sammen referencerne og universet, men det er en ny konstellation, og der er noget befriende i at spille det for første gang.

Tobias: - Jeg har altid været helt vild med både hiphop som Wu-Tang Clan og støjrock som My Bloody Valentine på samme tid, men jeg ser det ikke som en naturlig udvikling fra, hvor jeg kommer fra med Blue Foundation. Dette er det første band, som jeg er med i, hvor jeg for eksempel ikke har vetoret. Det er enormt spændende, for lyden bliver unik med de her fire mennesker, end det har været oppe i mit hoved. Jeg tror stadig, at jeg har brug for det andet, hvor jeg har total vetoret. Det minder mig om, da jeg var 18 år, og vi stod og eksperimenterede med støj.

Frederik: - Det var faneme et godt band, Polytone. Jeg kunne virkelig godt lide det.

Hvorfor skal støjrocken frem nu igen?


Tobias: - Det gode støjrock viser én noget nyt også den tyvende gang, fordi der er så mange lag i det. Det kan selvfølgelig også forekomme i andre genrer, men der er meget popmusik, hvor man har hørt det hele den første gang. Der er et nyt lag, som man kan høre i musikken også tyvende gang.

Mere end en isoleret genre

Lysten til at citere støjrocken har tydeligvis været der for medlemmer Ghost Society, men det er ifølge Sara Savery ikke bare for at genoplive en gammel genre og gøre den populær. Sangerinden nævner nogle af de elementer, som bandet har tilføjet til genre for at skabe deres egen lyd:

- Det er ikke fordi, at vi har valgt genren på den måde. Det er ikke alt sammen et bevidst valg, for det har været meget lystbetonet, og vi er ligesom gået ind i et rum og lukket dørene og gjort det, som vi har haft lyst til. Det er meget på den måde, at vi har skabt det, og selvfølgelig går det hen og refererer til en masse ting, som man godt kan lide, men jeg synes også, at der er en masse andre ting i det end støjrock og shoegaze. Der er en masse synth-flader og poppede melodier, som er inde over støjrocken. Desuden har vi gjort meget for, at vokalen samtidig også er ret tydelig i lydbilledet, hvilket også bryder lidt med genren.

Der kommer mere fokus på teksterne på den måde, og I fortæller også i jeres pressemeddelelse, at albummet er udformet som en novellesamling. Hvordan skal man forstå det?

Tobias: - En novelle beskriver en tilstand, der bliver lavet om, og hvor der så er en ny orden bagefter. Sådan mener jeg også, at mange af vores tekster er udformede. Det er en beskrivelse af en tilstand, hvorefter der kommer en form for opbrud, som skiller den gamle orden fra en ny orden. Så mange af sangene er en beskrivelse af den gamle orden set ud fra et nyt perspektiv, hvor man ligesom kan skue tilbage og se, at man er kommet til et nyt sted. Derfor mener jeg, at det forskelligt fra digtet, som mere beskriver en tilstand ligeud, uden man nødvendigvis er kommet videre.

Fortidens spøgelser
Musikken beskriver et mørkt univers, som ofte bliver beskrevet. Der er folk, som snitter i sig selv, og der er generelt en masse mørke temaer. Hvad skal man som lytter gøre med jeres musik?

Sara: - Man skal i hvert fald ikke snitte i sig selv, det har vi selv gjort, og det skal man ikke gøre. Men jeg håber da, at folk bliver bevægede, ligesom jeg selv kan blive bevæget, når jeg hører noget musik. Hvis man sætter sig ned og lytter til teksterne, kan man i hvert fald få en temmelig stor oplevelse ud af det.

Tobias: - Jeg kan godt lide, når kunstneren har udlevet noget af den mørke side for mig, så jeg ikke selv behøver at gøre det. Jeg er også dybt fascineret af sådan nogle amerikanske folk-sangere, som har dukket sig halvt ihjel og skudt sig med heroin, for de har ligesom udlevet djævelen for en. Det er sådan noget, som vi ikke har så meget af i Danmark.

Har det noget at gøre med jeres bandnavn, eller kommer Ghost Society fra noget andet?

Tobias: - Jeg har egentlig taget det med fra et andet projekt. Det startede med, at jeg spillede på en masse elektronica-festivaler, og så var jeg træt af, at det kun var mig og min laptop. Så tog en, som hedder Mathias med og spillede nogle få koncerter som et folk-band, for det havde folk ikke regnet med. Det blev ikke rigtigt til mere, og så lod jeg det glide videre. Det ligesom historien bag navnet. Men Ghost Society refererer jo ikke til døde mennesker. I løbet af din opvækst kan din far have været en idiot og har måske fundet en ny kæreste og skredet fra dig, og du kan ikke huske det, men det præger dig resten af livet. Når du så starter et forhold med en pige, kan du selv være enorm paranoid og reagere på en måde, som du ikke selv forstår, fordi han spøger rundt et sted. Ghost Society er ligesom alle de spøgelser, der findes derude, slutter den tænksomme grundlægger af gruppen.




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA