x

Coco Moon – Det tænkende menneskes poporkester

Coco Moon – Det tænkende menneskes poporkester

En ep, der førte til P3-rotation af popperlen DDR. En Underground Music Award for bedste popnavn. En aldeles veloverstået og anmelderrost koncert på årets Spot Festival. Og ikke mindst en plads i indeværende magasins krystalkugle rummende bands, der vil blive store i 2010. Meget bedre kan jorden ikke gødes for et band op til udgivelsen af det altafgørende debutalbum, som i dette tilfælde udsendes af EasyTiger, Tigersprings pop-sublabel.

Vejen frem er ikke karakteriseret af hurtighed og held for de fem århusianere, der med sangerinden Nana Odderskær i front er et af tidens bedste bud på et poporkester for det tænkende menneske. Efter mange års sammenspil under navnet Magnum44 – med hvilket kvintetten leverede rock i den tunge ende – er det modenhed og en forfinet indre dynamik, der karakteriserer bandet. Uden at vente på at appelsinerne skulle dumpe ned i turbanerne, har bandet således brugt to år på at frembringe og udvikle deres nye udtryk, ikke mindst sammen med producer Mikkel Bolding fra Messy Shelters, ligesom bandet allerede har sikret sig opmærksomhed via en god bunke koncerter rundt om i landet.

GAFFA mødte den spinkle og beskedne sangerinde med den store og gennemtrængende stemme, der her fortæller om det genremæssige skifte, den særlige sangskrivningsproces – og om, hvor meget det betyder for kvintetten at være et band, der spiller helt og aldeles live:

– Det er lidt det, vores identitet er bygget på, så det er meget vigtigt for os. Det gør, at vi virkelig mærker hinanden, når vi spiller. For mig er det også vigtigt, at der er en ægthed i musikken, når jeg selv ser andre spille. Så snart man får den dér følelse af, at tingene lyder lidt for perfekt, og man ikke kan se, at folk selv spiller musikken, så ryger den ekstra oplevelse.

Hvordan opstår jeres sange?

– Det er en meget samlet og flippet proces, hvor vi jammer og leger sammen i øvelokalet. Tit spiller drengene noget, og så handler det meget om, hvorvidt det tænder et eller andet i mig, og så spiller eller synger jeg noget ind over. Når man står og synger en sang og leder efter et udtryk, så kommer der automatisk nogle ord ud, som ikke er tænkt på forhånd, men som regel giver de alligevel mening. Og det er meget sjovt at sætte sig ned og samle de her stumper op hist og her, som er opstået, og som jeg oprigtigt har ment på et tidspunkt. Dem sætter vi så sammen i fællesskab. Og det handler ikke om, at vi skal ud med de kæmpestore budskaber, men for mig er teksterne 100% ægte. Nogle vil måske sige, at de er lidt poppede, og at man har hørt noget af det før, men det er slet ikke det forhold, jeg selv har til dem.

Hvor bevidst har I stræbt efter at have en lyd, der ikke minder om andres?

– Det har vi som sådan ikke bestræbt os på, men hvis nogen synes det, så tager jeg det bestemt som en kompliment. Vores lyd er opstået lidt af sig selv – der ligger ikke nogen kalkuleret plan bag den. Vi startede med alle parader nede og anede slet ikke, hvad der skulle ske. Det var helt åbent, og det er først nu, at man kan se numrene som en helhed. Til at begynde med var det bare fantastisk at mærke, at der var noget, der virkede på os, og noget, der føltes både rigtigt og spændende. Og så var vi egentlig bare ligeglade med, hvad andre syntes – vi spillede kun for vores egen skyld.

Hvordan har skiftet været fra den tunge rock i Magnum44?

– Det har faktisk været meget naturligt. Vi kørte lidt sur i den gamle stil og begyndte også at lytte til noget andet musik. Jeg lyttede selv til en masse Talking Heads og David Byrne, og han er stadig mit helt store idol. Jeg hørte også David Bowie og generelt en masse stærke, mandlige vokaler med et fantastisk og personligt udtryk i deres vokal, og det er rigtig fedt for mig, at vi nu befinder os i det her meget mere minimalistiske og luftige univers, hvor der er plads til, at jeg kan dyrke min stemme og finde ind til mit eget udtryk.

Hvad er det bedste, der kan ske for Coco Moon i løbet af det næste år?

– At vi kommer godt af sted med vores plade. At folk finder musikken interessant, så vi kan komme ud at spille. Og måske få hul igennem ud over landegrænserne. Det arbejder vi også på. Gerne England, men det er jo også det sværeste af det sværeste – så det er jo bare drømme. Men det er dét, vi drømmer om!

Coco Moons debutalbum er ude nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA