x

DJ-bedstemor med bling bling og pumpende beats

DJ-bedstemor med bling bling og pumpende beats

Hun var nervøs, for det var ikke hendes publikum. Hun plejede at dj'e for teenagere og unge hipstere, der raver sig igennem natten, men den store skare af mennesker, Ruth Flowers stod og kiggede på, var langt ældre. Nogle af dem måske lige så gamle som hende selv. I så fald var de alt for gamle.

Hun vurderede dem til at være "i 40'erne eller meget ældre". Hun havde set, hvordan bordene tidligere på dagen var sat pænt op i Odense Congress Center, og hvordan folk voksent havde lyttet, da hun skulle tale til en konference om, hvordan velfærdsteknologi ser ud for den ældre generation i fremtiden. Nu, senere samme aften, skulle hun dj'e for de samme mennesker i en hal uden for Odense ved Bramstrup på Fyn. Og hun blev meget overrasket.

– De dansede deres røv ud af bukserne. Jeg var så imponeret. Der var mange mennesker, og jeg troede aldrig, de kunne danse sådan. Selv dem på 70 dansede. Det blev en fantastisk aften, fortæller Ruth Flowers eller rettere MamyRock, som hendes kunstnernavn lyder, om den aften i september, da hun spillede i Danmark.

Hun sidder i Los Angeles og taler via en Skype-forbindelse. Selv er hun oprindeligt fra en lille by uden for Bristol i England, men er i USA på en turné, der har spredt sig ud over det meste af året og giver et godt indtryk af hendes efterhånden verdensomspændende succes. Hun har i år blandt andet spillet på den hippe natklub Queen Club på Champs-Elysées i Paris i januar, Glastonbury i juli, og senest som hovednavn på the Grove of Anaheim i november.

Verdensstjerne på 69 plus
Hun har givet interviews til alt fra BBC World over MTV til SBT Brazil News. Blandt andet på grund af et crew, der målrettet får hende i medierne og pludselig bryder ind med "Kun fem minutter tilbage" uden varsel, når man interviewer hende, som var hun en verdensstjerne, man skal være taknemmelig for overhovedet at snakke med.

Kort efter dj-sættet i Danmark kom to kvinder op for at takke hende. De blev nærmest repræsentanter for en tilfreds sal, der hyldede hende. Netop da sagde det klik, og den hollandske fotograf Ard Jongsma tog det, der få måneder senere skulle blive kåret som vinderbilledet til GAFFA Photo Award 2010. Et billede af en tilfreds sal af ældre tilhørere og en aldrende dj. Men hvor aldrende?

Det siges, at hun er 69. Og det siger hun også selv. Men så er der det lille grin bagefter og tilføjelsen: – Jeg var 69, da vi startede.

Hvornår er du født?
– Det siger jeg ikke, svarer hun på yderst velformuleret britisk og med en venlighed, så det føles som at ringe ned til kommunen og blive guidet af en yderst venlig ældre dame.

Hvordan skal jeg så kunne regne det ud?
Spørgsmålet får lov at hænge. Senere under interviewet giver andre svar en fornemmelse, men afslører ikke løsningen. Et er sikkert: Hun er ældre end 69, så netop det tal er blevet en del af mystificeringen. En del af brandet Ruth Flowers, og blandt andet derfor kommer hendes andensingle, der udkommer til foråret, til at hedde 69.

Den musik, hun spiller, svarer langtfra til hendes alder. Førstesinglen, hun udsendte i juli, Still Rocking er et perfekt eksempel. Båret på en knytnæve af et electronica-beat sværmer stilen rundt om dance og techno og tilsætter en vrængende guitar. Hun søger godt nok at blande klassikere fra Rolling Stones, ABBA og Freddie Mercury samt Queen ind i sine sæt. Fordi hun er vild med musikken. Men på hendes Facebook-fanside står listet inspirationer som Digitalism, Justice, Bob Sinclar, David Vendetta og Lady Gaga. Ikke bare kunstnere af en anden tid, men også af en helt anden stil.

– Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke kender dem. Mit team smider idéer ind, og sådan beslutter jeg, om jeg kan lide det eller ej, siger hun og tilføjer:

– Jeg vil have Tom Jones med som det næste.

Uddannet over fire år
Kimen til hendes karriere som dj kom en aften, da hun fulgtes med sit barnebarn til en natklub i London. Det var hans fødselsdag, han ville gerne ud og fejre det og fortalte Ruth, at hun gerne måtte tage med. Ved indgangen var der en udsmider, der stoppede hende. "Jeg tror ikke, du har lyst til at gå derind", forsøgte han, men ind kom hun. Her bemærkede hun ud over dancemusikken også glæden i rummet.

– Der var en masse energi og glæde i rummet, og jeg tænkte: Det her kan jeg lide. Jeg elsker at se de unge have det sjovt. Og energi kan være ødelæggende, hvis det ikke kanaliseres.

Hun vendte sig derpå mod sit barnebarn og sagde:

– Det der kunne din bedstemor gøre, fortæller Ruth Flowers, og barnebarnet svarede derpå ikke, hvad de fleste nok havde svaret. Næh. Han syntes, det var en fantastisk idé.

Ikke længe efter kontaktede en fransk 28-årig producer ved navn Aurelien Simon hende med en god idé. Han havde på nettet set billeder af Ruth Flowers fra et tidligere photoshoot, hvor hun stod model som en bling bling-bedstemor. Gennem fotografen fik han fat på Ruth Flowers og introducerede planen om at gøre hende til en mamy-dj – fransk for bedstemor-dj.

– "Hvad vil du sige til at blive en ældre dj?" spurgte han. "Det var da en latterlig idé", tænkte jeg, men han overbeviste mig, og jeg rejste til Paris for at lære teknikken. Det er fire-fem år siden.

Her lærte hun turntables, mixerpulte og fagbegreber at kende i en verden, der tilhørte unge mænd to generationer yngre end hende.

– Jeg har aldrig været særlig teknisk bevidst. Jeg kan skrive e-mails og lignende, men var aldrig så vild med det. Aurelien præsenterede mig for en franskmand, der hed DJ Nudge, som herefter gik alt igennem med mig i slowmotion, siger Ruth Flowers og genkalder sig, hvordan det var:

– Vi sad ved siden af hinanden og så ville han typisk sige: "Hvad har vi glemt?" Så rettede jeg det ind. Så gik der lidt, og så spurgte han: "Og hvad har vi glemt", og på den måde gled det efter uendelige gentagelser omsider langsomt ind.

Glastonbury eksploderede
Hun opbyggede sine talenter, og til Cannes-filmfestivalen 2009 spillede hun sit første store gig, der gav international genlyd. Derfra eksploderede hendes popularitet. På Glastonbury i år spillede hun klokken 14 om eftermiddagen, mens solen skinnede. Det gjorde ikke noget. Hun tog folk med storm.

– Der stod omtrent et dusin mennesker foran scenen, for de havde ikke hørt om mig, men efter en halv time kunne man gå på hovederne af folk, som Ruth Flowers formulerer det.

Alder trykker hende ikke. Hun har folk omkring sig til at hjælpe hende med det, det handler om: At trykke den af bag turntables på en scene. At det er en verden, hun først har lært at kende i en alder, hvor de fleste er gået på pension, viser sig dog engang imellem. Som da hun i forbindelse med sit besøg i Danmark skulle fortælle en TV2-journalist, hvor hendes single kunne fås.

– YouTunes, svarede hun.
– iTunes, korrigerede en anden i rummet straks.

Ard Jongsma om vinderbilledet:
– Jeg fotografer meget musik, men denne aften arbejdede jeg på en konference om teknik og alderdom. På en af aftenerne havde de inviteret DJ Ruth til at spille. Mest på grund af hendes alder. Det var meget typisk for konferencen, men meget atypisk for hende. Hun er jo vant til at spille for dopede teenagere og unge.

Pigerne på billedet havde før koncerten spurgt, om jeg ikke ville fotografere dem sammen med Ruth Flowers. Lige efter koncerten var alle glade, og de to piger kom straks hen for at takke hende. Jeg tænkte, at jeg gerne ville undgå, at det blev opstillet, og det lykkedes på denne måde. Det er siden blev skrevet, at de er i 40'erne, men de er faktisk kun 31 og 36 år. Det har siden kastet en heftig debat af sig på Facebook. For de var jo ikke så gamle, som juryen gik ud fra.

Inden jeg sendte billedet ind, kontaktede jeg de to piger for at få deres accept. Jeg lovede samtidig, at hvis jeg vandt, gav jeg en flaske champagne. De arbejder begge i Bruxelles til daglig. Så på mandag (15. november, red) giver jeg en flaske champagne i Bruxelles.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA