Live Camp på Smukfest dag 2

Live Camp på Smukfest dag 2

Efter i en årrække at have sørget for sceneplads til upcoming-bands i form af talentkonkurrencen Starfighters har Danmarks Smukkeste Festival i år lanceret det nye initiativ Live Camp, som skal sætte fokus på den hjemlige talentmasse. Spirende bands og solister får mulighed for at spille foran et større publikum. Mandag drejede det sig om Eva Lucia, GeryLaag, Female Futures, Bombshelter, Poseidon, Bumsestilen, Broder A, Emma Green, Ekkoego og Asbjørn & The Strange Ears. Anden og sidste dag bød på Artless Society, Leo And The Lineup, Fransk Dolkeparti, Mik V, Crazy Money, Zeitgeist, Lydmor, Panamah og 180° Virvar.

En smule konkurrenceelement er der dog stadig i Live Camp, for to af de optrædende bands bliver udvalgt af Danmarks Smukkeste Festivals bookere til at give (betalte) koncerter på henholdvis Bøgescenerne og P3-scenen senere på dette års festival. Mere om dette nederst i artiklen.

Live Camp finder sted på Kærlig Heden i idylliske omgivelser ned til Skanderborg sø tæt på festivalens sydvestlige campingområde, men til gengæld et par kilometer fra den egentlige festivalplads. Der går dog shuttlebusser til Kærlig Heden.

Her følger reportage fra Live Camps dag 2.

Artless Society

Efter en kort, men voldsom regnbyge var det heldigvis blevet solskin, da dagens første band, aarhusianske Artless Society gik på scenen klokken 14. Det tidlige tidspunkt og den mudrede jord syntes dog at holde de fleste publikummer væk, så det var en lille, men opmærksomt lyttende skare på cirka 50 personer, der nød Artless Societys ganske fine halve time på scenen. Gruppen spillede en melodisk og let melankolsk poprock med en solid, vidtfavnende og følelsesfuld vokal i front – der gav visse associationer til Rufus Wainwright – og en instrumentering, der blandt andet talte ukulele og mandolin, men også elektroniske trommer og en bas, hvis bevægelser til tider var småfunky – ja, der var ligefrem dømt slapbass et par gange. Musikalsk kan Artless Society meget firkantet beskrives som "glad klynkerock" med dansable undertoner. Omvendt kan de også skrive en fængende ballade som den vuggende "La Naïve", som gruppen opfordrede konferencieren, P3-vært Adam Duvå Hall, til at spille på sin radio. Opfordringen er hermed gentaget, for Artless Society har masser af potentiale. En god start på Live Camp dag 2.

Leo And The Lineup

Bag det noget fantasifulde bandnavn Leo And The Lineup gemmer sig et festorienteret reggae/ska-band, som stillede op med tenorsaxofon og to dansende korpiger foruden guitar, bas, trommer, slagtøj og keyboard – og Leo ham selv på vokal. Altså i alt ni m/k på scenen. De ni var tydeligt opsatte på at sætte gang i en fest, selvom klokken kun var 15, og det lykkedes da også nogenlunde takket være Leos solide vokal og karismatiske sceneperformance, det gedigne musikerhåndværk og de udmærkede kompositioner. Der var kælet for detaljerne, eksempelvis de fint koreograferede danse, som korpigerne leverede, og alt i alt er Leo And The Lineup absolut anbefalelsesværdige, hvis man står og skal holde en fest. Musikalsk var Leo And The Lineup interessante, i og med at overgangen fra reggae til ska hos dem syntes glidende – nogle af deres numre var lidt for langsomme til at kunne kaldes ska, men de var omvendt for hurtige til at betegnes som reggae, og sådan stod de lidt og svajede mellem genreprædikaterne. Festen var dog med hele vejen.

Fransk Dolkeparti

Som navnet antyder, spiller Fransk Dolkeparti politiske sange. Ironien er tommetyk i gruppens tekster, som beskriver et politisk univers, hvor irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke er en forstyrrelse mod den offentlige ro og orden, hvor sundhedsvæsenet skal privatiseres for enhver pris, og hvor Sidney Lee er manden, der skal redde Danmark. Disse sange fremførtes af et orkester klædt i jakkesæt og en sangerinde med en uskyldsren, Sys Bjerre-associerende vokal, og i et musikalsk udtryk skabt af to akustiske guitarer og en programmeret backing – ikke helt ulig eksempelvis De Eneste To. Numrene er meget melodiske og superpoppede, og Fransk Dolkeparti gjorde det udmærket på Live Camp. Desværre var den elektroniske backing mikset lidt for langt ned i forhold til de ellers velspillede akustiske guitarer, og det gjorde, at den musikalske kant blev sløvet lidt, men der er både bid og vid og hitpotentiale i Fransk Dolkeparti. Stem på dem til næste valg.

Mik V

Herefter var der dømt hiphop ved Mik V og hans to backup-rappere. Mik V var den første af dagens optrædende, der havde medbragt en egentlig fanskare, som han hurtigt fik til at råbe "Mik V" og kaste V-tegn i luften, så stemningen var god allerede kort inde i koncerten. Mik V viste sig da også at være en udmærket rapper med et solidt flow, et stort ordforråd og en udadvendt og selvsikker attitude. En del af teksterne var den sædvanlige hiphop-territorieafpisning, men der var da også skarpe linjer imellem, såsom "Jeg får et skattesmæk for at ha' det fedt / Men Lars Løkke siger, at pisset skal drikkes væk". En dj var der ingen af, og al musikken blev leveret fra en laptop, hvor der ved koncertens start blev trykket "play" og koncertens afslutning klikket "stop". Lidt tamt, men musikken var nu en udmærket blanding af forholdsvis hårdtpumpet elektro-hiphop og mere tilbagelænede og funky rytmer, og de fungerede udmærket som backing for Mik V, som vi sikkert kommer til at høre mere til. Og han forstår at kræse for sit publikum, der blandt andet blev forkælet med en vaskeægte ølbong. Så var festen sikret.

Crazy Money

Sekstetten Crazy Money serverede en gang melodisk, let melankolsk pop-rock med fine vokalharmonier og en forkærlighed for chorus-lyd på deres guitarer, som i øvrigt primært var af det hæderkronede mærke Rickenbacker. Til tider var der op til tre elektriske guitarer i spil ad gangen, hvilket gav en fyldig og delikat lyd, ligesom synthlyde også havde en central placering i bandets udtryk, og gruppens vokalist er i besiddelse af en udtryksfuld stemme ikke helt ulig Kele Okereke fra Bloc Party. Enkelte gange var musikken moderat støjende, et nummer skiftede taktart flere gange undervejs på effektfuld vis, mens en anden sang blot blev fremført af gruppens sanger og hans elektriske guitar, godt smurt ind i chorus-lyd. Afslutningsnummeret udviklede sig fra en afdæmpet intro til et mere dramatisk klimaks, sangene var generelt udmærkede, og undervejs i koncerten var der mange gode takter i Crazy Moneys udtryk. Gruppens bassist sang lead-vokal på et par numre, men havde dog ikke samme gennemslagskraft som den normale sanger. Det var dog en mindre skønhedsplet på en fin koncert fra et ungt og ganske lovende orkester.

Artificial Brothers

Ligesom Mik V havde Artificial Brothers medbragt en fanskare, der for deres vedkommende havde skrevet "A" og "B" på kinderne. Musikalsk fik tonen et mørkere skær end tidligere på dagen, hvilket passede fint med, at solen nu så småt var ved at gå ned. Gruppen lagde ud med en langsom og gravalvorlig sang med en fyldig herrevokal i front for et lydbillede præget af to guitarer – med en skarp, iørefaldende figur fra lead-guitaren – bas, trommer, keyboard og et programmeret beat. Senere blev tempoet sat en kende op, men den mørke tone var bibeholdt. Artificial Brothers synes at være inspireret af den samme post-punk, så har påvirket bands som Interpol, Editors og White Lies, selvom sanger Mathias Bertelsens vokal er en smule lysere end normen for disse orkestre. Det musikalske håndværk var der ingen finger at sætte på, og det groovy up-tempo-nummer "Psychedelic Friend" har hitkvaliteter. Den afsluttende "The Stowaway" byggede langsomt op fra en underspillet begyndelse til en dramatisk slutning og afsluttede en halv times koncert fra et band med masser af potentiale.

Zeitgeist

Zeitgeist bød på en usædvanlig blanding af engelsksproget poprock med lineuppen sang, guitar, bas, trommer og keyboard – og en dansksproget rapper, der faldt ind i hvert nummer. Sangerens let affekterede vokal gav associationer til et navn som Morrissey og musikken var tydeligt britisk inspireret, men rapperen trak udtrykket i en ganske anden retning. Hans flow var godt og teksterne interessante med skarpe samfundskritiske kommentarer og en alvorlig undertone, men hvad den danske rap og de britpop-påvirkede toner havde at gøre med hinanden, fandt jeg ikke helt ud af. Hver for sig var musikdelen og rappen i Zeitgeist vellykkede, men jeg fik aldrig de to ender til at mødes. Zeitgeist fremstod som et mash-up af to forskellige orkestre og kan i hvert fald siges at være originale. Mine indvendinger mod bandet viste sig dog ikke at blive delt af bookinggruppen på Danmarks Smukkeste Festival, for de kårede efter Live Camp Zeitgeist til at være det band, der skulle åbne Bøgescenerne onsdag eftermiddag - for et honorar på 10.000 kroner. Sådan er vi så forskellige...

Lydmor (billedet)

Lydmor er et alias for sangerinden, sangskriveren, keyboardspillleren og programmøren Jenny Rossander, der live stillede op med en ekstra elektronikmand, en akustisk guitarist og en trommeslager, der blandt andet spillede på elektroniske pads. Lydmors lyse vokal og dramatiske stemmeføring er svær ikke at sammenligne med Björks, men hendes musik er langtfra et plagiat, blandt andet takket være den fint fingerspillede akustiske guitar, som er et element, man sjældent hører hos den islandske vokalvulkan. Ganske som Björk har Lydmors musik dog både meget poppede og mere eksperimenterende elementer, og begge dele gik fint op i den musikalsk delikat sammensatte og ofte dansable helhed. Og så må jeg tilstå, at jeg har et blødt punkt for sfæriske kvindestemmer, hvis deres ejerkvinder ellers kan holde styr på dem, og dét kan Lydmor. Absolut et af dagens højdepunkter.

Panamah

Panamah har allerede haft hele to radiohits i form af "Et Sted At Stå" og "Ikke For Sent", og da de gik på scenen klokken 22, var der efterhånden næsten fyldt på pladsen, hvor der også var kommet flere og flere folk i løbet af dagen og aftenen. Panamah spiller melodisk, dansabel og temmelig enkel elektropop med dansksprogede tekster, og det gjorde de hæderligt live med Amalie Stenders sødmefulde vokal i front for et lydbillede frembragt af keyboards, (delvis elektroniske) trommer, bas og til tider lidt guitar. De to radiosingler vakte ikke overraskende størst succes i Skanderborg, men generelt var der god tilfredshed med musikken, og det skal blive spændende at høre mere fra Panamah, der albumdebuterer i efteråret.

180° Virvar

Har Leo And The Lineup et kikset bandnavn, har jeg altid godt kunne lide navnet 180° Virvar. Det sætter tankerne i gang, og der er da også masser af musikalsk virvar hos gruppen, der dyrker et ganske sammensat udtryk med både en mandlig og en kvindelig sanger samt en mandlig rapper/spoken word-kunstner og elementer fra både rock og elektronika, ofte af den mere dystre slags. De syv musikere på scenen byttede hyppigt instrumenter – nogle gange var der to guitarer i spil, andre gange kun én, atter andre slet ingen, nogle gange var alle tre vokalister i gang i samme sang, andre gange kun de to, og atter andre kun én, og sådan kunne man blive ved. Og der blev sågar også skiftet sangsprog mellem engelsk og dansk, dog ikke inden for de enkelte sange. Og dét var godt det samme, for så havde jeg nok tabt tråden, men på Live Camp formåede 180° Virvar at holde nogenlunde styr på deres mange virkemidler. Måske fordi de visuelt havde sørget for et sammenhængende udtryk, hvor alle medlemmer var klædt i hvidt, og hvor scenelyset koncerten igennem var dæmpet og meget stemningsfuldt. Musikken var også ganske interessant med dens fokus på en kombination af rock og elektronika i den mere mørke afdeling, hvilket passede fint til, at natten nu for alvor var ved at falde på. Et fin afslutning på en musikalsk ganske interessant dag 2 på Live Camp.

Og vinderen er...

Nej, en egentlig vinder af upcoming-festivalen var der ikke, men som nævnt ovenfor fik et par af de optrædende en ekstra bonus i form af en betalt koncert på Danmarks Smukkeste Festival 2011 på henholdsvis Bøgescenerne og P3-scenen. Det blev henholdsvis Zeitgeist og Lydmor, der hver får 10.000 kroner for ulejligheden, og bookerne på Danmarks Smukkeste Festival var så begejstrede, at de derudover valgte yderligere to bands til at få samme tjans næste år – til samme betaling. Den ære gik til Bumsestilen og Panamah. Tillykke herfra til alle "vinderne", og tak til alle de optrædende bands for masser af gode musikalske oplevelser.

 

Læs reportage fra Live Camp dag 1

Se flere billeder fra Live Camp i dette galleri.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA