x

Norah Jones – De sårede hjerters besynger

Norah Jones – De sårede hjerters besynger

Det er 10 år siden, Norah Jones fik sit gennembrud med Blue Note-albummet Come Away With Me, der ikke kun indbragte den amerikanske sangerinde otte Grammy Awards, men også har solgt over 25 millioner eksemplarer. Den nu 33-årige sangerinde er igen klar til at tage lytterne med på en musikalsk rejse, denne gang udformet i tæt samarbejde med producer-esset Brian "Danger Mouse" Burton. De to har kendt hinanden siden 2008, hvor Burton inviterede Jones indenfor på ROME-projektet, hvor hun leverede vokal sammen med Jack White. Efter disse indspilninger, var Jones hurtig til at spørge om Burton ønskede, at forsætte samarbejdet. Og således begyndte de første spadestik til Jones' femte album Little Broken Hearts, der har været støt og roligt på vej siden 2009 og udkommer 30. april.

– Vi havde ikke lyst til at fremtvinge et album i en fart og derfor fik min manager og mit pladeselskab heller ikke at vide, at jeg var gået i gang med at arbejde med Brian, fortæller Jones. Vi havde heller ikke så meget tid og havde begge gang i andre projekter, så arbejdet på albummet blev udskudt, og jeg færdiggjorde mit forrige album The Fall, imens Brian producerede på livet løs for en masse andre navne.

Hvor godt kendte du til Brian, før du medvirkede på ROME-albummet?

– Jeg kendte lidt til Gnarls Barkley, The Grey Album og det, han havde lavet med Gorillaz. Jeg vidste dog ikke, hvad jeg skulle forvente af ROME-projektet, men jeg var klar på at hoppe på det første fly, da jeg fik tilbuddet, da jeg vidste, at jeg kunne lide ham som musiker og producer. Men i stedet for at jeg kom til ham, besøgte han mig og spillede musikken for mig, for at være sikker på, at jeg vidste hvad jeg gik ind til. Jeg fandt hurtigt ud af, at han har hjertet på helt rette sted, når det gælder musik og han kender alle kringelkroge af musikhistorien. Han er en rigtig dreng, for I kan være nogle rigtige nørder når det gælder jeres passion. Cool nørder vel og mærke.

Efter to års pause fortsatte I sidste sommer samarbejdet om det, der nu har udmøntet sig i Little Broken Hearts. Var det nemt at genoptage arbejdet igen, efter så lang en pause?

– Det var helt klart nemmere at arbejde sammen, for i mellem tiden er vi blevet gode venner. Hver gang jeg var i Los Angeles eller han var i New York, sørgede vi altid for at se hinanden. Så det var mere behageligt at arbejde sammen, da vi havde lært hinanden at kende og var helt åbne i forhold til arbejdsprocessen.

I modsætning til tidligere album gik du ikke i studiet med en færdig liste af sange, klar til at indspille. Hvorfor denne anderledes tilgang?

– Det var Brians ønske. Han ønskede, at vi sammen skulle bygge en plade op fra bunden. Det var jeg helt klar på at prøve, for jeg stolede hundrede procent på ham. Han var den helt rette at prøve det med, for det var en virkelig sjov arbejdsmetode, og jeg tror helt sikkert, jeg vil prøve det igen med andre samarbejdspartnere. Måske virker det kun med ham, hvem ved? Det var vigtigt for mig at se, at jeg kunne levere under sådanne forhold og jeg har helt sikkert fået en større selvtillid ved at arbejde på den måde.

Ud over at det skulle bygges op fra bunden af jer to, hvilke visioner havde I så, før I gik i gang med at arbejde?

– Det vidste vi faktisk ikke nøjagtig, men vi var begge meget åbne. Da vi startede på indspilningerne, diskuterede vi, hvem der skulle være afsender af albummet. Skulle det være et regulært samarbejde, altså som et helt nyt band, eller skulle det være mit album, og Brian hældte til, at det skulle være mit album. Det var jeg klar på. Ja, jeg havde været klar, uanset hvad vi besluttede os for. Så selvom det skulle være mit album, betød det ikke, at det var mig, der bestemte det hele. Vi var i hans verden, i hans studie og med hans tekniker, så beslutningerne var ligeligt fordelt.

 

Koden er endnu ikke knækket til at skrive en glad sang

Mange af dine sange handler om forliste forhold og titlen Little Broken Hearts, kunne også godt indikere, at vi er i samme farvand igen. Hvorfor vælger du at skrive den slags sange, for det må da være hårdt at skulle genleve et brud, hver gang du skal synge sangene live?

– Sommetider kan det godt vise sig at være lidt grænseoverskridende at fremføre live, men det er jo ikke alle teksterne, der er 100% personlige, nogle af dem behandler jo universelle hjerteskærmydsler. Så det er ikke anderledes end at lave en coverversion af en sang, som man måske ikke kan relatere fuldstændig til. Så er man bare nødt til at leve sig ind i en rolle. Og de triste kærlighedssange er nu engang bare dem, jeg har lettest ved at skrive, for jeg har endnu ikke knækket koden til, hvordan man skriver en glad sang. Når jeg er glad, har jeg mere lyst til at springe ned af gaden, end at sidde derhjemme og skrive en sang.

Har du nogle sange, der har hjulpet dig i situationer, hvor du har siddet med kærestesorger?

– For The Good Times med Kris Kristofferson har været med mig meget meget længe, og den sang har hjulpet mig mange gange. Sommetider kan det føles helt rigtigt, at dvæle lidt i sorgen og få grædt godt igennem, og da jeg var teenager, var Jeff Buckleys album Grace soundtracket til de stunder. I bund og grund handler det jo om at holde sig i gang, så selvom det føles rigtigt at holde sig inden døre i månedsvis, så er det vigtigt at komme ud i verden igen.

 

En sød lille plade pt. 5

Da du udsendte dit debutalbum Come Away With Me for ti år siden, fortalte du, at din ambition var, at lave en sød lille plade. Er det stadig det, du sigter efter, når du laver en plader, eller er målet blevet mere ambitiøst?

– Jeg syntes stadig det er ambitiøst at lave en sød lille plade og denne nye plade går da også ind under den betegnelse, men den er sød på en anden måde.

Tidligere på året gik Adele hjem fra den Amerikanske Grammy-uddeling med en favnfuld af priser. Du stod i samme situation da du ligeledes var 23 år gammel. Hvordan påvirker så stor en sejr en ung pige?

– Det er en meget overvældende situation at stå i og den form for succes er vanvittig, og fylder en hel del i et ungt menneskes hoved. Det fylder også mere, end hvad godt er. Man skal selvfølgelig værdsætte succesen, men kun for hvad den er. For i bund og grund er det lige meget. Det er ikke lige meget for din bankkonto og dit ego, men de ting er bare ikke særligt vigtige i længden. Men jeg håber da, at Adele nyder det, og at hun er i stand til at adskille den offentlige person fra den private. Uanset om man oversvømmes med ris eller ros, så skal man kunne koble hjernen fra, for ingen af delene er særligt bevendte i det lange løb. Omverdenen har muligvis en ide om, hvem du er, men den stemmer aldrig overens med virkeligheden, så glem hvad fremmede folk siger om dig.

 Nød du din succes?

– Jeg nød visse dele af den, men det var så stressfuld en tid, at det ikke var muligt at nyde alle de gode ting. Der er værre ting end at være stresset, men jeg nyder da mit liv mere nu, end jeg gjorde dengang. Jeg er heldig, for jeg har stadig mulighed for at lave musik, og der kommer stadig folk til mine koncerter, og jeg skal ikke kæmpe for at blive hørt. Og de eneste forventninger jeg skal leve op til, er mine egne og så længe jeg har lavet en sød lille plade, så er jeg glad.

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA