x

Allan Olsen: ”Marianne Jelved har ødelagt meget i Frederikshavn” ”Jøwt”-interview – del 3

Allan Olsen: ”Marianne Jelved har ødelagt meget i Frederikshavn” ”Jøwt”-interview – del 3

Så er "Jøwt" ude i det ganske land, og der er blevet skrevet autografer i Hovedstaden og løftet sløret for koncerter uden for Vendsyssel. Her på GAFFA fortsætter vi sammen med Allan Olsen at zoome os ind på sangene på albummet.

Der er et nummer på "Jøwt", der lystrer den lidt kryptiske titel "Hai Fæk Skyllen". Hvad betyder det?

– Det betyder "Han Fik Skylden" på Vendelbomål, og sangen er en oversættelse af en gammel John Prine-sang, der hedder "The Speed Of The Sound Of Loneliness". En sang jeg aldrig skulle have indspillet, for da det var for sent, opdagede jeg, at jeg skille smide 50.000 i LTB-afgift på grund af den ene sang. Resten var gratis, fordi jeg har mit eget pladeselskab, men fuck det, det er en fed sang!

Det menneskeløse samfund

Det er noget med, at du ikke gør pladen tilgængelig via Spotify. Hvordan kan det være?

– Nej den kommer ikke på Spotify. Dels fordi, jeg ikke synes, lydkvaliteten er god nok, og dels fordi det ligger i tråd med, at vi er ved at indføre det menneskeløse samfund. I Føtex er man begyndt at have de der selvbetjenings-kasser, hvor man selv skal scanne sine varer ind. Og det bliver fremlagt som et fremskridt og som en service. Men faktum er, at det kun drejer sig om, at AP Møller skal tjene flere penge, fordi man sparer nogle kassedamer væk. Hvor skal de så hen? De skal så fremgå i statistikkerne over alle dem, der ikke har noget at lave. Det er jo også det sangen "Pigen Mæ' Det Sulsot-Soet Hoer" handler om, bare med tankstationer. Jeg bruger det ikke. Om jeg så skulle stå i kø i en halv time, så går jeg ikke hen til det scanner-lort, for guddødemig om de så ikke har den frækhed, når man har scannet, at lade en højtaler råbe "tak fordi De handlede i Føtex" ud over hele butikken.

"Ja tak?" Jeg vi da snakke. Jeg vil da give et lille vink og kunne se kassedamen i øjnene og sige: "Sikke da et vejr, vi har i dag." eller: "Hov, der tabte jeg en femmer!" Det er den almindelige inter-humane kontakt, som lige pludselig er blevet ligegyldig. Hvor er det så, den skal være henne? På tankstationerne kan man spare 10 ører per liter diesel, så folk kan få råd til en fladskærm mere til børneværelset, lyder det kritisk fra Olsen, der desuden kan fortælle, at han som følge af sin egen fornemmelse for anstændighed var nødt til at skrotte en af sangene, der var skrevet til "Jøwt":

– Jeg sad på Google Earth på min computer og zoomede ind på en parcelhuskvarter, hvor jeg fandt et hus, hvor jeg kunne komme helt ned til 20 meter over deres tag og se mossen gro på eternit-pladerne. Jeg kunne se trillebøren, der var væltet i haven og stangtennisspillet, der stadig stod der fra sidste sommer. Jeg vidste ikke, hvem der boede der, men det kunne jeg jo gå på Krak og finde ud af. Det valgte jeg at lade være med – i stedet valgte jeg at skrive en sang om de ting, jeg så. Den kom dog ikke med, for jeg var i tvivl om, hvorvidt det var fair, fordi jeg sang adressen i sangen. Jeg opfandt en familie, der boede på adressen, og ud fra det jeg kunne se, dannede jeg mig et billede af, hvem de var og skrev en sang om det. Det kunne være ret sjovt at se, hvor meget jeg havde ramt rigtigt, men jeg var nødt til at lade den falde for den censur og det ansvar, man må have som menneske med medieadgang.

Et ansvar som DR, TV 2 og TV 3 åbenbart har frikendt sig selv for. Det ansvar betyder, at når man laver en programrække om skilsmisser i Herning, som man gjorde for et par år siden, så er konceptet at udpege nogle ofre og at udpege nogle skurke. Børnene er altid ofrene, og den ene ægtefælle er også offer, mens den anden så må finde sig i at blive fremstillet i rollen som dumt svin. Ellers er det ikke godt fjernsyn, for man er nødt til at fodre svinehunden. Det der så skete, da man lavede de programmer, var, at det stakkels kvindemenneske, der i god tro deltog i programmet, pludselig ikke længere kunne gå ud at handle i sit nærområde, fordi folk ville slå hende ihjel. Hun stod frem og sagde: "Hvad skal jeg gøre? Det er frygteligt, og alle hader mig."

Der burde være en ombudsmand, der sagde at man ikke må lave den slags tv. For det jævne menneske kan ikke gennemskue det. Og derfor må jeg også have det ansvar og lade være med at eksponere en lokaladresse i en sang på min plade, for det kan man ikke forvente, at folk kan bære. Men det var et spændende eksperiment.

Luk røven, Marianne Jelved

Men kunne du ikke bare have slettet adressen i sangen? Så var den vel ganske harmløs… 

– Jaja, det er rigtigt, men sådan en sang har jeg jo skrevet før. Jeg har skrevet "Staklernes Hus" og den slags sange i massevis, så det ville der ikke være noget nyt i. Det spændende ville jo være inddragelsen af virkeligheden, og det var også en fed sang, men det var simpelthen lige over kanten.

Ja, så kan de bedre gå med Marianne Jelved og Sidney Lee, der bliver nævnt i "De Fine Kommer Sjældent Fra Fresse"…

– Jo jo, helt sikkert. Det er i øvrigt meget heldigt, at du lige nævner den, for det er nemlig et eksempel på noget andet. Det er et eksempel på et offentligt menneske, der er politiker, og det, jeg synger i sangen, er jo sandt. Den korte historie er, at Jens Risgaard Knudsen var politiker og fik gennemtrumfet, at vi fik motorvejsforbindelse fra Aalborg til Frederikshavn og til Hirtshals. Det var en del af Storebæltsforliget, for uden hans stemme kunne de ikke bygge Storebæltsbroen. Han var en snu ræv som politiker, og han havde lovet en masse folk i erhvervslivet, at han ovre i folketinget kunne få gennemtrumfet motorvejen, og det gjorde han.

Så begyndte de at bygge vejene, og på det tidspunkt var Marianne Jelved økonomiminister, og hun var stemt ind i Nordjyllands Amt. Hun er godt nok københavner, men man ligger altid de sikre kandidater ud i hjørnerne, så man har de mere usikre tæt på. Da de så var to tredjedele gennem vejbyggeriet, går det også op for Marianne Jelved, at man er ved at bygge motorvej deroppe – det havde hun ikke opdaget før. Så fór hun derop i sin ministerbil og løb i sin lange frakke op og ned ad de lerklinede skråninger for at stoppe maskinerne og byggeriet. For det var jo spild og overflødigt. Men det kunne hun jo ikke gøre, eftersom det var en del af Storebæltsforliget. Og så fortsatte hun turen til Frederikshavn, hvor hun så i raseri i løbet af en eftermiddag besluttede, at det toldfrie salg på færgerne mellem Danmark, Norge og Sverige – og på "spritteren" nede i Sønderborg – skulle nedlægges. Og det var der faktisk mange der levede af i Frederikshavn.

På det tidspunkt var der to store værfter i Frederikshavn, der var lukkede, og året efter lukkede den store fabrik, der lavede dieselmotorer. Det gik fandme ud over næringslivet i byen. Så det jeg synger i sangen er rigtigt, og det må kunne siges. Nu skal jeg på et eller andet tidspunkt modtage en pris, som hun skal overrække, og så skal jeg jo så stå ansigt til ansigt med hende. Jeg ved ikke, om hun hører sangen – det vil jeg ikke tro, hun gør – men nogen skal jo nok gøre hende opmærksom på det. Men jeg er da pisseligeglad – hun er politiker.

Da hun så kom hjem til København igen, skulle hun i Nyhederne. Hun var blevet hevet op af sit ormehul, og Jes Dorph interviewede hende og spurgte ind til turen til Vendsyssel. Han spurgte hende, hvad hun forbandt med ægte nordjyskhed og vendsysselske kvaliteter, hvortil hun svarede, at det var ting som "ordholdenhed, og at man kunne stole på folk, og et ord var et ord og alle de der klichéer", og så sagde han: "Sig mig en gang, synes du, du har opført dig særlig nordjysk i denne her sag?" Og der kan du satme tro, hun lukkede røven. Og det var fedt! Det lå mig meget på sinde at skrive den historie ind i en sang, og derfor skrev jeg den sang. Og hun er aldrig blevet opstillet deroppe igen, og nu er hun kulturminister. Men fuck nu det, jeg er ligeglad…

En tur med mor

Er Hjørringvej en helt minutiøs beskrivelse af en tur, du har kørt med din mor?    

– Ja, det er det. Vi skulle besøge min storebror, der lå på Hjørring Sygehus og var døende. Det var lillejuleaften, og jeg havde lovet min mor, at vi skulle køre op og se til ham og ønske god jul. Og det var snestorm, og hvis du nogensinde kører turen – det kan du næsten ikke undgå, hvis du skal til Mygdal – vil du finde ud af, at stedsangivelserne ligger i den kronologiske rækkefælge, jeg nævner. Og min mor sagde, den sætning jeg nævner, og alle husene i Sønderskov havde et "til salg"-skilt i vinduet. Det var lidt en renselses-proces – en katharsis – at køre den tur med min mor i et par timer i snestorm. Det var en rigtig fin tur. Det var den første sang, jeg skrev til pladen, og de andre kom ret let derefter.

Hvad sagde din mor, da hun hørte sangen første gang?

 – Hun sagde: "Ja, det var et frygteligt vejr den aften", haha!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA