x

Marie Key: Jeg blev ærlig talt rystet over massiviteten af opmærksomheden

Marie Key: Jeg blev ærlig talt rystet over massiviteten af opmærksomheden

Se en ny GAFFA-fotoserie med Marie Key her

I sit første interview med GAFFA i ni år åbnede Marie Key endelig op omkring selvbevidstheden og behovet for kontrol. Noget, der har været svært at holde fast i, når man pludselig er blevet hele Danmarks Marie Key, og ens forrige album er blevet streamet mere end 40 millioner gange.

Lige så selvudleverende hun kan være i sine mange populære kærlighedssange, lige så selvbevidst er Marie Key i virkeligheden. Hun tog sig i hvert fald rigtig god tid til at overveje sine svar, da hun en regnvåd januardag skulle forholde sig til emner som succes, at være en hysterisk dårlig taber, at blive stemplet som naiv og ikke mindst dans.

Tænker Du Vi Danser er titlen på dit nye album, kan du lide at danse?

- Jeg har så mange komplekser omkring det at danse, men jeg kan egentligt godt lide at danse. Hvis det er sjovt. Det er det bare sjældent, for der er for mange tanker og selvbevidsthed.

Skal der alkohol til, før du danser?

- Det hjælper. Alkohol hjælper jo på mange former for forfængelighed. Dans er meget lystbetonet, en impuls. Jeg kan godt lide planlægning og at have kontrol over situationen, og der kræver dans nogle helt andre præmisser. Mange af de folk, jeg ser op til har noget uforgængeligt over sig, og dem vil jeg gerne lære noget af. Der er utroligt mange anmeldere, der har bemærket, hvor ekstremt stille jeg står på scenen, men der er ret meget om det at danse på min nye plade, så man må næsten formode, at der også kommer en eller anden form for dans til koncerterne.

Så du har gået til danseundervisning?

- Nok mere i tænkeboks. Der er i hvert fald meget koreografi i hovedet i øjeblikket. [griner]

Ud over koreografi, hvad fordriver du så din fritid med?

- Jeg har stor nydelse ved at lave mad. Det er ikke på en gourmetagtig måde, men jeg slapper af, når jeg laver mad. Huspligter som opvask og vasketøj keder mig, men ikke madlavning. Og så er jeg i gang med at læse Steve Jobs-biografien. Den fortæller jeg længe og indgående om til selskaber, også selvom jeg kan se, at folk er stået af.

Måske har de bare læst den for tre år siden?

- Haha, præcis. Jeg tror, jeg kom ret sent i gang med den bog.

Spiller du golf?

- Nej.

På dit Facebook-profilbillede spiller du golf

- Det var et billede jeg satte på, da jeg lavede min første Facebook-profil for mange år siden. Jeg havde prøvet at spille golf i en sommerferie, og det var så lige det nyeste billede, jeg havde af mig selv. Jeg har lukket kontoen nu.

Til Facebook-profilen eller golfklubben?

- Begge dele. Mit band siger, at jeg har et problematisk temperament i forhold til spil. Jeg råber og bliver hysterisk, hvis jeg ikke vinder. Det er et kæmpe problem, for hvis vi har spillet bordfodbold, så har jeg råbt så meget, at det kan fucke min stemme op før en koncert. Så nu har vi en regel om, at det kun er de andre, der må spille, for jeg kan slet ikke håndtere at tabe.

Det er vel typisk for enebørn, for vores forældre har givet os lov til at vinde, og vi har ikke lært at tabe til søskende?

- Netop, plus at hvis de voksne har vundet, så har de opført sig ordentligt og ikke hoveret. Man skulle tro, at jo ældre man bliver, jo mere afslappet bliver man med at vinde eller tabe, men det går virkelig i den stik modsatte retning for mig.

 

Ikke meget værd at være kendt ansigt

Nogle mennesker er født til at stå på en scene, er du et af dem?

– Det er ikke det eneste, jeg er født til, for hvis jeg ikke var endt på en scene, så var hele min verden altså ikke faldet fra hinanden. Men jeg slapper af på en scene og er ret meget mig selv deroppe. Når jeg selv ser andre på en scene, så kigger jeg efter, om de spiller en rolle, eller om de er hjemme på scenen. Scenen er et naturligt sted at være for mig. Jeg har altid godt kunnet lide at underholde, og jeg kan huske, at jeg sammen med fætre og kusiner sang Kim Larsens Mig Og Molly til en familiefest. Jeg har nok været 10 år, og det var klart højdepunktet for mig det år. Det har også altid ligget naturligt til mig at fortælle historier. Da jeg startede med at spille koncerter, snakkede jeg sommetider mere, end jeg sang.

– Første gang jeg var ude og spille med I Byen Igen-albummet, var det som support for TV-2, og det var en ret vild oplevelse at stå i de der kæmpestore haller med 2000 fadølsdrikkender mennesker og så skulle spille mine alvorlige og tunge kærlighedssange. Det var virkelig en ilddåb, men fedt at opleve, at det nye materiale holdt vand. I samme ånd kan jeg huske, da jeg stod på Roskilde Festivals Arena-scene for halvandet år siden foran 25.000 mennesker. Jeg anede ikke hvilken stemning der ville være. Jeg snakkede meget mellem numrene, i hvert fald i forhold til en normal koncert på Roskilde Festival. Jeg troede aldrig, det ville gå foran så mange mennesker, men det var fuldstændig som at tale en-til-en, for jeg kunne se, at de lyttede efter og grinede af pointerne. Det er mysterium for mig, hvordan det kunne lade sig gøre.

Hvorfor var det vigtigt for dig, at du selv kunne vælge fotografen til denne artikel?

- Som udgangspunkt er jeg ikke særligt vild med at få taget billeder. Nogle gange kan det være en ret lang proces at få taget billeder, men med Peter Hove går det altid hurtigt ,og resultatet er altid godt. Det at få taget billeder er en blottelse, så jeg kan godt lide, at det er en fotograf, jeg er tryg ved.

Er du nervøs for, hvordan folk ser dig, og her tænker jeg ikke kun fotografisk?

- Alt er jo relativt, men nej, det synes jeg egentligt ikke. Altså, folk har jo ikke nødvendigvis bedt om at høre mig, når de tænder for radioen, så når man er så bredt eksponeret, så kan jeg også godt få nogle negative eller aggressive reaktioner tilbage. Det er lidt en del af gamet, og det har jeg accepteret, men jeg er meget bevidst om ikke at læse de ting. Så jeg kan ikke sige, at jeg er ligeglad med, hvordan jeg bliver opfattet.

Hvad syntes du om, at Sia ikke længere har lyst til at vise sit ansigt?

- Det er sådan noget, jeg rigtigt godt forstår. Det er ret godt spottet, for det er noget, jeg har tænkt en del over. Det, Sia har gang i er at fortælle, at hun rigtigt gerne vil lave musik, men hun er ikke interesseret i at være et kendt ansigt. Det er megakomisk og utænkeligt, at du kan skille de to ting ad, men jeg må anerkende hendes forsøg, for jeg forstår hende godt. Når jeg har snakket med folk om det, har nogle sagt "hold da kæft et mediestunt," men det tror jeg virkelig ikke. Det er jo netop, fordi man er blevet sindssyg af den tankegang, at det at være kendt er noget, alle gerne vil være hele tiden.

- Der vil jeg altså sige, at det at være kendt, det er altså ikke ret meget værd. Jeg synes, kontakten med et publikum er meget værd. Der er jo også stor forskel på, om der er én der kommer over til mig og siger "du laver noget god musik" og så til, at der kommer én over og spørger "er du Marie Key?" Den ene situation handler om noget ægte, den anden handler blot om at være kendt.

Hvordan har det forandret dig at være blevet hele Danmarks Marie Key?

- Det har ændret mig på godt og ondt. Jeg er jo helt vildt stolt af, at vi har lavet noget, som folk synes om. Det negative eller rettere de komplicerede ting er det, som det nye nummer Hjerte Der Banker handler om. Det er nemlig et halvparanoidt mareridt om, at du ikke har kontrol over tingene. Den mangel på kontrol er det, der får Sia til at vende ryggen til, og det der gør, at jeg gerne vil arbejde sammen med en fotograf, jeg kender. Det er et behov for at styre bare en anelse af alt det her ustyrlige. Det har man ingen fornemmelse af, inden man pludselig sidder i situationen. Jeg blev ærligt talt rystet over massiviteten af opmærksomheden. Jeg ville ikke have gjort noget anderledes, og jeg fortryder intet. Jeg føler stor taknemmelighed over den varme og begejstring, jeg har mærket fra publikum.Jeg føler også, at jeg er blevet mere mig selv, end jeg var inden al opmærksomheden.

På hvilken måde?

- Jeg er blevet udfordret og har haft muligheden for at prøve mig selv af. Jeg har fundet ud af, hvad jeg kan og hvad jeg har lyst til. Jeg har for eksempel fundet ud af, at jeg har brug for pauser. Jeg skriver for eksempel ikke særligt godt, når jeg er i gang med et presseforløb med interviews som nu. Jo mindre synlig jeg er, jo flere og bedre sange skriver jeg.

Hvordan kan det være?

- Når jeg er på, så bliver jeg trænet i at optræde og være kontrollerende, men det skal jeg jo ikke være, når jeg skriver sange. Så skal jeg derimod være intuitiv og fri.

 

Sover på alle store beslutninger

Jeg kan huske, at du i et portræt i Ud & Se fortæller, at du i 6. klasse ikke ville med på lejrskole til Norge, fordi du var bange for at få hjemve, og at du grundlæggende ikke var meget for det der påtvungne fællesskab. Var du en enespænder som barn?

- Ja, det tror jeg egentlig. Jeg er jo også enebarn og var nok egentlig mest tryg ved voksne. Jeg havde virkeligt gode venner, så jeg gik ikke kun rundt i en boble. Men i skoleklasser og til større forsamlinger følte jeg mig som en, der var på besøg. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var mærkeligt, at alle vi børn skulle det samme og have de samme færdigheder, det slipper man heldigvis for, når man bliver voksen, for så kan man selv bestemme.

Du fortæller i samme interview, at du gik i skole for at lære at læse og regne. Børn med den indstilling bliver hurtigt stemplet som stræbere eller nørder, blev du også det?

- Nu ved jeg jo ikke, hvad de andre sagde om mig, men det tror jeg egentligt ikke. Og selvom jeg gik i skole for at lære noget, så var jeg faktisk ret doven.

Så du blev ikke drillet eller mobbet, selvom du skilte dig ud fra normen?

- Nej. Jeg havde ellers været nem at drille, for jeg ville ikke med på lejrskole, jeg var lidt vandskræk, og jeg var ikke så meget for at tage med til klassefesterne. Men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde skulle være blevet drillet. Jeg tror ikke, det gjorde så meget, at jeg ikke var med til de aktiviteter, for vi havde det stadig sjovt, og jeg havde stadig nogle rigtigt gode venner. Og jeg var god til at få folk til at grine, og det er vel lidt en fikser-ting i mange sammenhænge.

Du skulle eftersigende sove på beslutningen om, om du ville have forsiden af dette nummer af GAFFA. Mange andre musikere herhjemme ville sikkert øjeblikkeligt have sagt ja for at få deres navn så bredt ud som muligt, hvorfor skulle du tænke over det?

- Generelt skal jeg sove på alle beslutninger.

Du kan vel godt vælge en pizza uden at skulle tage en lur først?

- Ja ja, men alle større beslutninger skal jeg sove på. For eksempel beslutninger, der betyder bred eksponering, for det er jo ikke noget jeg er særligt interesseret i. Jeg har dog trods alt så meget indsigt, at jeg ved, at det hører med til det her.

 

Handlingsløse sange fra en "naiv pige" på 35

Jeg har fået hørt din nye plade et par gange, og det er en dejlig plade, men den kan vel også være svær at lytte til for nogle? For jeg hører det meget som en kærlighedsplade, lykkelig kærlighed vel at mærke. Ved at lave sådan en plade ekskluderer du vel mange lyttere, der ikke lige befinder sig i de tre første måneder af et parforhold, hvor alt stadig er rosenrødt?

- Jeg forstår godt, hvad du mener, og jeg har også været igennem mange overvejelser omkring det. For jeg ved jo godt, at folk har været glade for mine foregående sange, der netop ikke altid anskuede kærligheden så positivt. Titelnummeret Tænker Du Vi Danser var en af de første sange, vi lavede, og musikken var meget mellow og soulagtig. Tekstmæssigt forgår sangen på en bar med kulørte lamper og et band, der gør sig klar til at spille. Ofte har jeg en problemstilling eller en pointe, jeg bevæger mig mod i sangene, men denne gang var det anderledes. Det var mere intuitivt og flydende.

- Da vi lyttede til den færdige sang, kunne jeg rigtigt godt lide den, men jeg tænkte også "den handler jo ikke om noget, for der sker ikke noget i historien." Med tiden har jeg accepteret, at det bare er, sådan sangene er på denne plade. Det er stemninger frem for historier. Men der er altså også sange på den nye plade, der ikke er overskygget af nyforelskelse. Pladens sidste sang Dit Sekund handler for eksempel om, at man er gået fra hinanden, og hver især har fået et nyt liv. Min pointe er nok, at uanset om det går eller ikke går med kærligheden, så har hver af de mennesker, man har haft følelser for en betydning. De har præget én og gjort én stærkere, fordi man trods alt har turdet at kaste sig ud i kærligheden på ny.  

Et af de ord, jeg oftest har set hæftet på dig er naiv. "Den lidt naive pige" "naive sange" og så videre. Der er faktisk over 80.000 hits, hvis man googler Marie Key og naiv. Hvordan har du det med at blive stemplet som naiv?

- Det kunne da være værre.

Er det naive sange, du skriver, eller er du naiv?

- Nej det tænker jeg ikke. Jeg er lige nødt til at slå ordet op. Der står i beskrivelsen: barnlig og en der "på grund af manglende kløgt, omtanke eller erfaring handler letsindigt og nærer uforholdsmæssig stor tillid og optimisme." Dét er i hvert fald ikke mig! Jeg er mere til den pessimistiske side. Når jeg skriver sange, forsøger jeg nok at komme ind i et rum, der er en modsætning til mig selv, så det er måske ikke forkert at sige, at nogle af sangene er naive som et bevidst greb.

Måske er det bare din stemme, der hentydes til?

- Som er barnlig eller lillepigeagtig, og så skriver de naiv i stedet for? Det er da også sødere, når jeg trods alt er 35 år. [griner]

Udadtil virker du som et roligt gemyt, hvad kan få dig til at eksplodere?

- Der skal meget til for at få mig til at eksplodere, men der skal ikke meget til for at bringe mig ud af fatning. Folk skal komme til tiden, og tidsplaner skal overholdes, men det er ikke noget, der kan få mig til at eksplodere. Jeg har masser af temperament, men jeg råber aldrig ad folk. Jo, når jeg taber i spil, så bliver jeg hysterisk.

Man kan læse sig til, at du har haft et godt og nært forhold til dine forældre, men har du ikke været igennem et teenageroprør mod dem?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg kan ikke huske nogle ting, jeg ikke måtte som teenager. Jeg kan ikke huske, at mine forældre nogensinde har råbt ad mig. Så hvad skal jeg så gøre oprør mod? Jeg havde ikke brug for at skubbe mine forældre væk for at få mere plads, for jeg havde den frihed, jeg havde brug for. Der har aldrig været et hierarki, der skulle brydes.

Slutteligt, hvad håber du 2015 byder på?

- Jeg håber rigtigt meget på, at der er nogle, der vil blive glade for pladen. Og så glæder jeg mig til at komme ud og spille de nye sange, for jeg har lært mange nye ting.

Ja, det bliver vel det helt store danseshow?

- Fuldstændig. Det bliver så vildt, at Robyn tweeter om det. Anmelderne kommer til at kalde det et nonstop-danseshow og skriver "stå så stille, Marie!", "Hvor blev sangene af?" og "Marie Key står forpustet i hjørnet og vinker naivt." Det kan da kaldes en cliffhanger til turnéen…

 

Maskinen om Marie

På Marie Keys tre soloplader har hun været uadskillelige fra sin musikalske partner Andreas "Maskinen" Sommer. Her kommer han kort til orde om samarbejdet:

- Der har helt klart ligget forventninger til at følge op på den succes, der var på de to tidligere plader, men uden det gode humør kommer der ikke noget musik. Derfor er hygge vigtigt for os. Først efter to timers snak over en kop kaffe er vi i mentalt sync, og først dér kan vi få lavet noget. Det vi har lavet denne gang er både musikalsk og tekstligt et meget mere positivt, åbent og let album. Marie har udviklet sig utroligt meget over årene og er blevet en teknisk vanvittigt god sanger. Hun er den bedste musikalske partner, man kan forestille sig, og jeg elsker at være på eventyr med hende. Det bliver lettere og lettere at leve eventyrlysten ud i livet, fordi vi kender hinanden så godt.

Maries dansebånd:

Skal Marie lokkes ud på dansegulvet, må disse sange gerne være soundtracket:

Prince – I Feel For You

Drake – Hold On, We're Going Home

Sia - Chandelier

Whitney Houston – So Emotional

Rihanna – We Found Love

Favoritter i Rytteriet

Marie Key er ikke sen til anerkende betydningen af samarbejdet med satireholdet bag Rytteriet. For efter at have følt sig lettere udbrændt efter opløsningen af Marie Key Band indtrådte Key som en del af Rytteriets liveband. Den oplevelse gav hende blod på tanden til at igangsætte solokarrieren. I dag vil Key stadig gerne optræde med Rytteriet, når det passer ind i kalenderen.

- Mine favoritkarakterer i Rytteriet er Jutta og Steen. Jutta er hende, der laver penisser i ler, og Steen er hendes meget underkuede mand. Jutta er meget frembrusende og psykoanalyserende, en kvinde der går så langt over grænsen, at Steen er blevet pacificeret af hendes totale dominans. Sketchen slutter med, at hun siger, at nu skal de hjem og have et karbad, det er nærmest et fysisk overgreb, at hun bestemmer, hvad han skal og tvinger ham med i bad. De er gode til at variere kønsrollerne i Rytteriet, for de har også nogle mænd, der er meget brovtende og sexfikserede, så det er ret sjovt, når de vender det hele på hovedet.  

CV:

Marie Key Kristiansen

Født den 7. oktober 1979 i København.

Begge Maries forældre arbejdede som landmålere.

Navnet Key stammer fra slægtsgården Keygården i Skals.

Diskografi:

Marie Key Band

Udtales ['kæj] (2006)

Hver Sin Vej (2008)

Solo

I Byen Igen (2011)

De Her Dage (2012)

Tænker Du Vi Danser (2015)

///

Kay har desuden arbejdet sammen med Nephew, A Kid Hereafter, Rytteriet og Nik & Jay.

Se en ny GAFFA-fotoserie med Marie Key her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA