Man kan kun håbe på, at den horrible dom mod Toomaj Salehi vil udløse store protester både i og uden for Iran
Der skal efterhånden meget til at få mig til at spærre øjnene op, når jeg tjekker netnyheder, men én nyhed vakte min udelte opmærksomhed, da jeg læste den i slutningen af april: Den iranske rapper Toomaj Salehi er blevet dømt til døden – ikke for at have slået nogen ihjel, men blot for i sine sange at have støttet demonstrationer i Iran i forbindelse med Mahsa Aminis død i 2022 – kvinden, der blev anholdt, fordi hun havde båret sit hovedtørklæde forkert, og omkom i det iranske moralpolitis varetægt. Noget, der heldigvis udløste omfattende demonstrationer både i og uden for Iran, men det ultrakonservative iranske præstestyre er desværre stadig ved magten og har slået hårdt ned på demonstranterne, som er blevet henrettet i hundredvis.
Man kan kun håbe på, at dommen mod Toomaj Salehi vil udløse lignende protester både i og uden for Iran, selvom man godt forstår, hvis de undertrykte iranere ikke tør give deres mening til kende. Det bør vi andre, der er så privilegerede at leve i en nogenlunde fri verden, til gengæld gøre.
Heldigvis har en lang række musikere og andre kulturpersonligheder skrevet under på et krav om, at Toomaj Salehi skal løslades, herunder Coldplay, Sting, Damien Rice og The Handmaid’s Tale-forfatteren Margaret Atwood. Alle, der er tilhængere af ytringsfrihed, ikke mindst politikerne, bør lægge maksimalt pres på den iranske regering for at få dem til at stoppe med disse uhyrligheder – også selvom landet desværre talrige gange har vist, at det er uden for pædagogisk rækkevidde, også selvom det er underlagt omfattende sanktioner fra Vesten.
Så støt Toomaj Salehi og alle andre kunstnere, der protesterer mod et diktatorisk styre, så meget, du overhovedet kan. Skriv under for hans løsladelse, demonstrér for ham, lyt til hans sange, også selvom du ikke forstår teksterne – han er en teknisk dygtig rapper, og musikken er fed. Og pris dig lykkelig for, at du bor i et land, hvor det værste, du kan risikere som sangskriver, er en dårlig anmeldelse eller, i helt ekstreme tilfælde, en retssag om injurier, racisme, majestætsfornærmelse eller blasfemi (sidstnævnte er som bekendt tilbage takket være ham med lighteren), hvilket i allerværste fald kan give to års fængsel.
Til gengæld er dommen mod Toomaj Salehi den største kunstneriske anerkendelse, man overhovedet kan få. Det iranske præstestyre er tydeligvis bange for den indflydelse, han kan have på ungdommen, og dermed er hans musik bogstaveligt blevet et spørgsmål om liv og død for ham. Tænk, hvis det iranske præstestyre faldt, direkte eller indirekte, på grund af en rapper. Det må alligevel være en lidt større triumf end musikpriser, store streamingtal, velbesøgte koncerter og flotte anmeldelser. Så godt går det nok desværre ikke, så derfor gentager jeg: Toomaj Salehi fortjener al den støtte, han overhovedet kan få. #freetoomaj
LÆS OGSÅ: Roskilde Festival sætter fokus på Palæstina: – Vi står på civilbefolkningernes side
