Nyhed

Eagles Of Death Metal til Århus

Bandet gæster Voxhall 11. august

I slutningen af halvfemserne dannede Jesse Hughes bandet Eagles Of Death Metal, der efterfølgende medvirkede på både Volume 3 og 4 af pladerne "The Desert Sessions".

En vigtig faktor i den sammenhæng er Queens Of The Stone Age-frontmanden Josh Homme, der udover at stå bag "The Desert Sessions" også spiller trommer i bandet, hvilket efter QOTSA's gennembrud har været med til at skabe en del opmærksomhed om bandet startet af Hommes gamle skolekammerat.

Bandet udsendte sidste år deres andet album, og gæstede efterfølgende Vega i februar, hvor de leverede et særdeles solidt rock'n'roll-show.


Bandet skal spille på Roskilde Festival til sommer, men allerede til august vender bandet tilbage for at spille deres eneste danske klubjob i denne omgang.

Koncerten med Eagles Of Death Metal på VoxHall i Århus afvikles lørdag d. 11. august, og billetsalget starter mandag d. 21. maj.

ANNONCE