x

David Sylvian til Danmark – nu officielt

David Sylvian til Danmark – nu officielt

I sidste uge bragte vi nyheden om, at David Sylvian inde længe besøger Danmark for første gang. Nu er der kommet officielt hold i rygterne, og oplysninger om billetsalg ligger derfor klar.

Musikeren, komponisten, kunstneren, fotografen og lyrikeren giver søndag den 9. september kl. 20.00 en unik koncert for et siddende publikum på Gammel Scene i Det Kongelige Teater.

David Sylvain, tidligere frontmand i synth-pop/art rock-bandet Japan, er nærmest en myte på den rytmiske musikscene. Siden debutalbummet "Brilliant Trees" har Sylvian udgivet en længere række opsigtsvækkende og kritikerroste musikalske værker.

David Sylvian, der aldrig tidligere har besøgt Danmark, gæster Danmark med Keith Lowe (bas), Steve Jansen (trommer) og Takuma Watanabe (keyboards). Så der er dømt intim-stemning for alle pengene.

Det er spillestedet Vega, dkbmotor og Det Kongelige Teater, der er gået sammen om at præsentere denne yderst sjældne koncertoplevelse med den progressive musiker.

Billetsalget starter mandag den 11. juni kl. 10:00 via Vega.dk, Billetnet.dk samt på landets posthuse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA