Sangerinden sang det ikoniske hit som en del af sin datters skoles pengeindsamling
Lørdag aften optrådte Beyoncé på sin datter Blue Ivys skole som et del af en pengeindsamling. Beyoncés optræden, hvor sangerinden blandt andet sang en coverversion af Whitney Houstons 1992-megahit "I Will Always Love You" (der er skrevet og oprindelig indspillet af Dolly Parton i 1973), foregik som en del af the Center for Early Education's 75th Anniversary Gala i Los Angeles.
The Center for Early Education er en skole for børn fra forskellige socioøkonomiske og kulturelle baggrunde i alderen fra to-tre til og med 11. Jay Z og Beyoncés datter Blue Ivy er fire år gammel. Det er dog ikke bekræftet, at mega-stjernernes datter netop går på denne skole.
Iført en guldskinnende, lårkort zebra-kjole fremførte Beyoncé, ud over "I Will Always Love You", sine egne hits "Crazy in Love", "XO" og "Single Ladies" til indsamlingen.
Se klip fra Beyoncés optræden i lørdags her: