Nyhed

Koncert-dvd med Panda Bear

Omfattende amatør-dvd i støbeskeen

Panda Bear alias Noah Lennox fra freak folk-kongerne i Animal Collective bliver inden længe foreviget på en koncert-dvd.

Den uafhængige filmskaber ”Mike” fra Eat Tapes fulgte nemlig Panda Bear tæt på dennes seneste turné, hvis fire koncerter han med kunstnerens samtykke optog, og som han nu agter at strikke sammen til en omfattende dvd.

Projektet er endnu ikke helt klar til udgivelse, men dvd’en kommer foruden en komplet koncertoptagelse til at indeholde optagelser af lydprøver, publikumsreaktioner, et interview med Panda Bear og muligvis optagelser af opvarmningsbandsenes koncerter.


Noah Lennox drager i øvrigt på turné med Animal Collective inden længe, og hvis man via GAFFAbillet har sikret sig adgang til årets Benicàssim Festival i Spanien, så venter bandet lige om hjørnet. Det optræder nemlig i det spanske søndag den 22. juli.

Besøg Eat Tapes


ANNONCE