x

Roskilde Festival afslører årets plakat og 105 nye navne

Roskilde Festival afslører årets plakat og 105 nye navne

Roskilde Festival har netop afsløret årets plakat og 105 nye navne, og dermed er programmet stort set komplet med 179 kunstnere fra 30 lande.

Blandt de nye navne kan nævnes Neil Young og hans band Promise of the Real, der melder klar til en maraton-koncert på Orange Scene. Han får følgeskab af internationale profiler som Grimes, Future, Slayer, M83 og Santigold, mens nye danske offentliggørelser tæller Dizzy Mizz Lizzy, The Entrepreneurs, Scarlet Pleasure og Liss.

Det er otte år siden, at Neil Young sidst gav koncert på Orange Scene, hvor GAFFAs anmelder tildelte ham de maksimale seks stjerner. Nu
vender den produktive 70-årige rocklegende tilbage. I 2016 medbringer han backingbandet Promise of the Real, der blandt andet består af Willie Nelsons to sønner, som på det seneste har trukket Young i en mere roots-præget retning. Måske kommer vi til at høre klassikere som "Rockin' in the Free World", "Cinnamon Girl", "Cortez the Killer", "Heart of Gold", "My My, Hey Hey" og "Down by the River".

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger:
"Neil Young personificerer en eviggyldig aktualitet og forbløffende evne til at blive ved med at afsøge nye territorier og finde nye musikalske legekammerater. Alene derfor er han relevant for os, også i 2016, hvor han igen er pladeaktuel. Da han sidst besøgte os for otte år siden, kaldte han Roskilde Festival for den bedste festival i verden, så jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han endnu engang kommer til at levere et
overrumplende show fyldt med både nyt materiale og alle klassikerne."

"Med markante navne som Grimes, MØ og Santigold får poppen en prominent plads i programmet i år. Selv hos kunstnere som Ghost og Tame Impala ser vi, at metallen og den psykedeliske rock også leger med poppens virkemidler, og hip-hoppens repræsentanter som Future, Young Thug og Wiz Khalifa leverer pophits, der rammer de brede publikumsmængder uden overhovedet at miste troværdighed og respekt på
scenen som rappere. Vi glæder os til at se publikum følge den lidt skjulte røde poptråd, der nok skal kunne få lokket dem til nogle koncerter, som de ikke havde planlagt."

"Som altid er det et enormt klimaks endeligt at præsentere vores bud på den mest aktuelle musik i 2016. Vi har bogstavelig talt rejst verden rundt i det seneste år for at spotte vores bud på morgendagens stjerner, der kan optræde side om side med legender og de etablerede stjerner. Vi ser selv Roskilde Festival som stedet, hvor man kan møde al den musik, som man ikke vidste, at man elskede. Og vi ved i hvert fald, at vi selv har
fået nogle nye yndlingskunstnere ud af rejsen, så der burde også være noget til andre nysgerrige musikelskere."

Roskilde Festival offentliggør yderligere en håndfuld artister inden festivalen.

Disse 105 kunstnere føjes til Roskilde Festivals plakat onsdag 6. april 2016 – se nedenfor spilleplanen dag for dag:
NEIL YOUNG + PROMISE OF THE REAL
BOMBA ESTÉREO
DIZZY MIZZ LIZZY
FUTURE
GRAMATIK
GRIMES
JAMES BLAKE
M83
MIIKE SNOW
PEACHES
SANTIGOLD
SLAYER
YOUNG THUG
BIFFY CLYRO
ALEX VARGAS
ANA TIJOUX
ANDERSON .PAAK
ANNA VON HAUSSWOLFF
BABA COMMANDANT & THE MANDINGO BAND
BADBADNOTGOOD
BALANI SHOW BUSINESS DE BAMAKO
BLACK BREATH
BLOOD ORANGE
BLOOD SPORT
CALYPSO ROSE
CAR SEAT HEADREST
C'MON TIGRE
DΔWN
DAMILY
DANKO JONES
DAVID AUGUST
DILLON
ELF KID
ELLE KING
THE ENTREPRENEURS
EXEC
FÖLLAKZOID
GOJIRA
GRAVEOLA
HALSHUG
HELLO PSYCHALEPPO
HIGHASAKITE
HINDS
HURRAY FOR THE RIFF RAFF
IMGHRANE
JACOB BELLENS
JONAH BLACKSMITH
JÚNÍUS MEYVANT
KAITLYN AURELIA SMITH
KALÀSCIMA
KARL HECTOR & THE MALCOUNS
KASBO
KHUN NARIN'S ELECTRIC PHIN BAND
LARS VAULAR
LIGHTWAVE EMPIRE
LISS
LITTLE SIMZ
LOS PIRAÑAS
MUELLER_ROEDELIUS
MURA MASA
MUTOID MAN
OFFICERFISHDUMPLINGS
PAPER
RANCHO APARTE
RISING
SCARLET PLEASURE
SHADES
SILVANA IMAM
SO PITTED
STORMZY
SUMAC
TIKEN JAH FAKOLY
TUSKEGEE (SETH TROXLER & THE MARTINEZ
BROTHERS)
UNCLE ACID & THE DEADBEATS
VASSVIK
WHITNEY

Countdown, Rising og Street (26. juni – 28. juni):
BABY BLOOD
CHILDRENN
DEADPAN INTERFERENCE
DREAM WIFE
F.M.K.
FOR AKIA
GUNS
HOCKEYSMITH
IVAN AVE
JAMAIKA
KABLAM
KASPER MAROTT
KATINKA
KHALAZER
M.I.L.K.
MASASOLO
MENDOZA
MWUANA
ONDT BLOD
ORM
PHLAKE
THE POWPOW
SAVEUS
SHY SHY SHY
SOHO REZANEJAD
SOLEIMA
VIRGIN SUICIDE
WHY BE
YAST

Roskilde Festival varer 8 dage mellem lørdag 25. juni og lørdag 2. juli 2016.
Partout-billetter til Roskilde Festival koster 1995 kroner (eksklusiv gebyr).
Et begrænset antal endagsbilletter er tilgængelige til onsdag, torsdag, fredag og lørdag for 995 kroner
(eksklusiv gebyr).
Billetter kan købes via GAFFA Live

Varm op med en playliste:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA