Rygterne om en forestående turné har længe taget til, indtil nu.
De sidste par dage har rygterne om en forestående Daft Punk-turné i 2017 givet genlyd i store dele af musikbranchen. Indtil nu.
En anonym kilde fra Daft Punk-lejren har udtalt til consequenceofsound.com, at "(…) Daft Punk har ingen planer om livekoncerter næste sommer".
Rygterne har blandt andet drejet sig om, at de franske robotter eftersigende skulle blive annonceret som hovednavn til næste års Glastonbury Festival samt den amerikanske Lollapalooza. Desuden har duoen kun været på turné to gange tidligere, nemlig i 1997 og 2007. En tour i 2017 havde mange derfor set komme, da det havde passet ind i mønsteret om at drage på turné hvert tiende år.
Den sidste liveoptræden fra Daft Punk var tilbage i 2014, hvor de spillede til årets Grammy Awards, hvor duoen og deres album "Random Access Memories" vandt både "Årets Sang", "Bedste duo/gruppe-optræden", "Bedste Album", "Bedste dance/electronic album" og "Bedst producerede album (ikke-klassisk)".
Hverken de to artister bag Daft Punk eller nogen navngivne kilder har udtalt sig om rygterne. Endnu.
I klippet herunder kan du høre Grammy-vinderen "Get Lucky" feat. Pharrell Williams og Nile Rodgers: