Nyhed

Jonah Blacksmith drager på turné i det nye år

Det danske band tager på en omfattende turné i henholdsvis februar og marts, hvor de gæster 21 byer, heriblandt København, Aarhus og Odense.

Det danske band Jonah Blacksmith drager på en omfattende turné i henholdsvis februar og marts i det nye år, hvor de gæster 21 byer, heriblandt København, Aarhus og Odense.

Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af syv mands-ensemblet, var den forgangne sommer yderst aktive i deres besøg på landets festivaler. Dette inkluderede Roskilde Festival, Smukfest, Jelling Musikfestival, Nibe Festival og Tønder Festival. Sidstnævnte sted spillede de også i 2015, hvor GAFFA-anmelder Peter Lykke Madsen kvitterede med hele seks stjerner.

Efterfølgende har bandet været en tur i studiet og er nu i gang med at lægge sidste hånd på et nyt album, der udkommer den 30. januar. Siden debutalbummet ”Northern Trail” fra 2014 har Jonah Blacksmiths musik taget afsæt i det personlige og vedkommende og kredser om alt det, man som menneske er rundet og elsket af samt den evige frygt for at miste hinanden og sig selv.


Tourplan 2017
2. februar: Aarhus, Train
3. februar: Aarup, Industrien
4. februar: Sønderborg, Sønderborghus
9. februar: Thisted, Musikteater
10. februar: Herning, Fermaten
11. februar: Rønne, Musikhuzet
16. februar: Aalborg, Skraaen
17. februar: Kolding, Godset
18. februar: Vejle, Bygningen
23. februar: København, Vega
24. februar: Birkerød, Manitzgaarden
25. februar: Roskilde, Gimle

2. marts: Struer, Folkets Hus
3. marts: Silkeborg, Kedelhuset
4. marts: Assens, Tobaksgaarden
9. marts: Viborg, Palletten
10. marts: Randers, Tubinen
11. marts: Vordingborg, Stars
16. marts: Esbjerg, Tobakken
17. marts: Fredericia, Det Bruunske Pakhus
18. marts: Odense, Kulturmaskinen

Billetsalget er i gang.


Se Jonah Blacksmith optræde med nummeret "Dandelion" fra ”Northern Trail” herunder:


ANNONCE