Stella Polaris er klar med det fulde program

Stella Polaris er klar med det fulde program

Stella Polaris, verdens største gratis chill-out event, der i 2017 har 20 års jubilæum, er klar med årets 38 forskellige artister, der spiller flere eller enkelte koncerter på årets tour i naturskønne omgivelser rundt omkring i landet.

En række kunstnere fra den nyere danske pop-bølge har fundet vej til line-uppet i år. Det gælder blandt andre Wangel, Fallulah, Iris Gold, Malte, Mattis med flere. Igen i år har den legendariske Mute Records-grundlægger og -leder Daniel Miller, manden der blandt andet i sin tid gav Depeche Mode deres første pladekontrakt og også har udgivet navne som Yazoo, Erasure og Nick Cave & The Bad Seeds, også fundet vej til årets line-up. Han spurgte ifølge arrangørerne selv, om han måtte komme igen og tage flere nye navne med fra sit selskab i England – og det måtte han godt. “Hvis Miller vil komme igen og tage venner med fra Mute Records, så SKAL han spille,” udtaler Kalle B, der er Head of Love på festivalen.

I jubilæumsåret vil der også blive plads til lidt ældre danske koryfæer. I Sønderborg vil Back to Back optræde med et specielt akustisk sæt, mens man i Frederiksberg Have kan opleve både Mikael Simpson og sidste års store sammensmeltning mellem Mads Björn og Lis Sørensen, der dengang optrådte i Botanisk Have i Århus. Siden har de to fortsat samarbejdet på Lis Sørensens seneste album "Bedre tider", der udkom i marts.

I 2017 vil der i Frederiksberg Have også komme to nye scener, Sofa Sessions, der blandt andet besøges af en af de største electronica-pionerer herhjemme, Thomas Knak (Future 3, Björk, aliaset Opiate med flere) samt Strøm Festival-chef DJ 2000F, der kun vil spille vinylplader fra en sofa. Der vil samtidig også være nyt for dem, der gerne vil have lidt mere uptempo musik, da man i år gør brug af den kæmpe terrasse, der hører til restauranten ved Josty, hvor der også vil være afterparty efter kl. 21.00

“Som noget helt nyt har Stella Polaris i 2017 indført et støttearmbånd til 25 kroner. Med dette får du adgang til bedre toiletter og meget billigere priser i baren. Det kan næsten ikke betale sig ikke at få et af de farvestrålende bånd om ens håndled,” griner Kalle B. 

Til Stella Polaris er der også underholdning for de mindste i form af alskens aktiviteter i samarbejde med blandt andre Pioneer og forskellige børneaktører fra de respektive byer, Stella Polaris besøger. Desuden er der masser af muligheder for at købe street food.

 

 

 

Info:

Stella Polaris - Kolding

Koldinghus

Fredag 28. juli, 12.00 - 21.00

https://StellaPolaris.lnk.to/Kolding2017

 

Stella Polaris - Aarhus

Botanisk Have

Lørdag 29. juli, 12.00 - 21.00

https://StellaPolaris.lnk.to/aarhus2017

 

Stella Polaris - Frederiksberg

Frederiksberg Have

Søndag 6. august, 12.00 - 21.00

https://StellaPolaris.lnk.to/frederiksberg2017

 

Stella Polaris - Sønderborg

Sønderborg Slot

Lørdag d. 12. august

12.00 - 21.00

https://StellaPolaris.lnk.to/sonderborg2017

 

Samlet LINE-UP – Bemærk, at alle artister ikke spiller i alle byer.  

2000F

Anders Jørgensen

Asle

Back To Back (DK) (Live)

Baime

Bandina ié (DK) (Live)

Chris Coco (UK)

Daniel Miller (UK)

Epic Vinyls From Brazil

Erol Alkan

Fallulah (DK) (Live)

Gavyn Mytchel (UK)

Gundelach (NO) (Live)

Henri Matisse

Iris Gold (Live)

Kalle B

Karsten Thorhauge

Kenneth Christiansen

Land Observations (UK) (Live)

Lis Sørensen vs Mads Björn (Live)

LP Støvring

Lulu Rouge

Løwenstein

Malte (DK) (Live)

Martha Tilston (UK) (Live)

Mattis (DK) (live)

Mikael Simpson (DK) (Live)

Nicka

OORA (US)

Pete Gooding (UK)

POLE (DE)

Ronin

Silent Riders (DK) (Live)

Still Life (UK)

Thomas Knak

Tom Adams (UK)

Varme Rytmer

Wangel (DK) (Live)

   

 

 

 

 

 

Bemærk venligst at alle artister ikke spiller i alle byer.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA