x

Robert Plant og Alison Krauss på Europaturné

Robert Plant og Alison Krauss på Europaturné

Mens en eventuel genforeningsturné med Led Zeppelin fortsat er på absolut rygtebasis, er det ganske vist, at forsanger Robert Plant vil besøge en række europæiske byer sammen med sangerinden Allison Krauss i foråret, skriver gigwise.com.

Plant og Krauss udsendte i efteråret det T-Bone Burnett-producerede album "Raising Sand", hvor de fortolker forlæg af blandt andre Townes Van Zandt og Tom Waits

Pladen fik en usædvanligt varm modtagelse. GAFFAs Finn P. Madsen skrev eksempelvis følgende i sin femstjernede anmeldelse: "Raising Sand er en ren sanselig åbenbaring og viser, at Robert Plant og Alison Krauss i hænderne på T-Bone Burnett får det uforenelige til at gå op i en højere enhed."

Det er i dette regi, Plant og Krauss kan opleves ved 11 koncerter i maj 2008, som dog ikke inkluderer besøg i Danmark.

Turnéplan

Birmingham, NIA - 5. maj
Manchester, Apollo - 7. maj
Cardiff, International Arena - 8. maj
Düsseldorf, Philipshalle - 10. maj
Brussells, Forest National Club - 11. maj
Paris, Le Grand Rex Theatre - 13. maj
Amsterdam, Heineken Music Hall - 14. maj
Stockholm, Hovet (Ice Hall) - 16. maj
Oslo, Spektrum - 18. maj
Bergen, Bergenshalle - 19. maj
London, Wembley Arena - 22. maj


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA