Nyhed

Klassiske Stones-fotos udgives på dvd

Backstage-fotos fra The Rolling Stones Rock'n'Roll Circus i 1968 udgives på dvd

The Rolling Stones Rock'n'Roll Circus blev filmet i 1968 med henblik på at blive vist som tv-special.

Herefter blev projektet, som også involverede blandt andre Jethro Tull, John Lennon & Yoko Ono, The Who og Marianne Faithful, af forskellige årsager skrinlagt.

Først i 1996 udkom materialet endelig på cd og dvd, og offentligheden fik endelig mulighed for at opleve det spektakulære show.


Her kan man se Stones, der just har udgivet "Beggar's Banquet", spille blandt andet "No Expectations", "Jumping Jack Flash" og "Sympathy for the Devil".

Til lejligheden optræder desuden en supergruppe ved navn The Dirty Mac, bestående af John Lennon, Keith Richards, Eric Clapton og Mitch Mitchell, trommeslager i The Jimi Hendrix Experience. Senere Black Sabbath-guitarist Toni Iommi spiller med Jethro Tull, og så fremdeles.

Og nu udkommer så altså en dvd indeholdende backstage-fotos fra de to aftener i december '68.


De 80 fotos af den anerkendte rock-fotograf Mike Randolf vises som slideshow til akkompagnement af instrumentalmusik fra showet.

Dvd'en udkommer i et begrænset oplag på 5000 eksemplarer.

 


 

Mere info

ANNONCE