Støttekoncert skal hjælpe voldsramte kvinder og børn

Støttekoncert skal hjælpe voldsramte kvinder og børn

Kiss The Dirt. Roxy Jules. Eirene. Penny Police. Fire danske upcoming-navne opvarmer KBH Volume med sprøde toner i anledning af støttekoncerten Connect den 4. november 2017. Aftenen har til formål at samle penge ind til voldsramte kvinder og børn.

I Danmark bliver 54 procent af de kvinder, der henvender sig til et krisecenter, afvist på grund af pladsmangel. Og der er ikke andre tilbud at henvise videre til. Det er kort sagt grundlaget for det frivillige Projekt Q-Værk, der ønsker at hjælpe voldsramte kvinder og børn. Målet er et netværkshus i København, hvor der ydes socialt netværk, støtte og rådgivning. Og nu samler Projekt Q-Værk nogle spirende kunstnere fra den danske musikscene til støttekoncerten Connect. Med Ibi Makienok som vært indtager arrangementet den rå og autentiske hal KPH Volume i starten af november.

Der vil både optræde musikere, der har flere albums i bagagen, og bands, der blot er aktuelle med en enkelt single. Alt overskud fra koncerten går til Projekt Q-Værks arbejde. Alle arbejder frivilligt, og selv musikerne spiller gratis til denne aften, hvor kolde øl og god musik kan nydes i den gode sags tjeneste.

Bandet Eirene har for nyligt spillet en koncert, der fik hele fem stjerner af GAFFAs anmelder. Det var blandt andet med kommentaren: ”Den magnetiske tiltrækningskraft skyldes, at det er sjældent, man hører elektronisk pop, der lyder så autentisk live.”

De tre danske soul-pop-drenge er netop aktuelle med singlen ”Never Enough”.

Roxy Jules spiller et solo-sæt til Connect-koncerten. Sangerinden, musikeren og sangskriveren Julie Runa gemmer sig bag navnet med en skrøbelig, beskidt og smuk lyd, elektroniske beats og en distorted guitar. Hun har for nyligt spillet support for Fribytterdrømme til en seksstjernet koncert.

I 2016 var Roxy Jules aktuel med sit tredje album Roxy Jules III:

LÆS OGSÅ: "Koncert- og albumaktuelle Roxy Jules: Jeg dyrker kontrasterne" 

Sangerinde og sangskriver Penny Police (billedet) med det borgerlige navn Marie Fjeldsted Nissen vil også optræde solo til Connect. Hun kendetegnes ofte ved en luftig stemme, et alternativt sangskriveri og en autoharpe over den ene skulder. Hun har for nyligt spillet flere konceptkoncerter med andre kvindelige solister i konstellationen Hun Solo, der har fået fire stjerner hos GAFFA.

I den forbindelse offentliggjorde hun også, at der i 2017 vil komme et nyt album efter flere års pause. Det har hun teaset med singlerne ”No Horizon” og ”Fool Like Me” i løbet af 2017:

LÆS OGSÅ: ”Penny Police: Tankespind og ked-af-det-hed”

Kiss the Dirt er et dansk rock/pop-band med et melankolsk og storladent lydbillede. De er netop aktuelle med deres allerførste single ”You Gave Me Everything”:

Billetterne til koncerten Connect koster 80 kr. og kan købes via Billetto. Alt overskud går til velgørenhedsprojektet Q-Værk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA