Nyhed

Benal går bersærk på ny single

GAFFA.dk - Alt om musik

Spænd hjelmen og grib fat om dit mjød-horn, Benal er nemlig i vikingehumør på den nye single ”Bersærkergang”.

Singlen er en del af et P3-projekt, hvor Lågsus-værterne Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamura har inviteret en række af landets største kunstnere til at skrive personlige sange om en periode eller begivenhed i danmarkshistorien, som betyder noget særligt for dem.

Benjamin og Albert, der tilsammen udgør Benal, fik emnet ”vikingetiden”, og det er der kommet singlen ”Bersærkergang” ud af.


LÆS OGSÅ: Suspekt og Shaka Loveless laver historisk hit

Om historieprojektet har Pelle Peter Jensen udtalt: ”Vores lyttere er måske ikke de mest historieinteresserede mennesker i hele verden. Men ved at lade nogle af landets mest interessante navne give deres fortolkning af et stykke danmarkshistorie, kan det pludselig blive vedkommende for nogle af dem, der normalt ikke tænker over deres position i danmarkshistorien.”

På nummeret rapper Benjamin om at være ”Viking indtil legen den er omme” og have ”det som Steffen Brandt på en scooter”, så hvis det er en følelse, du kan nikke genkendende til, så kan vikingetiden blive lidt mere vedkommende for dig her.

ANNONCE