x

Pearl Jam på Europaturné i 2018

Pearl Jam på Europaturné i 2018

Det ikoniske, amerikanske rockband Pearl Jam har i dag annonceret en omfattende Europaturné for sommeren 2018. 

Det skriver musikmediet NME. Eddie Vedder & Co vil indtage kontinentet i midten af juni, hvor de sparker turnéen i gang på Ziggo Dome i Amsterdam den 12. juni 2018. Herefter vil bandet optræde i en række europæiske lande, inden de afslutter turnéen på den portugisiske festival NOS Alive den 14. juli, hvor de skal dele scene med stjerner som Queens of the Stone Age, The National og Future Islands. Se nedenunder for det fulde program til Pearl Jams Europaturné.

Pearl Jam har endnu ikke meddelt, at de kommer forbi Danmark eller nogle af de andre skandinaviske lande, men vi krydser fingre for, at rejsen vil forlænges til en lille sviptur op til det ganske danske land.

LÆS OGSÅ: Pearl Jam dokumenterer live-formatet med fin udgivelse

Forsanger og guitarist Eddie Vedder var senest i Danmark under årets Heartland Festival, hvor han scorede intet mindre end seks stjerner af GAFFAs anmelder med blandt andet følgende beskrivelse: ”Med begge ben på jorden når han de højere luftlag, og de seks stjerner er jo forbeholdt de nærmest overjordiske stunder, men Vedders koncert på Heartland lørdag aften er noget andet og mere. Den er dybt menneskelig.”

De foreløbige datoer til Pearl Jams Europaturné for 2018 er følgende:

12/06 Amsterdam, Ziggo Dome
15/06 Landgraaf, Pinkpop Festival
18/06 London, O2 Arena
19/06 London, O2 Arena
22/06 Milano, i-Days Fest
24/06 Padova, Stadio Euganeo
26/06 Rom, Stadio Olimpico 01/07 Prag, O2 Arena
03/07 Krakow, Tauron Arena
05/07 Berlin, Waldbühne
07/07 Werchter, Rock Werchter Festival
10/07 Barcelona, Palau St. Jordi
12/07 Madrid, Mad Cool Festival
14/07 Lissabon, NOS Alive Festival

LÆS OGSÅ: Uddrag af GAFFA-skribent Henrik Tuxens bog om Pearl Jam


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA