Nyhed

Ny akustisk EP fra Ida Corr

GAFFA.dk - Alt om musik

Den skønne sangerinde Ida Corr gør status på ét af hendes hidtil travleste musik-år med EP’en From Me To You, som afspejler og samler året der gik. Et musikalsk tilbageblik på 2017, som er inspireret af årets mange oplevelser; 100 koncerter spillet i det danske land, flere udgivelser i eget navn samt endnu et samarbejde med hollandske Fedde Le Grand.

”2017 har været fantastisk og det har været en spændende udfordring for mig selv - både musikalsk og genremæssigt - at skulle sammenflette historiefortællingen i mine sange. Jeg har turneret for første gang længe i år og dét at være ude, og virkelig mærke folks reaktion, opbakning og den betydning min musik har, har været så overvældende - det er jeg meget taknemmelig for” fortæller Ida Corr om motivationen til at lave From Me To You.  ”Hver sang betyder noget forskelligt for både mig, men også den der lytter, derfor er det en spændende proces at skære mine numre ind til benet og dermed invitere folk endnu tættere på”. 

EP’en’s trackliste virker bekendt på papiret, men hvert nummer er en ny version, fortolket fra et nyt perspektiv – ærlige omarrangeringer af sange, som alle har en speciel plads i Idas hjerte. For Ida selv, handler udgivelsen From Me To You om at give igen til de mange fans, som er kommet til koncerterne i årets løb, som har lyttet og taget godt imod den nye musik – en musikalsk fangave, med både julenumre og akustiske versioner af sange som har haft en særlig betydning i 2017.


Jeg elsker jul, og jeg elsker hele tanken om at give gaver, jeg elsker musik og julestemning, så det med at kunne blande det hele i min EP er den dejligste følelse” Fortæller Ida. 

Valget på netop de sange som er inkluderet på From Me To You er som nævnt ikke en tilfældighed.

Fortolkningen af Gnags’ Julesang, en klassisker for mange siden dens udgivelse i 1982, faldt Ida meget naturligt efter hendes medvirken med Peter A.G i Toppen af Poppen sidste år. Her fik Ida Corr for alvor øjenene op for det spændende tekstunivers Peter bevæger sig i og forklarer:


”Vi er så forskellige i vores sangskrivning og der er altid et skjult budskab i Peters sange, det ville jeg gerne lege med og vise folk, og så er det udover det en af de sødeste julesange jeg kender”.

På From Me To You vil lytteren udover ovennævnte fortolkning samt en akustisk version af sangerindens egen julesang Christmas Time fra 2016 også kunne opleve akustiske versioner af The Morning After, som Ida udgav i sommer, samt verdenshittet Let Me Think About It(originalt med Fedde Le Grand) som i år kan fejre 10 års jubilæum.


Ida Fortæller om valget af netop de to sange: Let Me think About It har 10 års jubilæum i år og det er en af de sange folk kender mig allerbedst for. At udgive den i en akustisk version er for mig en hyldest til den sang, da den betyder rigtig meget for mig. The Morning After er min seneste single og jeg elsker at spille den, så den har været med på mange af mine akustiske koncerter. Det er to sange som betyder meget forskellige ting for Ida Corr. Let Me Think About It er ren nostalgi, en sang og en følelse af en tid, hvor Ida har været i mange år og som har bragt hende verden rundt. Det er en sang, som har skabt utrolig meget opmærksomhed og som sangerinden altid kigger tilbage på med respekt og ære. 

The Morning After er meget en sang om, hvor Ida Corr befinder sig i sit liv lige nu, de følelser og tanker som strømmer gennem hende og derfor har den en særlig plads.

2018 kommer ikke til at blive mindre travl for Ida Corr. Året byder på en masse live koncerter, men tanken er også at det skal være et meget kreativt år, hvor der skal skrives en masse musik og laves en masse samarbejder. Det kan vi alle glæde os til.


Lyt til hele From Me To You her:

ANNONCE