Nyhed

Coachella annoncerer stjernespækket festivalprogram

GAFFA.dk – alt om musik

Når Coachella-festivalen i Californien løber af stabelen to weekender i april, bliver det som sædvanlig en stjernespækket affære. Beyoncé, som aflyste sin koncert i 2017 grundet graviditet og blev erstattet af Lady Gaga, vil som lovet optræde i år som en af hovedattraktionerne. Derudover er Eminem og The Weeknd hovednavne hver sin dag.
 
På festivalplakaten finder man også blandt andre danske , som ligeledes gav koncert på Coachella i 2015 og gæstede Major Lazers show i 2016, og i øvrigt sammen med engelske Sophie medvirkede på Cashmere Cats nummer "9 (After Coachella)" fra 2017. MØ, hvis navn står med halvstore typer på plakaten side om side med blandt andre legenderne Chic featuring Nile Rodgers samt Børns og Angel Olsen, er eneste danske kunstner. Vore skandinaviske nabolande er dog godt med i form af norske Kygo, Sigrid, Alan Walker og Aurora, mens Sverige er repræsenteret af First Aid Kit og spansk-svenske Talaboman alias spanske John Talabot og svenske Axel Boman.

Programmet byder også på markante kunstnere som SZA, David Byrne, St. Vincent, A Perfect Circle, Jamiroquai, The War On Drugs, Post Malone, Kelela, Haim, Alt-J, Portugal. The Man, Migos, Cardi B og mange, mange flere.

Traditionen tro løber programmet på Coachella over en weekend, fredag, lørdag og søndag, og så gentages hele programmet weekenden efter. I år er datoerne 13.-15. april og 20.-22. april.

Coachella-programmet er en god indikator for, hvad man kan opleve på europæiske festivaler i 2018 – og det kunne da være fint med et besøg fra ikke mindst Eminem, der endnu har sin første koncert i Danmark til gode.


Se musikvideoen med Cashmere Cats "9 (After Coachella)":

ANNONCE