x

Skinz stod bag én af de mest streamede videoer i 2017. Kan han gøre det igen?


Skinz landede på top 10 over de mest streamede danske artister på Youtube i 2017 med hittet "Jeg har en pige" med over 1.7 millioner visninger. Nu er han tilbage med en ny single og tilhørende video klar til at tage kampen op igen.

I sin nye single ”Malibu” tager Skinz dig med til gyldne sandstrande, blå bølger og svajende palmer langs Malibus sagnomspundne kystlinje, springfyldt med sommerstemning og varme minder. Efter en veloverstået våd jul er ”Malibu” den perfekte virkelighedsflugt fra regnvåde gader, mørke vinterdage og travle mennesker - til et sted langt, langt væk med evigt solskin(z). Se den sprit-nye video i toppen af artiklen.

gallery_large

Med ”Malibu” afsøger Skinz nye territorier inden for popmusikken, og beviser at han mestrer poppens skrivekunst såvel som de facetter fra urban genren, vi allerede kender ham så godt for. Når musikken rammer dig med sit steady beat og groovy soul funk-inspirerede guitar er du allerede på vej til de varme lande, og Skinz viser vejen til et liv der er lidt sødere, med cocktails i kokosnødder og sand under dine fødder. Lyrikken er ramt lige på sømmet, og Skinz leverer den ene kløgtige vending efter den anden, fremført med et lækkert tilbagelænet overskud og et glimt i øjet som sædvanligt.

Musikvideoen til "Malibu" tager dig med på en rejse gennem Los Angeles, hvor videoen blev optaget over et par dage i januar. Kom med bag optagelserne i videoerne her:

Skinz har haft et fantastisk år med en platincertificering for kæmpehittet, ”Jeg Har En Pige”, guldcertificering for ”I Min Zone”, DMA-nominering, optræden på Grøn, og ikke mindst en omfattende club-turné med omkring 100 shows rundt i hele landet. Nu sparker Skinz et nyt år ind med den veldrejede ørehænger, ”Malibu”. Se hele den nye video i toppen af artiklen nu. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA