GAFFA.dk - Alt om musik
Legenden Ozzy Osboune, der lagde Black Sabbath i graven i 2017, insisterer på ikke at stoppe koncertaktiviteterne efter "No More Tours", som kommer forbi årets Copenhell.
– Jeg går ikke på pension. Det er "No More Tours 2", så jeg tager bare ikke på flere verdensturnéer. Jeg vil stadig spille koncerter, men jeg tager ikke på tours på seks måneders varighed længere. Jeg vil gerne spendere mere tid hjemme, udtaler Ozzy til Rolling Stone. "No More Tours 2" er en reference til Ozzys tour fra 1992, "No More Tour".
Ozzy har de sidste par år frem til februar 2017 turneret med Black Sabbath, som endte deres sidste turné på toppen i hjembyen den 4. februar i hjembyen Birmingham. Ozzy ønsker at stilne koncertlivet lidt af og være der mere for sin familie.
– Jeg nyder at være bedstefar, jeg ønsker ikke at gå igennem endnu en generation af Osbournes uden at se dem vokse op, udtaler Ozzy.
LÆS OGSÅ: Black Sabbath spillede sin allersidste koncert i hjembyen Birmingham
Efter den forestående verdensturné rygtes det, at et nyt Ozzy Osbourne-album vil se dagens lys. Der er ifølge Rolling Stone indtil videre otte til ni gode sangidéer til at følge op på "Scream", der udkom i 2010. To af de kommende sange har allerede fået deres titler, nemlig "Mr. Armageddon" samt "Crack Cocaine".
Artiklen fortsætter under videoen
Se musikvideoen til "No More Tears" fra 1991:
– Det er, hvad jeg gør. Det er mit job. Når jeg siger, at det er mit job, så mener jeg, at det er en passion for mig. Det er det største kærlighedsforhold, jeg nogensinde har haft, at være i et rockband og spille for de mennesker, som kommer til koncerterne, udtaler Ozzy.
Ozzy kan opleves på dette års Copenhell på Refshaleøen som headliner fredag den 22. juni.