x

Will Smith genskaber sønnens musikvideo til "Icon"

Will Smith genskaber sønnens musikvideo til "Icon"

Will Smith har lavet sin egen morsomme genskabelse af introen til musikvideoen til "Icon", som hans søn, den 19-årige rapper Jaden Smith for tiden hitter stort med.

Will Smith vil hylde sønnen, fordi denne nu har passeret 100 millioner afspilninger på Spotify af sit nyligt udsendte debutalbum SYRE. Det slipper Smith senior ganske godt og humoristisk af sted med, med kunstige tænder og sutsko, og selvom han i dag nok er mest kendt som skuespiller, har han trods alt også en solid rapkarriere bag sig, med ni albumudgivelser i årene 1987-2005.

"Tillykke med 100.000.000 Spotify-streams, Jaden! Det er en gave for en forælder at beundre sine børn. Bliv ved med at være dig," skriver Will Smith på Instagram.
 

Se den originale musikvideo til "Icon" fra november 2017 – en video, der på to en halv måned allerede har fået 40 millioner visninger:

Artiklen fortsætter under videoen

GAFFAs Anders Hjortskov har for nylig anmeldt Jaden Smiths album SYRE under overskriften "Fornem debut fra forkælet snothvalp".

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Jaden Smith: SYRE

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA