Nyhed

Beta Satan i studiet

Det århusianske band er i gang med indspilningen af deres debutalbum, og GAFFA har været med indenfor i studiet

Kåre, Klaus, Morten, Kenneth og Johannes er den pokerhånd, du aldrig får: De fem gange spar knægt fra Beta Satan er i færd med at indspille deres debutalbum i hjembyen Århus, og GAFFA fik eksklusivt lov til at bevidne magien udfolde sig.

Albummet udkommer til sensommeren på Crunchy Frog, og det kommer til at indeholde 14 numre. Til sammen varer de godt en halv time, og det bliver ingen dans på roser at lytte til alle numrene i træk, hvis man skal tro bandets dystre forskræp.

Udover en intens trommesession, hvor de samme par takter blev bearbejdet igen og igen og så igen, blev der også tid til en snak med bandet om hvornår, de vil anse deres album for at være en succes, samt om de afgørende forskelle på Beta Satan og Tiger Tunes, som Kåre og Klaus tidligere slog deres fælles folder i.


Desuden tilbydes et nærgående indblik i bandets selvforståelse og synet på den øvrige musikscene, som der generelt er meget lidt til overs for. Beta Satan betragter sig selv som eliten, og 99% af de musikalske kolleger tilhører pøblen.

Læs reportagen og se masser af fotos fra studiet

ANNONCE